Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 915

Bedste spin-off-film?

  • The Wolverine
    21%
  • The Chronicles of Riddick
    14%
  • U.S. Marshals
    12%
  • Jay and Silent Bob Strike Back
    11%
  • En anden film
    11%
  • The Bourne Legacy
    8%
  • Jackass Presents: Bad Grandpa
    7%
  • Den bestøvlede kat
    5%
  • Pingvinerne fra Madagascar
    5%
  • Get Him to the Greek
    4%
  • This Is 40
    1%

Invictus

Originaltitel: Invictus
Instruktion: Clint Eastwood
Medvirkende: Morgan Freeman, Matt Damon, Tony Kgoroge, Patrick Mofokeng, Matt Stern, Julian Lewis Jones, Adjoa Andoh - Læs mere
Produktionsår: 2009
Længde: 134 min.
Land: USA
Sprog: Engelsk
Genre:
Drama
Links: IMDb
Censur: Tilladt for alle
I biografen: 25/02-2010
På DVD: 24/08-2010
På Blu-ray: 24/08-2010
Bio-distributør: Sandrew Metronome
DVD-distributør: Warner Bros.

Dato: 25. februar 2010   Af: Jonas Pedersen (kilgore) - Skriv din mening i forummet

De uovervindelige

Clint Eastwood runder snart de 80, men det synes ikke at være nogen hindring for, at han nærmest årligt sætter sig i instruktørstolen, hvilket ofte resulterer i ganske habile film såsom sidste års fine "Gran Torino". I den aktuelle "Invictus" har Clinten fundet sammen med sin gamle samarbejdsparter – Morgan Freeman - i en historie om Nelson Mandela og kampen for et forenet Sydafrika.


Foto: Sandrew Metronome


Som ganske ny i præsidentembedet ser Nelson Mandela en mulighed for at samle den dybt splittede sydafrikanske nation under VM i rugby i 1995. Men Sydafrikas rugbylandshold, The Springboks, er alene de hvides hold og for de sorte et skændigt symbol på apartheidtidens undertrykkelse. Mandela forkaster imidlertid al snak om at ændre på holdets udseende, og i stedet samarbejder han med holdets hvide anfører Francois Pienaar om at relancere The Springsboks som hele Sydafrikas hold. Både sorte og hvide ser skævt til denne politik, og forude venter hårde rugbykampe for det mildt sagt utrænede hold.

"Invictus" er i bund og grund dybt sympatisk. Historien om hvordan Mandela efter årtiers indespærring mødte apartheid og undertrykkelse med tilgivelse og forsoning er på alle måder vægtig og inspirerende. Desværre har Eastwood i sin iver for at få budskabet klart igennem skabt en film, der i al for høj grad fremstår som et moralsk lærerstykke. I flere scener får det nærmest karakter af belærende foredrag - som når Mandela flere gange bryder ud i enetaler, hvor det fyger med visdomsfloskler i stil med "jeg har en større familie - 42 millioner sydafrikanere" eller "tilgivelse frigør sjælen." Den sproglige svulstighed får heller ikke for lidt, når Matt Damon som Pienaar i den afgørende peptalk til sine holdkammerater råber: "Dette er vor skæbne."


Foto: Sandrew Metronome


Billedesiden hjælper også godt til, når budskabet skal indprentes hos tilskueren. F.eks. æres rugbyspillerne med lange og højstemte slowmotionsekvenser, når de tændt af den nationale flamme endelig finder ud af at spille for hele Sydafrika. Et close-up af sorte og hvide hænder, der i fællesskab holder et trofæ, er heller ikke til at tage fejl af. Ingen symbolik er her for corny. Til tider virker det bombastiske udtryk faktisk, og man fanger sig selv i at blive revet med af den brusende nationalisme, som når hele Johannesburg-stadion messer den sydafrikanske nationalhymne. Men for det meste har det den modsatte effekt – man bliver distanceret, og kedsomheden indfinder sig. Og så virker det hele alt for simpel. Filmen giver nærmest indtryk af, at det alene var rugbykampe, der afgjorde Sydafrikas skæbne. Jeg tillader mig at tvivle.

Bedre lykkes det i en sidehistorie, hvor vi følger Mandelas sikkerhedsvagter. Her tvinges hvide og sorte modvilligt til at arbejde sammen, hvilket langsomt fører til gensidig respekt og anerkendelse. I en mere afdæmpet og troværdig form får vi her et indblik i, hvordan den egentlige kamp mod forstokket racisme sker i det små, dag for dag.


Foto: Sandrew Metronome


Vurdering: Invictus

Det skal også nævnes, at Morgan Freeman spiller ganske overbevisende som Mandela. Ligheden er simpelthen slående, og rollen har da også kastet en Oscar-nominering af sig. Alligevel gør Freemans Mandela ikke et overvældende indtryk. Det hænger sammen med, at Mandela hele filmen igennem er reduceret til en godmodig vismand uden skyggen af fejlbarlighed. Rollen levner ikke plads til mere komplicerede karaktertræk, og det ender derfor med at blive en noget glat og småkedelig fremstilling af den berømte sydafrikanske leder.

"Invictus" er latin for uovervindelig, og med denne højstemte titel er tonen slået an til et svulstigt lærerstykke, hvor sport og nationalisme forenes med Mandelas klare visdom. Undervejs finder det sympatiske budskab et mere tåleligt leje, men for det meste er man tvunget til at sluge store brokker af kras symbolik og bombastisk retorik, og det bliver ærligt talt noget anstrengende i længden.

Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Gennemsnit: 3.64 (11 stemmer)