Vi vil stadig gerne glemme, hvad I gjorde sidste sommer

Man ved allerede, der er noget frygteligt galt med en gyser, når omslaget til dens BD-udgivelse prydes af sætningen ”Tilladt for børn over 11 år”. Og når selv ikke kortvarige gæsteoptrædener af festlige folk som Jeffrey Combs eller Jack Black kan fravriste opmærksomheden fra en films minuser, så ved man med sikkerhed, at man har at gøre med et makværk. “I Still Know What You Did Last Summer” er da også en af de mest harmløse gysere til dato, så den forbavsende lave aldersgrænse kan let retfærdiggøres. For i modsætning til hvad filmmagerne tydeligvis tror, er der altså ikke noget særlig faretruende ved usædvanlig højtlydende vaskemaskiner og solarierør, hyppige tordenskrald eller en gammel, vrissende mand i en gigantisk regnfrakke.

Sidstnævnte herre fremtvang ganske vist fåtallige spjæt i forgængeren, “I Know What You Did Last Summer”. Men mystikken omkring den ondskabsfulde slambert fordampede, da hans oprindelse blev udpenslet i føljetonens forrige kapitel. Så nu virker det snarere ufrivilligt komisk, når en surmulende herre svinger med en gigantisk klo iført noget, der ligner et telt. Og hvorfor skal han i øvrigt altid gå, som om han har en bowlingkugle lænket til benene? Selv Dustin Hoffman i “Hook” var mere intimiderende. Men hvorfor dog også bruge tid og energi på at kreere en skummel stemning, en virkelig uhyggelig historie og karismatiske helte og skurke, når man bare kan nøjes med at filme en håndfuld skrigende, enerverende teenagere, der leger tagfat og gemmeleg i halvanden time?

Fordi “I Know What You Did Last Summer” blev et verdensomspændende hit, blev produktionen af fortsættelsen lynhurtigt igangsat, og blot ét år efter etterens biografpremiere blev toeren distribueret. Og man kan sagtens forestille sig et møde mellem filmmagerne og deres overordnede, der skiftes til at slynge vidt forskellige ideer ud i en fart for at nå den presserende deadline, hvorefter en stresset receptionist sammenfatter forslagene i en sjusket drejebog. “I Still Know What You Did Last Summer” er en film uden identitet… et besynderligt, overordentlig twistspækket miskmask af alskens elementer fra andre gysere, der farer af sted i et hæsblæsende tempo uden nogensinde at finde ordentligt fodfæste.

Det vrimler med scener, der antyder, at et chok er på vej, men i stedet løber det ud i sandet. Filmen får drengen, der råbte ”ulven kommer!”, til at ligne en mådeholden introvert. På intet tidspunkt tager den sig tid til at stimulere sanserne eller krybe under huden. I stedet bliver man bombarderet med de åndssvageste chokeffekter, man overhovedet kan forestille sig. Døre smækkes utrolig hårdt, skabsdøre flyver lynhurtigt op, lofter kollapser pludseligt, og diverse bøhmænd hopper jævnligt frem fra skyggerne og fremtvinger samme frygt i seeren som et knap så veludklædt barn på allehelgensaften. Hver eneste karakter er så stupid og selvfikseret, at man ikke kunne være mere ligeglad med, hvem der overlever blodbadet, og figurerne bliver ikke mere elskværdige af, at skuespillerne er elendige.

Freddie Prinze Jr. kører sit eget løb under en stor del af filmen, men mandens inkompetence fremhæves for alvor, når der ikke er andre skuespillere til stede til at distrahere fra hans monotone stemmeleje, stive mimik og irriterende hundehvalpeøjne. Jennifer Love Hewitts karakter er slet ikke ligeså interessant som i forgængeren. I denne omgang gør hun ikke meget andet end at agere det dumme, hjælpeløse pigebarn, som stolt fremviser sin kavalergang, når hun ikke har travlt med at løbe skrigende rundt på Bahamas på flugt fra skurkene. Ligesom resten af skuespillerne er soundtrackets mange popsange så anstrengende, at man næsten føler, man har fortjent en hel sommerferie efter at have fordøjet dette horrible roderi.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. Selv om “I Still Know What You Did Last Summer” havde et langt større budget end sin overlegne forgænger, ser filmen hverken værre eller bedre ud i HD end føljetonens første del. Visse skud virker lidt uskarpe, men transferet er mere eller mindre pletfrit, kontrasten er fuldstændig solid, farverne er lækre, og hverken glorier eller komprimeringsfejl optræder.

Audio

Det siger måske ikke så meget, men det engelske Dolby TrueHD 5.1-mix er afgjort diskens største trumfkort. Brugen af baghøjtalerne er ikke ligeså opfindsom som håbet, men der forekommer så mange virkningsfulde panoreringer og velproducerede lydeffekter, at man undertiden (i ekstremt korte intervaller) glemmer filmens fremtrædende fejl. Dynamikområdets store størrelse sikrer en klar gengivelse af både dybe og høje toner, og lydsiden er fuldstændig støjfri.

Ekstramateriale

Modsat BD-udgivelsen af forgængeren indeholder denne disk næsten intet ekstramateriale. Vi får trailere til “I Still Know What You Did Last Summer”, “Surf’s Up” og BD-udgivelsen af “Nærkontakt af tredje grad”. Hvis ens afspiller er koblet til internettet, får man adgang til endnu flere trailere. Derudover medfølger en ultrakort dokumentar (5 min.), der bedst kan betegnes som en halvlang reklame for filmen, og musikvideoen til nummeret “How I Deal” med Jennifer Love Hewitt.