Herz aus Glas
Udgivet 21. apr 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
På sidelinjen står – i et 1700-tals Bayern – et orakel i form af den synske og velbegavede Hias, som bysbørnene for det meste spørger til råds om dette og hint. For det meste holder han sig ude af vejen for landsbysamfundets åsyn et sted længere oppe i bjergegnene, men grundet situationens tilsnigende alvor er han søgt væk fra de dunkle skove og ind til lokalbefolkningen for at bistå og råde, det bedste han har lært. Som det efterhånden er sædvane i Werner Herzogs film – både før og også siden i instruktørens film – er “Herz aus Glas” overbefolket med sære eksistenser, finurlige skævheder og i forreste geled de lunefulde budskaber, som favner dybt og tegner instruktørens helt personlige præg. Et præg, som ikke mindst skinner igennem ved den unikke baggrundsviden, at næsten alle skuespillere før optagelserne blev hypnotiserede – et tiltag, Herzog så som nødvendigt, for at aktørerne ville være i stand til at leve sig ind i den historie, de skulle være en del af.
Mikrokosmos og makrokosmos får større sammenhæng, som mennesket ikke selv er herre over, da klodens undergang sammenkoblet med menneskelig grådighed systematisk kravler tættere på. Filmen er i den forstand også krydret med filosofisk lommeuld og ditto betragtninger om livets gang, lidt a la den slags dramatikeren Ludvig Holberg i sin tid underholdt med og i sin eftertid aldrig siden er blevet glemt for. De bidrag er da også udelukkende en gevinst for “Herz aus Glas”, hvor styrken helt klart ligger i de udefra beskuende niveauer og de særegne spidsfindigheder, som Herzog vel efterhånden har gjort til sit varemærke.
Symbolikken i glassets særligt tiltænkte hovedrolle er naturligvis til at føle på. Materialets skrøbelighed er ligesom menneskets forfængelighed og forgængelighed samt potentielle undergang et opmærksomhedskrav og ganske rammende. Denne film viser imidlertid en Werner Herzog langt fra storform, men ligesom sportsfolk uden kamptræning viser også han i glimt eksempler på sin fabelagtige kunnen.
Trods et udmærket bundniveau er “Herz aus Glas” ikke den tyske filmmager Werner Herzogs største bedrift. Stilen er indledningsvis rodet og usammenhængende, om end det opper sig undervejs. Alligevel viser styrkerne sig formedelst i glimt og i de almengyldige budskaber, som tegner filmen. Største attraktion er – som altid – Herzogs finurlige spidsfindigheder og særegne eksistenser.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet