Helvede bag vulkanen

I begyndelsen ligner “Ixcanul” en Bruce Springsteen-sang sat i Guatemalas højland. Den gamle, velkendte fortælling om ung kærlighed og udlængsel. Teenagere, der drømmer om at stikke af fra den tilværelse, forældrene har kørt i stilling for dem. Ud til verden bag vulkanen. Men det står hurtigt klart, at den debuterende instruktør Jayro Bustamente ikke køber den slags romantiske sværmerier. Virkeligheden er grummere end som så. Man kan ikke bare stikke af. Og måske er den verden, de længes efter, ikke spor bedre end livet ved foden af vulkanen Ixcanul.

Her drømmer den unge pige Maria om et liv i USA med hus og have og dollars på kontoen. Men i virkeligheden skal hun giftes med Ignacio. Han er tilsynsførende på den kaffeplantage, hendes familie arbejder på. Det er et arrangeret ægteskab. Men hverken forældrene eller den kommende ægtemand bliver fremstillet med fordømmelse. Sådan er det bare. Det hele bliver planlagt rundt om et middagsbord i en vildt energisk scene, hvor et hav af familiemedlemmer plaprer løs i munden på hinanden i flere minutter.

Sørgede Ignacio med værdighed, da hans første kone døde? Bestemt, det gjorde han, forsikrer en af mændene fra hans følge. Men elsker Maria ham nok? Det er vigtigt, hvis hun skal tage sig ordentligt af ham og deres børn. Det gør hun nok, mener moderen. Hun er bare lidt genert, fordi hun aldrig har prøvet det der med en mand. Når først hun kommer i gang, vil hun elske det. Alle griner. Maria siger ikke meget, men smiler bare på de rigtige tidspunkter. Det er en mærkelig scene. For det er jo en menneskehandel, de slår af på tværs af middagsbordet. Let, humoristisk, uden drama og store følelser. Alle de involverede er almindelige, umiddelbart sympatiske mennesker. Ingen åbenlyse skurke. Bustamente viser traditionen frem, så må vi andre tænkte, hvad vi vil. Der er plads til at danne sig en egen mening.

Maria tænker, at hun hellere vil til USA med Pepe, som altid taler om at rejse. Så hun forfører ham. Hun bliver gravid. Og Pepe smutter uden hende. Det var den teenagefantasi. Tilbage står en ung, forlovet kvinde med et forklaringsproblem. Igen bliver historien fortalt uden skingre følelsesudbrud. Ingen vrede, tæv eller trusler. Mor gør, hvad hun kan for at hjælpe Maria til at abortere, hvilket blandt andet indebærer at hoppe rundt på den lokale vulkanskrænt med samlede fødder som en anden Snøvsen. De traditionelle forskrifter virker selvfølgelig ikke, men de får sat Maria i en farlig situation – og hun bliver bidt af en slange. Hun må hastes til storbyen og hospitalet.

Det bliver et skarpt vendepunkt i “Ixcanul”, der går fra en stille, observerende fortælling om en ung piges liv i en særlig kultur og tradition til noget ganske andet. En heftig social kritik af diskriminationen af de fattige bønder, der konstant bliver snydt og bedraget, ude af stand til at begå sig, fordi de ikke engang taler spansk. Uden at afsløre for meget af det store tvist, så udvikler det sig i retning af en fortælling om menneskehandel. Her er Bustamentes fordømmelse tydelig. Her bliver det grumt.