Herz aus Glas

InstruktionWerner Herzog

MedvirkendeBrunhilde Klöckner, Karl Yblagger, Siegfried Wolf, Detlev Weiler, Andrea von Ramm, Arno Vahrenwald, Friedrich Steinhauer, Walter Schwarzmeier, Bernhard Schabel, Agnes Nuissl, Sepp Müller, Richard Levitt, Werner Lederle, Wolfram Kunkel, Helmut Krüger, Helmut Kossick, Volker Prechtel, Karl Kaufmann, Sterling Jones, Amad Ibn Ghassem Nadij, Egmont Hugel, Alois Hruschka, Edith Gratz, Wilhelm Friedrich, Janos Fischer, Thomas Binkley, Wolf Albrecht, Sonja Skiba, Stefan Güttler, Josef Bierbichler, Clemens Scheitz

Længde93 min

GenreKomedie, Komedie, Drama, Drama

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Herz aus Glas

4 6
Er rigdom roden til alt ondt?Om rigdom vitterligt er roden til alt ondt skal hermed være usagt, men ikke desto mindre synes netop de ord at være selve essensen i filminstruktøren Werner Herzogs uforbeholdne postulat på netop det felt. Det er i det mindste det budskab, han kanaliserer ud igennem flagerne på den delvist usammenhængende “Herz aus Glas” fra 1976, som ikke desto mindre har sine øjeblikke og igennem rummelighed, menneskelig indsigt og en dybere analyse af menneskeracen som sådan i glimt råder på duperende godbider.
Den analytiske kalkule fører i øvrigt – og for så vidt heller ikke overraskende – ikke noget særligt godt med sig. Klodens undergang er angiveligt uundgåelig og nært forestående, og sort ser det da også ud takket være menneskehedens upåagtede griskhed og evige iver efter økonomisk vinding. Alt imens dommedag nærmer sig skridt for skridt, dør den berømmede rubinglasmager Mühlbeck, ganske enkelt og mæt af dage. Den lille by, hvorfra han hidrører, sættes på den anden ende, for alle – og i særdeleshed husmesteren i det tyske lillebysamfund – ser i afdødes evner til at fremstille det værdifulde rubinglas store muligheder. Imidlertid gik ‘opskriften’ derpå med i graven, og ingen ved tilsyneladende, hvordan eller hvorledes fabrikshemmeligheden kan blive afsløret.

På sidelinjen står – i et 1700-tals Bayern – et orakel i form af den synske og velbegavede Hias, som bysbørnene for det meste spørger til råds om dette og hint. For det meste holder han sig ude af vejen for landsbysamfundets åsyn et sted længere oppe i bjergegnene, men grundet situationens tilsnigende alvor er han søgt væk fra de dunkle skove og ind til lokalbefolkningen for at bistå og råde, det bedste han har lært. Som det efterhånden er sædvane i Werner Herzogs film – både før og også siden i instruktørens film – er “Herz aus Glas” overbefolket med sære eksistenser, finurlige skævheder og i forreste geled de lunefulde budskaber, som favner dybt og tegner instruktørens helt personlige præg. Et præg, som ikke mindst skinner igennem ved den unikke baggrundsviden, at næsten alle skuespillere før optagelserne blev hypnotiserede – et tiltag, Herzog så som nødvendigt, for at aktørerne ville være i stand til at leve sig ind i den historie, de skulle være en del af.

Trods lovende takter er første halvleg af “Herz aus Glas” mest af alt at sammenligne med en rodet landhandel, og fortællesprog er i lange træk både sjusket og uden sammenhæng. Den del retter sig gevaldigt op, efterhånden som handlingens spor skrider fremad og forlener sig med hinanden. Sideløbende er dramatikken indkapslet i liflige montager indeholdende mageløse bjerglandskaber, som omslutter det lille forarmede samfund. Her er medmenneskelighed med tiden blevet erstattet af hjerteløs enegang for eksistensen, bedst symboliseret ved byens kolde hjerte af glas. Man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man bor i et glashus, lyder det gamle, men stadigvæk væsentlige ordsprog.

Mikrokosmos og makrokosmos får større sammenhæng, som mennesket ikke selv er herre over, da klodens undergang sammenkoblet med menneskelig grådighed systematisk kravler tættere på. Filmen er i den forstand også krydret med filosofisk lommeuld og ditto betragtninger om livets gang, lidt a la den slags dramatikeren Ludvig Holberg i sin tid underholdt med og i sin eftertid aldrig siden er blevet glemt for. De bidrag er da også udelukkende en gevinst for “Herz aus Glas”, hvor styrken helt klart ligger i de udefra beskuende niveauer og de særegne spidsfindigheder, som Herzog vel efterhånden har gjort til sit varemærke.

Alligevel sprudler “Herz aus Glas” ikke i samme grad, som det er set i andre af mesterinstruktørens fortræffeligheder. Ikke overraskende får den spående Hias undervejs skylden for menneskets ulykke, døden og de brændende hytter, som indfinder sig i løbet af en skæbnesvanger aften kort efter glaspusterens død. Mennesket har glemt at lytte til sin personlige rådgiver Hias, og hovmod står for fald. Og hvad er mere nærliggende end at mistænke byens orakel for de ulykkelige omstændigheder? Heri ligger filmens absolut største konflikt, som dog aldrig får mulighed for at blusse op endsige lade sig bearbejde. Ret så ærgerligt, da dette – muligvis – kunne have trukket “Herz aus Glas” op på et væsentligt højere niveau.

Symbolikken i glassets særligt tiltænkte hovedrolle er naturligvis til at føle på. Materialets skrøbelighed er ligesom menneskets forfængelighed og forgængelighed samt potentielle undergang et opmærksomhedskrav og ganske rammende. Denne film viser imidlertid en Werner Herzog langt fra storform, men ligesom sportsfolk uden kamptræning viser også han i glimt eksempler på sin fabelagtige kunnen.

VideoVisuelt fremstår “Herz aus Glas” i et 1.66:1-format, som hører til udgivelsens største styrke. Det skarpe look er dog ikke uden bagsider, og således forekommer edge-enhancement løbende, dog fortrinsvis i de lysere scener. Herudover er både farvetemperatur og kontrast stabile størrelser, selv om udsving forekommer enkelte steder. De indtagende billeder præges en smule af blødhed og støv, men grundlæggende er der tale om et glimrende transfer.
AudioTil lydsiden hører det tysksprogede Dolby Digital 1.0-lydspor, som er udgivelsens eneste. Dialogen er generelt tydelig, men bliver dog i mindre grad overdøvet af den i øvrigt fyldige og stemningsfulde musik. Herudover optræder atmosfæren med rimelige kvaliteter, som dog ikke er epokegørende.
EkstramaterialeBlandt ekstramaterialet er en enkelt længerevarende trailer for filmen samt et kommentarspor, hvor filmhistorikeren Norman Hill udfritter instruktøren Werner Herzog omkring karaktererne, underlægningsmusikken og filmen som sådan. Mest interessant er imidlertid samtalens udvikling omkring instruktørens opvækst i en bjerglandsby lig den, filmen præsenterer, ligesom fascinationen som drivkraft også er et lyt værd.

Trods et udmærket bundniveau er “Herz aus Glas” ikke den tyske filmmager Werner Herzogs største bedrift. Stilen er indledningsvis rodet og usammenhængende, om end det opper sig undervejs. Alligevel viser styrkerne sig formedelst i glimt og i de almengyldige budskaber, som tegner filmen. Største attraktion er – som altid – Herzogs finurlige spidsfindigheder og særegne eksistenser.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Indbyggerne i den lille landsby er berømte for deres glaskunst, og specielt for deres ‘Ruby Glas’. Lederen af det lokale glasværk er den eneste, som kender de hemmelige ingredienser, der skal bruges til at lave ‘Ruby Glas’, men inden hans død når han ikke at videregive opskriften. Borgerne i den lille by bliver desperate, og i stedet for at samarbejde om at finde den hemmelige ingrediens, starter et net af beskyldninger og intriger…