Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 63

Hvilken premierefilm i august ser du mest frem til?

  • The Expendables
    52%
  • Toy Story 3
    30%
  • Luftens sidste mester
    8%
  • The Karate Kid
    5%
  • Anden premierefilm
    3%
  • Vampires Suck
    2%
  • Hævnen
    0%

Ice Age 3 - Dinosaurerne kommer

Originaltitel: Ice Age: Dawn of the Dinosaurs
Instruktion: Carlos Saldanha
Medvirkende: Eunice Cho, Karen Disher, Harrison Fahn, Maile Flanagan, Jason Fricchione, Bill Hader, Kelly Keaton - Læs mere
Produktionsår: 2009
Land:
Sprog:
Genre:
Tegnefilm
Links: Officiel hjemmeside, IMDb
Censur: 7 år
I biografen: 01/07-2009
På DVD: 29/11-2009
På Blu-ray: 29/11-2009
Bio-distributør: Twentieth Century Fox
DVD-distributør: SF Film

Dato: 30. juni 2009   Af: Søren Ildved (Benway) - Skriv din mening i forummet

Den frodige istid

Det er ganske vist næsten en uskreven regel, at fortsættelser aldrig må overgå den oprindelige film, men nogen må have glemt at fortælle det til skaberne bag "Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer", for den er ganske enkelt langt den bedste i filmserien og en stor positiv overraskelse efter den flade toer.


Foto: Twentieth Century Fox


Hvor de to tidligere film var rige på de popkulturreferencer, der ofte har plaget animationsfilmene, har ambitionerne tydeligvis været større i denne omgang, og filmen leverer i stedet en bred familiefortælling i bedste Disney-tradition.

"Ice Age"-filmene har altid haft et meget løst forhold til vores planets historie, og denne gang har de da omsider også brudt fuldstændig med den sidste rest af videnskabelig redelighed, da vores venner finder indgangen til en hidtil skjult verden gemt inde i jorden, hvor junglen stadig er frodig, og dinosaurerne overlevede. Dette åbner for et væld af nye muligheder. Verden er fuldstændig fiktiv, så alt kan vitterligt være alt inde i den, ikke sandt? Det resulterer så i, at den utraditionelle familie må døje med bl.a. flyvende kæmpeøgler, kolossale dinosaurer samt livsfarlige kødædende planter.


Foto: Twentieth Century Fox


Med i denne omgang er også et par nye figurer. Det ukuelige nødeelskende egern Scrat får en rival i sit kvindelige modstykke Scratte, der med feminin sexappeal forvirrer den ellers så fokuserede skabning. Med er også den forrygende et-øjede væsel Buck, der som en anden Kaptajn Ahab jager sin egen Moby Dick i form af en særdeles farlig dinosaur. Buck kommer også til at agere guide for den brogede samling, og da dovendyret Sid kaster sin kærlighed på tre dinosauræg, som han beslutter at blive "mor" for, må flokken atter komme til hans undsætning.

Der er kort sagt nok at se til, og det har man også som publikum i denne film, der for alvor rammer rigtigt i balancen mellem humor og action, og som desuden tilføjer en hjertevarme, som hidtil ikke har været til stede i serien. Filmen minder lejlighedsvis om "Landet for længe siden", og man skal vist være ret hårdhjertet for ikke blot at blive en smule charmeret af de nuttede dinosaurunger. Visuelt er den udsædvanlig flot. Ved at flytte handlingen fra de kridhvide sletter til junglen får animatorerne en chance for at gå amok med de kulørte farver, hvilket er med til at give værket en gladere tone. Filmen formår også at forsyne actionsekvenserne med nok visuel variation til, at de ikke bliver så monotone, som dem i toeren var.


Foto: Twentieth Century Fox


Vurdering: Ice Age 3 - Dinosaurerne kommer

Hvis filmen trods forbedringer alligevel ikke helt når den klasse, som f.eks. de bedste Pixar-film kan præstere, skyldes det først og fremmest dens overbelæssede historier. Her af simpelthen for mange figurer, der skal for mange ting, og et par af sidehistorierne føles mest som distraktioner. Det gælder ikke mindst sabeltigeren Diego, der tjente som en skjult forræder i starten af den første film og ikke rigtig har haft et formål i fortællingerne, siden han skiftede side.

Alligevel er "Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer" en herlig karruseltur af en historie, rig på sjove episoder og med charme i overskud. Tredje gang er virkelig lykkens gang i denne film, som er et bedre værk, end jeg nogensinde troede, filmserien ville præstere. Dyrene i filmen har ganske vist altid været lige på grænsen til at uddø, men dette er vitterlig den første gang, hvor jeg rent faktisk ville være lidt ked af, hvis de gjorde det.

Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Gennemsnit: 4.48 (23 stemmer)


Denne side supporterer ikke længere IE 6.

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at anbefale dig at opgradere din browser.
Internet Explorer 6.x er en uddateret browser, fuld af sikkerhedshuller, der ikke overholder webstandarder, som er nødvendig for at se denne side.
Du kan finde en ny browser på nedenstående links:



Hvis det ikke er muligt for dig at downloade og bruge en af ovenstående browsere kan du stadig benytte Filmz, blot med begrænset funktionalitet.


Venlig hilsen
Filmz

Luk