Grimsby
Udgivet 9. mar 2016 | Af: Lasse Martin Jørgensen | Set i biografen
Er der nogen, der kan huske, dengang Sacha Baron Cohen var verdens modigste komiker? Det er ærlig talt ved at være et stykke tid siden, at han som en anden comedy-kamikaze-pilot kastede sig ud i virkeligheden og sprængte rammerne for social satire. Ali G, Borat og Brüno var kompromisløse, spillet med liv og lemmer som indsats. Jovist, de kunne være både platte og pinlige. Men de kunne også afsløre og latterliggøre alverdens fordomme og dumheder. Genial idioti. Nu er Baron Cohen tilbage som manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver i spion-actionkomedien “Grimsby”, der mest af alt minder om en Leslie Nielsen-film på viagra. Idiotien er velbevaret, men resten skyllet bort af den syndflod af sæd, der flyder fra joke til joke gennem hele den åndssvage fortælling.
Baron Cohen har ellers skabt en lovende hovedkarakter i fjolset og fodboldtossen Nobby. En parodi på engelsk arbejderklasse. Han bor i Grimsby i det nordøstlige England. En by, der ligner en skifergrå karikatur af et klassisk proletarhelvede. Et af den slags steder Morrissey synger om med grådkvalt patos. Han har et sted mellem ni og 11 Wayne Rooney-lignende børn med sin kæreste, spillet med liderlig pondus af australske Rebel Wilson. Frisuren og de voldsomt skarpe bakkenbarter er en tro kopi af Oasis-forsangeren Liam Gallagher i hans velmagtsdage. Nobbys manerer og tvivlsomme begavelse skylder vist også en del til den berømte rock ‘n’ roll-slagsbror.
Eksplosioner og ejakulationer stråler om kap, og der er flere grænseoverskridende klamme scener. Hvis ordet ‘elefant-bukkake’ lyder afskrækkende, bør man nok holde sig væk. Ellers er det småt med provokationer fra mesterprovokatøren, Baron Cohen. “Grimsby” er et fjollet, ufarligt frikvarter fra en tidligere så kompromisløs komiker. Jeg håber, han bare samler kræfter til et nyt frontalangreb på virkelighedens idioti. Hvis “Grimsby” sætter stilen for fremtidige Baron Cohen-projekter, er det sgu et stort tab for komikken.
Jeg elsker Sacha Baron Cohen, når han er allermest provokerende og frygtløs. Den Cohen er der bare ikke i “Grimsby”, som i stedet flyder over med plat-klamme sæd-jokes, blottede røvballer og forceret fellatio. Det er grænseoverskridende, men ikke mere end enhver overstadig teenagedreng. Så kære, sjove Sacha. Spyt. Slug. Whatever. Og kom så tilbage ud i virkeligheden, hvor du gør dig bedst.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet