Crappy Death Day

Det er genialt. Det må bagmændene have tænkt. Det er oktober. Halloween kommer. Fedt. Og så har vi oven i købet en fredag d. 13. i måneden. Så lad os da hylde datoen og filmen af samme navn med en ny slasher-film. God idé. Men! Lad os twiste den med “En ny dag truer”. Og gøre den PG-13-familievenlig. Genialt? Nej. Det er en film, der får mig til at føle mig mere død end happy.

Tree er en bitch. En rigtig led bitch. Hun er en idiot over for sin roommate. Hun knalder med en gift lærer. Hun kalder alle bitch. Bitch, bitch, bitch. Okay, jeg kender præmissen: Hun har fødselsdag. Morder jagter hende. Hun dør. Vågner op samme dag. Igen og igen og igen. Mon ikke hendes opførsel som en total, mega bitch bliver ændret undervejs? Er det ikke moralen? Vær god ved andre. Ligesom med Phil på Groundhog Day. Inspirationen er ikke til at tage fejl af. Faktisk er det så slemt, at ordene Det er lidt ligesom, en ny dag truer, bliver udtalt undervejs i denne glade dødsdag. Meta!

Trees glade dødsdag er en gyser. Den er bare ikke det mindste uhyggelig eller spændende. Hvorfor? To årsager: For det første er den PG-13. Det vil sige ingen blod eller vold. Hvordan i alverden har man tænkt sig at lave en slasher uden blod og vold? Det er som regel samme præmis. Psykotisk morder dræber unge mennesker én efter en. Det er “Halloween”, “Scream”, “Fredag d. 13.” etc. Det vil “Happy Death Day” også. Men uden blod. Ingen blodig dolken i brystet, machete-mord eller pil gennem halsen. Her hæver morderen kniven og hugger mod Tree. Klip. Hun vågner igen. For fanden altså.

Uhyggen bliver endnu mindre på grund af dødsdagens twist på slasher-genren. Når man henter idéen om loops fra “En ny dag truer”, så kan det umuligt blive uhyggeligt eller spændende. Jeg er da ligeglad med, om Tree dør. Både hvor og hvordan. Hun vågner jo bare igen. Hak. Hun dør. Vågner igen. Hak. Hun dør. Vågner igen. Igen og igen. Intet blod. Ingen spænding. Ingen uhygge. Hendes mareridt er konsekvensløst og derfor dybt ligegyldigt for mig.

“Happy Death Day” forsøger at hive den gentagende dag hen i gysergenren. Men komikken bliver aldrig helt forladt. Trees dag(e) er ikke uden jokes. Tree slår morderen med masken i ansigtet. Men det er bare et surprise-party. Surpriiiiise, siger en deltager tøvende. Det må ikke blive for uhyggeligt. Det er jo PG-13. Men humoren er også meta. Der er en montage. Tree dør flere gange med et ‘ah, come on’-udtryk. Det er ironisk. Den ved godt, at det er fjollet. Havde det dog bare været sådan hele vejen igennem. Den vil både være lidt meta-sjov-ironisk i én scene og decideret skræmmende i en anden. Dødsdagen er hverken gennem sjov, ironisk eller uhyggelig. Bagmændene kunne ikke vælge mellem Happy eller Death.