Hallam Foe

InstruktionDavid Mackenzie

MedvirkendeJamie Bell, Sophia Myles, Ciarán Hinds, Claire Forlani, Jamie Sives, Maurice Roëves, Ewen Bremner

Længde95 min

GenreDrama, Drama, Romantik, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen08/02/2008


Anmeldelse

Hallam Foe

5 6
Freud flytter hjemmefraDet var da den dengang kun fjortenårige Jamie Bell kridtede danseskoene i den harmløse, men hjertegode “Billy Elliott”, at omverdenen første gang blev opmærksom på den talentfulde britiske skuespillers evner inden for sit gebet. Og siden er det da også kun gået slag i slag for den unge knøs med en karriere, der senest er toppet af ungdommelig dårskab iblandet social og psykologisk realisme i David Mackenzies fabelagtige “Hallam Foe”.
I filmen lever Bell et enspænderliv som den aparte Hallam Foe, der aldrig er kommet sig over moderens alt for tidlige død i, hvad der formodes at være en drukneulykke to år forinden. Unge, syttenårige Foe er imidlertid ikke helt så sikker i den sag, selv om hans far og dennes nye hustru, den attraktive stedmor Verity Foe, gør deres for at eliminere enhver tvivl. Sammen bor de på et stort gods i den skotske provins, om end filmens hovedperson for det meste forskanser sig i en hjemmebygget hytte i træernes kroner, hvorfra han i sikkerhed kan belure sine medmennesker og sideløbende udvikle og undersøge mulige konspirationsteorier vedrørende morens mistænkelige dødsfald.

Som i David Mackenzies to forgængere “Young Adam” og “Asylum” spiller psykologien også i “Hallam Foe” en væsentlig rolle, men her nok væsentligt mere evident end tidligere set. Freuds psykoanalyse danner selve fundamentet, mens ødipuskomplekset sættes i spil og skaber udtalte spændinger mellem far, den magtbegærlige stedmor og Hallam i midten af det hele. Så kraftige spændinger og udladninger, at den fragile Foe til sidst ikke ser anden udvej end at forlade barndomshjemmet over hals og hoved med direkte kurs mod den skotske hovedstad Edinburgh. Freud flytter med andre ord hjemmefra, men kun tiden vil vise, om nissen flytter med.

Raskt ankommet til storbyen støder vores antihelt i skysovs tilfældigt på en kvinde, der af udseende minder en hel del om Hallam Foe salige mor. Det ene fører det andet med sig, og unge Hallam bliver hyret på et større hotel som opvasker, hvor kvinden lydende navnet Kate er hans nærmeste foresatte. I en blanding af fascination og attraktion belurer Hallam hende dag og nat på afstand, men skræmmes for alvor, da hun til hans store overraskelse gør voldsomme tilnærmelser, selv om hun i forvejen har en affære med en anden af hotellets ansatte. I udgangspunktet måske en ganske banal historie, men med Mackenzies bizarre sprog og vidtløftige indslag er “Hallam Foe” formentligt en af de bedste film udgående fra de britiske øer i flere år.

Hallam Foe er nemlig ikke noget normalt individ, har aldrig forstået at tilpasse sig sine omgivelser og har i øvrigt levet et liv i isolation siden moderens bortgang. Derfor mangler han det filter, mennesker normalt bruger til at kontrollere følelser og aparte uvaner, og derfor roder han sig til filmens store held ud i den ene problematiske, men også tossegode, situation efter den anden. Selv om Jamie Bell er omkranset af flere stabile skuespilkræfter, er der her ikke tvivl om, at denne rolle er en enmandspræstation. Den unge skuespiller er synonym med filmen i sig selv, og uden hans sårbare afsløring af sit indre jeg, havde “Hallam Foe” næppe opnået samme styrke.

Med i det psykologiske spil er også et tydeligt præg af seksualitet, dominans og herunder magt, misbrug og voyeurisme. Således belurer Hallam i filmens første scene et ungt par på vej til at have sex i skovbunden – de når dog aldrig så langt, da han blander sig – ligesom han har fået taget sin mødom af stedmoren og tiltrækkes af og også holder øje med Kate, som minder ham om hans mødrende ophav. David Mackenzie har før understreget, at han har en skarp pen, men det er dog først med denne uforudsigelige, forunderlige og uforlignelige “Hallam Foe”, at den unge instruktør og manuskriptforfatter for alvor springer ud i fuld flor.

Figurtegningerne er i særklasse, men også fortællingen – hvor banal den end synes – er et studie i nymodens filmkunst. Her har Mackenzie skabt en film med minimale forudsætninger, og hvor ser det dog legende let ud. Det er det nok ikke, men det er resultatet underordnet. I hvert fald er her en film om sorgbearbejdelse som aldrig set før. Hallam har aldrig haft mulighed for at løsrive sig, at klippe navlestrengen til den afdøde mor. Men i Kate finder han måske en ligesindet, som har tid til at forstå hans problemer, se ud over sin egen næsetip og ikke mindst bistå ham med at løse livets knuder op. Det er filmkunst af allerfineste karat.

Video”Hallam Foe” præsenteres i det forholdsvist skarpe anamorphic widescreen 2.35:1-format, som dog ikke er uden ridser i lakken. Bedst er filmens brug af varme og gyldne farver, hvilket i mindre grad skæmmes af enkelte tilfælde af edge-enhancement, kontrastudsving og udtværinger i filmens mørkere passager. Derudover er det visuelle udseende dog af en rimelig beskaffenhed.
AudioBedre er imidlertid det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, som tager sig imponerende ud. Dialogen er således tydelig, uden overstyringer og generes ikke synderligt af den stemningsfulde underlægningsmusik, der præges af tidstypisk rockmusik signeret af blandt andre Edwyn Collins og Franz Ferdinand. Endvidere er atmosfæren detaljerig og dynamisk og byder på flere distinkte effektlyde og også enkelte lydpanoreringer.
EkstramaterialeUd over trailere for “Forfalskerne”, “The Last Legion”, “Suburban Girl” og “Love and Other Disasters” er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.

Britisk film har igennem en længere årrække med enkelte undtagelser bidraget med tvivlsomme kvaliteter, men med “Hallam Foe” understreger David Mackenzie dog, at øerne med det engelsktalende folk trods alt stadig kan prale af en opsigtsvækkende talentmasse. Instruktørens seneste film vinder ved nærmere bekendtskab og flyver højt på et særegent, legesygt og uforglemmeligt filmsprog, hvor også skuespillet funkler – i særklasse med Jamie Bell, der på alle måder bringer sig selv i centrum som filmens hovedkarakter – og hvor det aparte forener film og kunst til en tiltrækkende masse.


Trailer

Kort om filmen

Hallam er ude af stand til at komme sig over sin ustabile mors død i en drukneulykke. Han mistænker sin beregnende stedmor, faderens opgraderede sekretær for at have hamret hul i familiens båd med det katastrofale resultat. Efter at stedmoderen har fanget ham oppe i hans træhus, hvorfra han udspionerer alt og alle, bliver det Hallam for meget, og han flygter til Edinburgh uden en krone på lommen, dybt fortvivlet og frustreret. Her lykkes det ham at få en køkkentjans på et femstjernet hotel. Han trives og avancerer efterhånden.