Inferno

InstruktionRon Howard

MedvirkendeFelicity Jones, Tom Hanks, Ben Foster, Irrfan Khan, Omar Sy, Sidse Babett Knudsen, Ana Ularu

Længde121 min

GenreThriller, Mysterie

IMDbVis på IMDb

I biografen13/10/2016


Anmeldelse

Inferno

4 6
Humaniora Hanks

’… Men så skete der noget, som overraskede Robert Langdon.' Og mig. “Inferno” er nemlig en okay Dan Brown-filmatisering. Som den første. Hverken “Da Vinci mysteriet” eller “Engle & dæmoner” balancerede Dan Browns gryderet sammenkogt på whodunit-krimi, kringlede kunstgåder og hurtig suspense-action. Det gør “Inferno”.

For hvor læseren selv kan styre tempoet, når siderne vendes som konsekvens af Browns clickbaitede skrivestil, hvor svaret altid findes på næste side, så er det ikke en mulighed på film. Her styrer Ron Howard farten. Og den var for action-høj i de to første, hvilket kvalte krimi- og kunstgåderne, da Tom Hanks’ symbolforsker altid havde fundet svaret, før det var blevet spændende at finde det. Ikke desto mindre var skurken altid let at gætte, da selv Kriminalkommissær Barnaby ved, at man bare skal lede efter den mest kendte skuespiller i den mest overflødige rolle.

Sådan er det også i “Inferno”. Men Howard har til gengæld halveret sit action-høje tempo, så krimigåden får ro og dermed plads. Derfor er det spændende, hvordan det hele hænger sammen. Hvorfor Robert Langdon vågner med et skudsår i hovedet på et hospital i Firenze? Hvorfor politiet jagter ham? Og WHO – ja, dem med verdenssundheden, der her er en slags CIA-agenter. Alle vil de forhindre (eller måske sikre), at en virus skal udrydde halvdelen af klodens befolkning som et led i en god-ond plan fra en idealistisk skurk, der vil tynde markant ud i de alt for mange mennesker. For menneskehedens skyld, naturligvis.

Således jagter Langdon igen en fanatiker. Tidligere har det været de religiøse eller det modsatte, som symbolforskeren har holdt stand imod. Denne gang holder religionen en pause, imens det handler om befolkningstilvækst. Kan man slå mange ihjel for at redde resten? Det er den store filosofi – Kant vs. Bentham – Langdon vs. En galning, der vil slå ihjel på ryggen af Dante-gåder. Det er heldigt. For den slags kan den her moderne Indiana Jones nemlig løse. Langdon er ikke arkæolog, men kunsthistoriker. Måske er humaniora alligevel vigtigt?

Det er det i “Inferno”. For her bliver Dantes definition af Helvedet den gådefulde vej fra Firenze over Venedig til Istanbul i jagten på mysteriets skurk. Det er James Bond for læseheste, hvor viden om renæssancen betyder mere end håndteringen af en Walther PPK. Men med flotte locations fanget i helikopterskud af den slags, der giver mig lyst til at besøge netop Firenze, Venedig og Istanbul. Og så giver det overblik i en hektisk handling, der nægter at give overblik med sin mystiske in medias res-begyndelse, hvor vi ved lige så lidt, som Robert Langdon gør med sin desorienterede hovedpine.

Jeg synes dog stadig, at Dan Brown er bedst som bog. For Robert Langdon tænker og forklarer så meget. På film forvandles det til tung eksposition, hvor de mange krimi-karakterer med mystiske motiver skal forklare, hvorfor de gør, som de gør. Derfor er jeg enig med Sidse Babett Knudsens WHO-chef, da hun til Hanks’ hovedrolle kærligt konstaterer: ’Du taler for meget.' Enig, men så skete der alligevel noget, der overraskede både mig og Robert Langdon.


Trailer

Kort om filmen

“Inferno” fortsætter Harvard-symbolforskerens eventyr på det hvide lærred: Da Robert Langdon vågner op fra sit hukommelsestab på et italiensk hospital, indleder han et samarbejde med lægen Sienna Brooks, og sætter sin lid til, at hun kan hjælpe ham med at få sin hukommelse tilbage og således forhindre en galning i at udløse en verdensomspændende epidemi.