The Happytime Murders

InstruktionBrian Henson

Medvirkende Melissa McCarthy, Elizabeth Banks, Maya Rudolph

Længde91 min

IMDbVis på IMDb

I biografen13/09/2018


Anmeldelse

The Happytime Murders

1 6

 

Det er mig! Jeg er morderen, der dræber Muppet-lignende dukker én efter én. Det har jeg i hvert fald fået lyst til efter at have set “The Happytime Murders”.

 

Her går Melissa McCarthy og en dukke-detektiv rundt i et L.A. Confidential-univers med femme fatales og mystiske mord, imens de joker til en hård R-rating.

 

Dukkerne drikker og ryger og ser porno og sniffer stoffer og knepper og kommer og cumshotter og siger fuck, pik, kugler og mere fuck.

 

Det sjove skal så være, at en børnet dukke i stilen fra “The Muppet Show” opfører sig, som var de med i et 10 år gammelt James Gunn-tweet. Det er det ikke.

 

Det er ikke sjovt, at Melissa McCarthy bider en dukke i pikken. Det er ikke sjovt at misforstå kugler som nosser, når dukken bliver bedt om ikke at røre ved nogle kugler, der altså bare er kugler – ikke nosser.

 

Det er ikke sjovt, at dukke-detektiven knepper en femme fatale-dukke med lilla kussehår, inden han kommer ud over hele kontoret. Kom igen, det her er ikke sjovt.

 

Men det synes McCarthy og dukkeholdet. De synes, det er sjovt, at en kanindukke ser porno. Men modsætningen imellem nuttet og R-rating skaber ikke i sig selv grin. Det ved en fyr som Seth MacFarlane.

 

MacFarlanes “Ted” var cute og grov, men også med bedre jokes end bare at få bamsen til at sige fuck eller pik.

 

Men det har dukkeføreren i “The Happytime Murders” – Brian Henson, søn af Muppet-skaber Jim Henson – ikke udstyret McCarthy & Co med. Men derimod med en ko, der pornomalkes for sin hvide mælk, der sprøjter og sprøjter.

 

Alt er dog ikke sjovt i “The Happytime Murders”. Minoriteter og kvinder må man ikke lave sjov med.

 

Bitch fører til tæv, imens det hele er synd for de stakkels minoriteter – dukkerne. De to i centrum må man ikke lave sjov med.

 

Den politisk korrekte komedie gentager i stedet joken ’Idioter siger hvad. Hvad?' hele fem gange. Hvad!? Ja, den er god nok. Så idiotisk er “The Happytime Murders”.

 

Derfor forstår jeg godt morderen, der nakker dukker med en pumpgun, så de forvandles til indmaden i en Build-A-Bear.

 

Jeg har også lyst til at blive dukkedræber, hvis alternativet er mere “The Happytime Murders”. Dø!

 

The Happytime Murders anmeldelse / Filmz.dk

 


Trailer