FilmenInden succesen med “Ringenes Herre” var Viggo Mortensen nærmest kendt som Hollywoods birolleskuspiller nummer et, med en lang række flotte præstationer som film som “G.I. Jane” og “A Perfect Murder”. “Hidalgo” skulle blive den første film hvor han for alvor skulle vise sit potentiale som hovedrolleindehaver. Desværre lykkedes det ikke særlig godt.

Filmen handler om Pony-Express rytteren Frank Hopkins og hans mustang-hest Hidalgo, der lægger navn til filmen. Hopkins og hans hest er vindere af adskillige lang-distance løb igennem USA, men efter at have været vidne til den amerikanske hærs nedslagtning af indianere ved Wounded Knee Creek, er Hopkins nu skyllet ned i bunden af en flaske.

Han bliver tilbudt at deltage i et langdistanceløb kaldet “Ocean of Fire” i mellemøsten. Sheikh Riyadh ønsker at teste sin hest Al-Hattal imod Hopkins’ Hidalgo. Præmiesummen er på 100.000 dollars. Hopkins takker naturligvis ja, mest fordi at Sheikens repræsentanter sviner hans “urene” hest til… og så går den vilde jagt ellers igennem Arabiens ørken.

Plottet er altså temmelig ligetil uden de store overraskelser. Hidalgo og Hopkins er naturligvis filmens underdogs i det store løb og udsættes for både fornærmelser og modvilje fra de andre deltagere. Der er intet nyt under solen i forhold til den karakteristiske historie om underdoggens kamp imod overmagten. Derfor er man næppe heller i tvivl om filmens endelige udfald.

Filmens præmis er deltagelsen i det fantastiske “Ocean of Fire” løb og det er samtidig filmens største hæmsko, især i filmens første del. Mange af scenerne i selve løbet er simpelthen frygtelig langtrukne, specielt når hest og rytter ryger ned i kadence. Det er ikke specielt interessant at se en ensom hest og rytter slæbe sig igennem ørkenen. Filmens rytme i disse scener er dræbende langsom, sandsynligvis med vilje for at vise den monotone rejse som Hopkins og Hidalgo gennemgår. Men når publikum begynder at kigge på uret har man slået fejl. “Hidalgo” fungerer derfor helt klart bedst i action scenerne.

Filmens skabere må have haft den samme fornemmelse, for i midten af filmen har de indsat en række action scener for at peppe filmen lidt op. Her introduceres vi for skurken Katib, der kidnapper Sheikens smukke datter Jazira. Hopkins må naturligvis redde hende fra skurkens kløer, med en række velfungerende action scener til følge. Generelt ryger tempoet i vejret i filmens anden halvdel, hvor Katib er ude efter Hopkins og hvor løbet kommer ind i sin afgørende fase.

Filmens skuespil er overraskende på et ret lavt niveau. Selvom Viggo Mortensen har den fornødne karisma og tilstedeværelse på skærmen, er han kun så god som det materiale han har at arbejde med. Materialet er begrænset, for mange af Viggos scener foregår i ørkenen hvor hans eneste medspiller er hesten der spiller Hidalgo. Selvom hesten er veltrænet må man indse, at den ikke kan tage pladsen fra en dygtig skuespiller.

Ganske anderledes er scenerne med Omar Sharif, der spiller Sheik Riyadh. Det er fedt at se Sharif på film igen, for han er en fantastisk skuespiller og han er med til at hive Viggo Mortensens niveau op. Samspillet imellem de to er nogle af filmens højdepunkter.

Resten af skuespillerne er mere eller mindre ukendte ansigter. De lider alle af manglende tid på skærmen og leverer derfor ikke præstationer der hæver filmens niveau over gennemsnittet. Bedst er Zuleikha Robinson som sheikens smukke datter og Silas Carson som filmens slimede skurk Katib.

“Hidalgo” må siges at være en noget gennemsnitlig affære. Der er intet nyt i filmens plot, der er en noget tynd og forudsigelig affære. Dertil kommer, at filmens rytme til tider er meget langsom, på grænsen til det kedelige og at skuespillet aldrig når de store højder. Positivt kan man sige, at filmen er visuelt flot og at actionscenerne er veludførte. Desværre må man indse, at hvis Mortensen skal vise sit potentiale som stjerne, er “Hidalgo” ikke filmen at gøre det i.

VideoFilmens billedside er et Anamorphic Widescreen transfer i 2.35:1 Aspect Ratio. Dette transfer gengiver flot de mange panoramabilleder af den arabiske ørken. Farverne er gode og der er ikke spor af edge enhancement, hvilket man godt kunne have frygtet. Der er ingen synlige kompressionsfejl og intet spor efter artefakter eller grums. Detaljegraden varierer imellem at være rigtig god, for til tider at være rigtig dårlig og uklar. Dette er transferets største hæmsko.

AudioPå lydsiden er der to lydspor, begge på engelsk: Dolby Digital 5.1 og DTS. Lyden er først og fremmest klar og ren, ingen dikkedarer der. Subwooferen er også ganske godt med, specielt i sandstorm-scenen og når hestene dundrer hen over ørkenen. Hvor lydsporet fejler, er i brugen af surround-højtalerne. Disse anvendes primært til filmens score og kun meget få steder til surround effekter, hvilket naturligvis er en skam. Lydsporet hjælper ikke med til at rive en ind i filmens univers, og det trækker ned.

EkstramaterialeEkstramaterialet er en temmelig tynd omgang. Det kunne kun blive til en enkelt featurette ved navn “Sand & Celluloid – The Making of Hidalgo”. Det er et kort program på ca. 10 minutter, der ikke giver det helt store indblik i filmen.

Derudover er der et påskeæg som uden problemer kan findes i “Ekstramateriale” menuen. Dette lille påskeæg varer 3 minutter og omhandler indianernes forhold til deres heste.