Klæder skaber filmEfter udlandseventyret med den kritikerroste “Wilbur begår selvmord” vender instruktør Lone Scherfig tilbage til de vante, danske gemakker og ensemblespillet, som hun udnyttede til perfektionisme i gennembruddet “Italiensk for begyndere”. Denne gang er det dog med ikke uvæsentlig indblanding fra musiker og entertainer Niels Hausgaard, der dermed debuterer som manuskriptforfatter og torvholder på en dansk spillefilm.

Oplægget er kommet til veje i et samarbejde mellem netop Scherfig og Hausgaard og blev angiveligt udviklet ud fra et ‘dag til dag koncept’ under selve optagelserne. Med andre ord har aktørerne ikke på forhånd kendt deres eller medspillernes videre skæbne i “Hjemve”, der vel bedst defineres som komedie, om end alvoren lurer under overfladen. Kort opsummeret udspilles scenariet i et dansk lillebysamfund, der bliver sat på den anden ende, da en af indbyggerne er set løbe nøgen igennem byen en sen nattetime. Ingen ved dog, hvem synderen er. Et problem bliver det og får naturligvis vidtrækkende konsekvenser for det lokale samfunds fortsatte eksistens i almindelighed og for de normstyrede og bonerte borgere i særdeleshed.

Mest interessant er skuespillet og de mange karakterer, der som altid er Lone Scherfigs stærkeste kort. Størst underholdningsværdi finder man hos Peter Gantzlers mavesure enspænder, Erling, og Peter Hesse Overgaards boheme-agtige foredragsholder og livsnyder, Lindy Sten, mens den religiøse Margrethe (Ann Eleonora Jørgensen) og den kommunalt ansatte Myrtle (Bodil Jørgensen) giver filmen sin dramatiske kant. I periferien leveres i øvrigt udmærkede præstationer fra sangfuglen Pernille Vallentin og forhenværende teaterchef Lars Kaalund, der i denne omgang begge har begivet sig ind i apotekerbranchen. Fælles for alle er imidlertid afsavn og kappede bånd til familiære relationer i forskellige udgaver – deraf filmens titel.

Fælles for byens indbyggere er også ensomheden og den evige søgen efter kammeratskab, kærlighed og en meningsfuld karriere. Selv om kvalerne udlægges igennem muntre indslag og humoristiske replikker, er der ikke tvivl om, at karaktererne underneden kæmper deres indædte kampe for et værdigt liv. Værre bliver det dog, da nyheden om synet af en afklædt mandsperson ved nattetide spredes og piller ved det lukkede samfunds interne magtbalance. Roen er brudt, og en nypuritansk heksejagt bryder ud med spekulative teorier om, hvem der forbryder sig mod normerne og bonertheden i lokalsamfundet. Det går blandt andet ud over byens hårdtarbejde håndværkersjak, der er i færd med udviklingen af byens andet store samtaleemne, den nye rådhusplads.

“Hjemve” refererer i overført forstand til H.C. Andersens klassiske eventyr “Kejserens nye klæder”, selv om vinklingen er en anden. I det gamle eventyr blev kejseren bildt ind, at han havde tøj på, når han i virkeligheden var nøgen. Byens borgere bilder sig selv ind, at alt er i bedste og nydeligste orden. Men når de yderste lag og overfrakken pilles af, myldrer problemerne til gengæld frem, et for et. Symbolikken hviler da også tungt i det faktum, at Jesper Tøjmand (Kristian Ibler), der bestrider den lokale tøjforretning, ikke forstår at administrere butikkens økonomi, selvom kundebehandlingen er i top, og at Margrethe, der netop er sluppet ud af den religiøse sekt ‘Den lysende sti’, tager bestilling som rengøringskone.

Bedst er filmens veloplagte humor, der falder lunefuldt og med et befriende overskud. Desværre har samme humor tendens til at drukne i filmens alvorligere sider – de lidt for idealistiske, om end velmenende, angreb på arbejdsmarked, normer, ensretning og grundlæggende livsførelser. Det handler om ikke at skille sig ud fra mængden, som netop må siges at være det, den nøgne medborger præsterer. Som bysbørnene måske vil erfare, er det måske heller ikke så farligt endda. Som sådan har hjernerne bag filmen – Lone Scherfig og Niels Hausgaard – tydeligtvis i hvert fald haft hjertet på rette sted og de store tanker i spil med “Hjemve”. Desværre er filmen utroligt godt tænkt, men knapt så godt udført.

Historisk set har det vist sig umådeligt svært at visualisere tunge samfundsideologier, uden symbolikken bliver for tyktflydende og frelst. Således heller ikke her, om end resultatet da er blevet ganske hæderligt. “Hjemve” tager aldrig sig selv alt for alvorligt, og det redder en film, hvor karaktertegningerne godt kunne have tålt flere nuancer, og hvor filmens pointer med den løftede pegefinger bliver for moraliserende i det lange løb. En attraktion er til gengæld den velslebne humor i form af afklædt situationskomik og ydmygende dialoger.

VideoFotograf Anthony Dod Mantles imponerende og mosaikagtige optagelser gør sig godt i sit anamorphic widescreen 2.35:1 format, der står skarpt. Der er undervejs flere eksempler på edge-enhancement og også støv, men derudover plages filmen ikke i nævneværdig grad af digitale forstyrrelser eller udtværinger. Farvetemperaturen varierer en smule undervejs, mens kontrasten er solid. Men alt i alt tager transferet sig ganske godt ud.

AudioUdgivelsens auditive side leveres i de dansksprogede Dolby Digital 5.1, DTS og Dolby Surround 2.0 lydspor. Generelt er der tale om glimrende lydmix, hvor der er flere eksempler på veludførte lydpanoreringer, og hvor Kasper Windings musikalske bølger er stemningsskabende og giver god fylde. Dialogerne er desuden tydelige, ligesom atmosfærelydene – om end lidt kedelige – er dejligt klare.

EkstramaterialeEkstramaterialet fremstår udmærket og varieret. Den obligatoriske trailer for filmen suppleres af fraklippede scener og en alternativ slutning samt kortfilmen “Jeg er bare den logerende” med Anders W. Berthelsen og Bodil Jørgensen i de ledende og eneste roller. I den mere tilbagelænede afdeling er et kommentarspor med filmens hovedbagmænd, Lone Scherfig og Niels Hausgaard, mens featuretten “En samtale om Hjemve” byder på en rundbordssamtale med netop Scherfig og Hausgaard sammen med skuespiller Ann Eleonora Jørgensen og dagbladet Informations filmorakel, Christian Monggaard, om bl.a. samarbejde og karakterer. Endelig går featuretten “Hjemve – Opdagelsen af en film” bag om selve produktionen – både før og under. Sidstnævnte krydres med interviewsekvenser med bl.a. fotograf Anthony Dod Mantle, Lone Scherfig og klipper Jørgen Kastrup. Relevant og alsidigt.