FilmenRobert Carlyle (“The Full Monty”) er måske ikke den første person man ville associere med Føreren, manden bag det lille overskæg, som vi automatisk forbinder med vinklede hagekors på røde faner. Ikke desto mindre er det primært i hans skikkelse vi bliver ledt gennem Hitlers liv i “Hitler: The Rise of Evil”.

Filmen, der blev skabt til canadisk tv, lægger kort ud med at fortælle om Hitlers opvækst i Østrig og hans unge år, da han flytter til München og kæmper for Tyskland under 1. verdenskrig, efter hans mislykkede forsøg på at blive optaget på kunstakademiet i Wien. Han ser jøder og sigøjnere som en hindring og en trussel allerede fra barnsben, og dette bliver kun bekræftet da han får stor succes som taler i Münchens ølstuer – et meget populært forum for politiske bevægelser og et vigtigt redskab til kommunikationen med vælgerne og fremførelsen af politiske budskaber.

Men selvom filmen beskriver Hitlers had meget detaljeret, forsøger den ikke at klarlægge grunden bag. Dette går igen i beskrivelsen af Hitlers andre karaktertræk, der synes at opstå uden nogen videre forklaring.

Filmen bruger temmeligt meget tid på Hitlers forhold til niecen Geli, hvor årsagen til hans popularitet hos det tyske folk forbliver et mysterium, grundet den ret ensidede og flade karakteristik. Han bliver nærmest udelukkende portrætteret som et dumt svin, hvilket gør det mere utroværdigt at han har kunnet samle så mange folk bag sin politiske dagsorden. Carlyle gør hvad han kan i rollen, men mennesket Hitler virker ikke særlig nuanceret afbildet, så han har desværre ikke meget at arbejde med. Der er milevidt op til Bruno Ganz’ kraftpræstation i “Der Untergang”. Filmens eneste præsentation af Hitler som menneskelig og karismatisk taler, er med en scene i retten efter det mislykkede militærkup i 1923, hvor han i en tale under afhøringen fremstår mere sympatisk og i sin offerrolle formår at få folk på sin side på ganske troværdig vis. Denne tale stemmer mere overens med skabernes ambitioner om at vise et troværdigt portræt af Føreren, men den troværdighed falmer desværre i store dele af filmen.

Mere interessant er det at følge filmens bipersoner. Der bliver sat en del fokus på forlæggeren Ernst Hanfstaengl, der bliver interesseret i Hitlers politiske arbejde efter at have lyttet til ham i ølstuerne. Han ser store muligheder i et samarbejde med Hitler og hjælper ham med financiering gennem sine kontakter til Münchens overklassemiljø. Samtidig får vi også et indblik i Hitlers forhold til Hanfstaengls kone.

Som vores gode samvittighed, følger vi journalist Fritz Gerlich i hans forsøg på at kortlægge Hitlers strategi og ser hvorledes han kæmper for at offentliggøre det forfærdede indtryk hans research har afsløret. Gerlich går gennem ild og vand for at bringe sandheden frem til det tyske folk, og Matthew Modine gør det godt som den entusiastiske skribent.

Visuelt er filmen ganske imponerende. De flotte kulisser og visuelle effekter er med til at give et troværdigt billede af datidens Tyskland, og bærer aldrig præg af at være en tv-produktion. Det gælder også på skuespillerfronten, hvor velkendte navne som Peter Stormare, Liev Schreiber og Peter O’Toole er med til at lægge vægt bag de farverige biroller.

Video”Hitler: The Rise of Evil” bliver på dvd præsenteret i anamorphic widescreen, i filmens originale 1.85:1 aspect ratio. Vi har med et ganske pænt transfer at gøre, der er fri for snavs og andre artefakter. Man kan dog spore en anelse edge enhancement.

AudioDet er et forholdsvis fladt og kedeligt 5.1 Dolby Digital lydspor der er tilgængeligt på dvd’en. Kun sjældent bliver baghøjtalere og subwooferen brugt, og når det sker er det desværre ikke særlig effektivt. Filmen byder ellers på en del anledninger til at sætte gang i hjemmebiografens lydsystem, men da filmen er produceret til tv har surround sound antageligvis ikke stået højest på listen over tekniske prioriteter. Tale fremstår tydeligt og genkendeligt fra center-kanalen.

EkstramaterialeDenne dvd er helt blottet for ekstramateriale, bortset fra filmens trailer.