Island i blodet

Det er ikke let at være ung oppe i Island. Det viste Rúnar Rúnarsson sidste sommer, hvor Ari skulle sprede sine coming of age-vinger og lære at navigere i voksenlivet i “Sparrows”. Nu er turen kommet til Thor, der som den stenfisk, han fanger, ikke passer ind i det øde ø-landskab langt fra Reykjavik. Igennem Gudmundur Gudmundssons tålmodigt rørende blik skal Thor tage rejsen fra ikke-barn til næsten-voksen. Det er ikke let. Særligt når man endnu ikke har fået hår på pikken.

Præcis som i danske “I blodet” så sker “Heartstone” over en sommer. Det er her, man vokser som ung. Nyt klassetrin, ny kropsudvikling og nye spørgsmål. Hvem fanden er jeg? Det er lidt yngre spørgsmål her i Island end hos danskerne i København, der gik på universitet inde i storbyen. Thor bor hjemme hos mor og deler værelse med de irriterende udfordrende søstre, hvor den ene vist nok har været i seng med Røde, der har bil. Det har vennerne Thor og Christian ikke. Men de sidder i en kasseret en af slagsen på lossepladsen. Leger, skifter gear, smadrer en rude, slås lidt, et hånd på lår og et fjollekys – for sjov? – og så slås de videre med generte kinder. Hvem fanden er jeg?

Det er spørgsmålet, som hverken Thor eller Christian kender svaret på. Hvad er forskellen på at kunne lide en som ven og lide-lide en? Sådan rigtigt. Som man bør gøre det med en pige. Særligt når man bor derude, hvor man fisker om dagen, tager til halbal lørdag, og folk sladrer om fangsten mandag. Et par piger smides i puljen. Beth kan lide Thor, så Christian må vel kigge efter Hanna. Det er mest praktisk, hvis venskabet skal fortsætte med at virke, som da de bare var børn. Da man legede for at lege. Nu leger de i stedet kysseleg, hvor Beth gemmer sig alene i et legehus – bare Thor ‘fanger’ hende. Og bare Thor dog snart får hår på den pik. Han er den sidste, der mangler. Måske er løsningen hår fra søstrenes kam?

Det er nemlig de helt almindelige teenage-tanker, der er hjertet i “Heartstone”. De tanker, der hepper på mere kropsbehåring. Og som bare vil være alene på værelset, imens man tager sig en spiller. Og tænker på Beth. Eller Christian? Pinligt! Dumme søster Rakel afslører ham i håndarbejde. Det er ikke let. Intet er let i den alder, hvor S, P eller K er årets spil, når det foregår på pigeværelset hos Beth og Hanna. De har taget make-up på. Ikke for meget, synes de selv. Man skulle jo nødig ligne en luder, som folk i byen taler om. Som de taler om Thors alenemor, der kysser lidt med Søren Malling til halbal. Pinligt!

Jeg er vild med, at Gudmundsson bare lader dem være almindeligt unge. På telttur, hvor Thor kysser med Beth, men holder i hånd med Christian bag om ryggen på hende. Det er udramatisk, fint og forvirret. Derfor er det også unødvendigt at tilkalde ekstra drama med pistol og nøgen-maleri, som Røde og alle de andre ser og gør grin med. Pinligt! Og for dramatisk.