Jagten

InstruktionThomas Vinterberg

MedvirkendeMads Mikkelsen, Alexandra Rapaport, Thomas Bo Larsen, Anne Louise Hassing, Lars Ranthe, Susse Wold, Ole Dupont, Annika Wedderkopp

Længde111 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen10/01/2013


Anmeldelse

Jagten

6 6
Se “Jagten” – og se den så aldrig igen

Advarsel: Denne film vil – trods sit fantastiske potentiale til at gå over i Danmarks filmhistorie som en af dens allerbedste film – fremprovokere en lyst til at forlade biografsalen mere end én gang. Dens kraftfulde skildring af, hvor onde mennesker kan være mod hinanden, og hvor lidt der skal til for at spolere en anden mands liv, er så modbydelig, genkendelig og sitrende sand, at det gør ondt. Forbandet ondt.

”Klara. Du har været rigtig dygtig til at svare på mine spørgsmål.” En tilsyneladende harmløs sætning, men i munden på den myndighed, som spilles af Bjarne Henriksen, ødelægger den en mands liv. Der er nemlig ikke svaret på nogen spørgsmål. Klara, der går i børnehave, har blot nikket, mens hun længselsfuldt kigger ud på legepladsen, hvor hendes kammerater leger uden hende. Der er ingen svar, der er intet fortalt. Kun digtet det pure opspind, spundet op på intet andet end børnehavelederen Grethes (Susse Wold) mistro, frygt, uvidenhed og naivitet. Desværre noget, som falder os alt for let, og som spreder sig som en steppebrand sammen med løgnen. Pludselig har familiefaren Lucas (Mads Mikkelsen) ikke blot forgrebet sig på ét barn, men på næsten alle børnene i børnehaven – endda over længere tid.

Thomas Vinterbergs “Jagten” er en fuldkommen troværdig, forbandet kraftfuld historie om en mand, der bliver uskyldigt dømt for noget så skrækkeligt og utilgiveligt som pædofili. Men det er ikke retten, der dømmer ham. Det er hans arbejdskollegaer, hans venner, hans kæreste og personalet i hans supermarked. Kort sagt: Hele det lille samfund, som han har været en del af hele sit liv. Og det er sindssygt stærkt skildret af filmens skuespillere, der bl.a. tæller den iturevne Mikkelsen i rollen som Lucas, den upassende, morsomme og opløftende “onkel” Bruun, der spilles af Lars Ranthe, og Lucas’ bedste ven og Klaras far, Theo, der spilles subtilt og fantastisk godt af Vinterbergs faste cast-medlem, Thomas Bo Larsen.

Det er ikke første gang, dansk film giver sig i kast med at afmystificere de sociale mekanismer ved sarte emner som pædofili. Tilbage i 2005 prøvede Jacob Thuesen eksempelvis kræfter med en incestuøs pædofiliaffære mellem en far (spillet af Troels Lyby) og hans datter i “Anklaget”. Men hvor Vinterberg fra starten af har valgt side og nådesløst skildrer Lucas’ detour som uskyldig med tryk på u’et, holder Thuesen sit publikum fanget i uvidenheden. Man kan måske sige, at de to instruktører griber sagens kerne an fra to forskellige sider. Nogle vil måske savne Thuesens implicitte ”gøren publikum opmærksom på deres egen rolle i spillet” i “Jagten”, mens andre vil sætte pris på Vinterbergs eksplicitte stillingtagen.

Ligegyldigt hvad, så minder filmen os om, hvordan vi væmmes så meget ved voksne mænd, der ikke kan holde grabberne fra de små børn, at vores dømmekraft svækkes (skærpes?), hvorved vi mister både vores rationalitet og medfølelsen for det menneske, der måske, måske ikke, har forgrebet sig på vores kære små. Filmens slagkraft var sikkert blevet svækket, hvis Vinterberg havde sået tvivl om Lucas’ uskyld. “Jagten” minder tilskueren om at tænke sig om en ekstra gang, for den selvsamme ting, vi hader pædofile for – at ødelægge en uskyldigs liv – er vi selv i færd med, når vi i selvjustitsens navn (for)dømmer og forkaster personer fra fællesskabet.

Alt er pragtfuldt i “Jagten” – lige på nær filmens omdrejningspunkt selvfølgelig, dens handling, dens modige berøring med det tabubelagte emne pædofili og dens nådesløse skildring af en mand, der kun går på opsvingets spæde barneskridt efter en tilsyneladende grim skilsmisse, før det lille samfund (i ren selvjustits) rotter sig sammen mod det, de frygter allermest. Det, de ikke forstår. Det, de ikke ved, hvad er. Det, de ikke kan se.

Men hvor man i “Anklaget” ikke kommer til at nære den store empati for det resterende samfund og deres anklager, så formår Vinterberg at gøre sit persongalleri vellidt. Man forstår dem jo godt, selv om de er ubarmhjertige og hensynsløse. Og særligt venskabet mellem Lucas og Theo løfter filmen og udvider dens emneafgrænsning. Som bekendt blev Mikkelsen belønnet i Cannes for sin præstation, og foruden filmens stærke skuespil, så understreger dens andre Cannes-priser (fotografen Charlotte Bruus Christensens fik Vulcain-prisen, og filmen vandt Den Økumeniske Pris, som hædrer film, der “behandler humanistiske og universelle værdier”) hvorfor “Jagten” er værd at se – og så aldrig se igen.


Trailer

Kort om filmen

“Jagten” foregår i en lille dansk provinsby op til jul. Vi følger 40-årige Lucas, som omsider er ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste, et nyt arbejde og er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men noget går galt. Ikke meget. Bare en lille bemærkning. En tilfældig løgn. Og mens sneen daler, og julelysene tændes, spreder løgnen sig umærkeligt som en virus. Chokket og mistroen løber løbsk, og det lille samfund befinder sig pludselig i en tilstand af kollektivt hysteri, alt imens Lucas ene mand kæmper med alt, hvad han har for at bevare sit liv og sin værdighed.