Liderligt hvide amerikanske billeder

Jeg ved ikke, om Jacob Holdt eller instruktør Niels-Ole Rasmussen selv er klar over det. Men “Jacob Holdt: Mit liv i billeder” er endt som en film, der river masken af manden med de amerikanske billeder. Her afsløres han som liderlig antropolog og hyklerisk hippie, der får Pernille Skippers boligspekulation til i sammenligning at virke som den største sociale retfærdighed.

For selv om Holdt holder af venstrefløjen, så handler den her film og hele hans virke om ham. Tjek bare titlen: “Mit liv i billeder”. Mig, mig, mig. Det handler om Jacob fra Danmark, der kigger på de sorte og undertrykte i USA. Det gjorde det med den legendariske fotobog – “Amerikanske billeder” – og det gør det med den her erindringsfilm. En film, der tager Holdts side, selv om han tages i åbenlys løgn.

For da Holdt her i “Mit liv i billeder” opsøger de mennesker, han fra 1970’erne og frem tog billeder af, bliver der nu endnu mere tvivl om den danske fotografs forhold til sandheden. Han besøger Merrilyn Jones, men for hvide Jacob er hun reduceret til ’my first black girlfriend'. Hun er sort og kvinde for ham, men hun hedder altså Merrilyn, står der i Niels-Ole Rasmussens infotekst, hvor hun præsenteres som eks-kæreste. Problemet er bare, at hun selv benægter det. Hun har aldrig været kærester med hvide Jacob fra Danmark. Men det hævder Holdt og den her film – lidt af et overgreb.

En uskyldig løgn for de fleste måske, men Jacob Holdt er tidligere blevet taget i den slags. I “Amerikanske billeder” var han i skudlinjen imellem indianere og FBI, skriver han. Indtil Weekendavisen afslørede, at det havde han fundet på. For at dramatisere lidt, som han forsvarede sig. Så har Holdt nogensinde haft en sort kæreste fra USA? Eller har han blot dramatiseret lidt? Sikkert er det, at han har kneppet en del sorte kvinder, som han primært ser som sorte – selv om han hævder det modsatte. Det er jo de andre, der er racister. Og da han endelig kritisk bliver spurgt ind til, om han ikke bare er en hvid gris, der udnytter fattige sorte, så forklarer han, at det betyder meget for dem – altså de sorte kvinder – når de får lov til at bolle med præstesønnen fra rige Danmark.

Det, “Jacob Holdt: Mit liv i billeder” gør bedst, er at afsløre ham som luksus-hippie. En tidligere kæreste/elsker fortæller, at Holdt var for åbne forhold, når det altså bare kun var ham selv, der fik lov. Han fortæller selv, at han kaprede sin nuværende kone – hun er et trofæ, der skulle erobres. Det er han stolt af. På den måde åbenbares “Amerikanske billeder” også som ikke så meget en historie om de udsatte i USA, men alle de sorte kvinder, han erobrede. Og derefter tog billeder af. Til samlingen. En rigtig antropolog, der opdager det vilde Amerika.