Gosford Park
En gruppe mennesker mødes et afsides sted for at tilbringe en weekend sammen… inden weekenden er slut, er der begået et mord og ingen ved naturligvis hvem morderen er. Det er et plot der er blevet set et utal af gange, og faren for at lave en rigtig uoriginal film var til stede da Altman gik i gang med projektet.
Men det er langtfra en uoriginal film, for selvom plottet måske er en af de mest afprøvede formularer, så sker der så mange ting udover det. Filmen foregår i 1932, og det er den rige Sir William der har inviteret sin familie til en fornøjelig jagtweekend på sit gods, og der sker selvfølgelig et mord inden weekenden er ovre, som formularen nu engang kræver.
I modsætning til andre film i genren, ses hele historien ikke fra de rige og snobbede aristokraters synspunkt, men derimod fra tjenestefolkenes. Hver gang vi ser herskaberne, er der en af tjenestefolkene til stede, der naturligvis fortæller begivenhederne videre til kollegaerne… på den måde udspilles mordmysteriet i form af rygter blandt tjenestefolkene. Det er altså intet mindre end en genistreg begået af filmens skabere.
Det er istedet den intelligente og vittige dialog, der både før og efter det egentlig mord, er med til at underholde filmens publikum i stor grad. På det punkt er manuskriptet helt fantastisk. Samtidig er det lækkert at se de intriger der udspiller sig blandt “Upstairs”-folket (herskaberne der opholder sig i de fine stuer ovenpå) og som bliver efterabet blandt “Downstairs”-folket (tjenestefolket der arbejder og bor i kældrene under godset).
Samtidig er skuespilspræstationerne i filmen intet mindre end topklasse. Robert Altman har forstået at samle et ensemble, der virkelig er en understregning af hvad et ensemble er. Man kan bare tage et kig på rollelisten for at se de utrolig mange stjerner som er med i filmen. Der er ikke en eneste præstation i filmen der er under middel, alle falder ind i deres roller som om de aldrig havde lavet andet.
Der vil altid være nogen der skiller sig ud fra mængden, og i dette tilfælde er det Maggie Smith, der spiller den gnavne Grevinde Trentham. Hun tager rollen til sig og de spydige kommentarer som grevinden disker op med hele filmen igennem er smukt leveret af Smith. Hele hendes præstation er simpelthen guld værd.
Emily Watson viser endnu engang at hun er en fantastisk skuespiller i rollen som tjenestepigen Elsie, og Ryan Philippe, der på trods af sin status som teenie-idol, faktisk spiller rigtig godt i denne film. Sidst men ikke mindst er Clive Owen altid god for en fin præstation.
Men generelt er skuespillet helt i top, og det er absolut en stor faktor der gør at denne film hører til i den ypperste klasse.
Det har også sin indflydelse på dialogen, der til forskel for “almindelig” filmsnak hvor folk venter med at fyre replikken af indtil det er deres tur, virker mere som en rigtig samtale. Folk snakker simpelthen i munden på hinanden, og det kan til tider være lidt svært at få det hele med. Det skal dog siges at Altmans professionalisme gør at man aldrig bliver tabt på nogen måde, for det er lykkedes ham at sikre at den vigtigste dialog altid bliver hørt.
På alle punkter er “Gosford Park” en gennemført film. Det eneste kritikpunkt er som før nævnt at mordmysteriet egentlig træder i baggrunden. Det er kun et problem hvis man vitterligt forventer et typisk mordmysterie, og det er mest af alt et resultat af lidt dårlig markedsføring, og er ikke filmens skyld. Filmen er istedet et eksempel på hvordan manuskript og skuespil går op i en højere enhed og resulterer i intet mindre end en helt fantastisk film!
Først og fremmest er der brugt megen energi på at få det til at se ud som om at filmen foregår i 1930’erne, så kulisser og rekvisitter er meget flotte og yderst detaljerede. For at de skinner igennem, kræves et flot transfer med skarpe billeder, og på den konto leverer “Gosford Park.”
Desuden er der enorm forskel imellem filmens to verdener, upstairs og downstairs. Upstairs er lyst og med spraglende flotte farver, mens downstairs er dunkelt med grå og brune farver… og filmens transfer er i stand til at gengive det flot.
Alt i alt er det et flot transfer som kun er med til at højne filmen. Sådan skal det være.
Det engelske Dolby Digital 5.1 lydspor der ligger på DVD’en klarer opgaven fint, og det meste tale kommer rent og klart fra centerhøjtaleren. Surround og subwoofer er ikke specielt aktive, men det er heller ikke nødvendigt i en film af denne type.
Desuden ligger der en engelsk Dolby Surround 2.0, og man bør være opmærksom på, at dette spor er valgt som standard, hvis ikke man ændrer det i setup-menuen.
På disken ligger yderligere nogle dokumentarprogrammer om filmens tilblivelse. Det første program er et “making of” der viser hvordan filmen er blevet til. Det andet program omhandler hvordan filmens autencitet er opnået, bl.a. i form af konsulenter, en tidligere butler, en oldfrue og en kogekone.
Til sidst er der er Q&A session med bl.a. Altman, Fellowes og andre af filmens skabere. Endeligt er der en trailer.
Det er en rigtg god omgang special features, som specielt er værd at tage et nærmere kig på.
“Gosford Park” er en fantastisk film, og den har fået en udgivelse der både på den tekniske side og på ekstra materialet er i top. Se den før din nabo… og se den så igen!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
