Humørkort-stativ-sælgerens søn
Udgivet 24. jun 2002 | Af: filmz-vassago | Set i biografen
Den handler om den lidt forstyrrede mand Rasmus (Thomas Bo Larsen): Han har meget svært ved at sige nej. Filmen skulle egentligt også have heddet “Manden der ikke kunne sige nej”, men sådan skulle det ikke være. Rasmus vil bare så gerne gøre alle tilfredse, men det bliver hele tiden på hans bekostning, for folk udnytter hans svaghed til at sige fra. Han kan bare ikke sige nej.
Det er da også meget skægt, men det bliver hurtigt for meget. Hans hurtige nødløgne og historier er meget morsomme, det samme er en stor del af filmen. Men det er bare som om at den er for lang. Filmens force er klart alle de små sjove scener, som da f.eks. forfatter-vennen Jack er overbevist om at hans øgle har fået en hjernesvulst, og Rasmus må smide alt hvad han har i hænderne for at følge Jack og hans øgle på dyrehospitalet. Eller scenen hvor Jesper Klein og Birthe Neumann for første gang kaster et blik i den tyske sex-håndbog.
Ud over hans arbejde med at instruere, har han skrevet manuskripter til nogle af de største danske publikumssucceser. Det er bl.a. film som “Kun en pige” og “Det forsømte forår”. Så han kan lave andet end komedier.
Men det er mest kort- og novelle-film samt TV som han har beskæftiget sig med. De har det tilfælles, at det for det meste er produktioner som ikke er længere end en times tid. Det er måske derfor at filmen virker for lang og usammenhængende. Han kan fortælle historien på en time, men vælger at strække den over halvanden.
Men makkerparret i filmen, Klein og Neumann, er da også ganske fornøjelige at kigge på. De har et par guldkorn som jeg grinte en del af. Det samme gjorde jeg af Thomas Bo Larsens outfit og frisure. Peter Bay må virkelig have anstrengt sig for at ramme så præcist. Den mand udstråler simpelthen kedsomhed. Han er indbegrebet af kedelig bogorm, og det gør dét kun bedre, at han bliver kostet rundt med. Thomas Bo Larsen har efter min mening valgt en sjov og lidt anderledes rolle.
Alt i alt en flok gode skuespillere, som spiller nogle roller, som jeg ikke synes jeg har set dem i før.
Jeg har det lidt svært med karaktergivningen. Filmen er efter min mening udmærket, men den mangler bare lige lidt, og det er svært at sætte finger på hvad det er. Det var måske fordi, at den var længere end den burde være. Men det er stadig ikke en film man bør snyde sig selv for. For skuespillerne er sjove og der er mange sjove scener i den.
Så hvis man er til romantiske og lidt spøjse komedier, bør man gå ind og se den i biografen. Men forventer man humor og film som “En kort, en lang” eller “Fukssvansen” så bør man måske vente på DVD udgivelsen.
Men Peter Bay er ikke gået helt galt i byen, og jeg tror at det bliver en succes, men for et bestemt publikum. Derfor må den “nøjes” med et 3 tal, for at være en jævn god dansk film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet