The Hills Have Eyes 2
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 30. sep 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Ikke alle bliver dog ofret, for de muterede skabninger, der gemmer sig i områdets aldrende minegange, har intentioner om forplantning for at videreføre racen og sparer derfor i første omgang repræsentanterne af det feminine og fødedygtige køn. Meget symbolsk indledes “The Hills Have Eyes 2” med fødslen af det barn, der i forbindelse med en voldtægt blev undfanget i førsteudgaven. Men herved ophører al forbindelse til foregående gyserkonstellation også prompte, og det er – bortset fra de fysiske rammer og strukturen – svært at se, hvad de to film overhovedet har med hinanden at gøre.
Værst er karaktererne – den halve snes menige, der af vanvare futter forvirrede rundt i de faldefærdige minegange for at undgå de muterede skabningers drab og voldtægter, som vel mest af alt er en slags nemesis for de pinsler atomsprøvesprængningerne historisk set har afstedkommet de anormale individer. De urutinerede infanterister har et altovervejende fokus, men er samtidig leverandører af popsmarte og klichefyldte bemærkninger samt stereotype figurtegninger, der gør “The Hills Have Eyes 2” til lidt af en prøvelse. Befriende er det derfor, hver gang endnu en soldat må lade livet hos de fjendtlige horder af mutanter.
Flere af effekterne er bestemt velfungerende, alt imens det er både synd og skam at sige tilnærmelsesvis det samme om den tyndbenede historie, der ikke kan have taget Wes Craven mange minutter at formulere. En del af attraktionen ved sidste års genindspilning af “The Hills Have Eyes” var den latent lurende systemkritik, der på det tidspunkt syntes almengyldig. Denne gang har pengene talt deres helt tydelige sprog, og med den mulige fortsættelse, filmens døende minutter lægger op til, er der ikke noget, der tyder på, at meget ændrer sig i den henseende.
“The Hills Have Eyes 2” er skoleeksemplet på, hvorfor kunstneriske ambitioner og kapitalistiske ditto hyppigt kan være to helt uforenelige størrelser. Med mindre det ufrivilligt komiske ligefrem opsøges, har filmen intet som helst at byde på, allermindst en brugbar historie.
“The Hills Have Eyes 2” er skoleeksemplet på en udhulet opfattelse af, at en succes pinedød bør følges op af en fortsættelse. Det synes at være baggrunden for denne udvandede og særdeles tyndbenede sequel, der har meget lidt brugbart at byde på. Tankevækkende er det da også, at instruktør Wes Craven eftersigende kun har brugt en måned på manuskriptudviklingen, og resultatet er også derefter: plat, klichefyldt og fornærmende ringe, hvilket dermed står i skærende kontrast til filmens audiovisuelle kompetencer.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet