Jindabyne
Udgivet 23. jan 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
Den forfejlede handling kommer naturligvis for en dag, da de uforstående fritidsfiskere vender hjem til et større mediecirkus. Dønningerne sætter derefter vibrationer i det lokale samfund udadtil og i de respektive fires parforhold indadtil. Således bliver grøften mellem byens hvide og aboriginals – afdøde tilhørte nemlig en lokal stamme – kun gravet større, ligesom fugerne knager i de venskabelige og romantiske relationer omkring de involverede parter. Mest i fokus er de irske tilflyttere Stewart og Claire, for hvem den problematiserede fisketur er anstødssten for en gennemgående optrevlen af fortiden, hvor særligt en abort har fyldt ganske betragteligt.
Dilemmaet er ganske interessant. Der er logik i at handle, som de fire lystfiskere gjorde. Deres handling, hvor sølle den end måtte være, ændrer ikke det fjerneste, ikke på overfladen i hvert fald. Men set i et større perspektiv handler “Jindabyne” nu heller ikke så meget om handlingen i sig selv, som den handler om den manglende respekt for andre kulturer og samfund, der egentlig ikke kun gennemsyder det australske samfund, men efterhånden synes – desværre – at være grundlæggende for ethvert samfund. Mest af alt ligner filmen da også et opråb til det australske folk med en opfordring til dialog.
Den uundgåelige finale derimod virker forceret, ligesom de følelsesmæssige udladninger undertiden også bliver en tand for voldsomme og ikke helt holder takten. Ikke desto mindre er “Jindabyne” en særdeles nuanceret understregning af, hvor skidt det egentligt står til for verdenssamfundet på et makroskopisk plan og for de individuelle, moderne venskabelige relationer og parforhold på et mikroskopisk plan. “Jindabyne” har strejf af noget stort, men enkelte fodfejl trækker ned i det samlede indtryk. Befriende er det dog, at filmen holder sig fra at udvikle sig til regulær kriminalfilm med en who dunnit-taktik som bærende parameter.
Med udgangspunkt i en fortælling, der til dels minder om en ditto fra Robert Altmans “Short Cuts”, er “Jindabyne” først og fremmest et opråb til det australske folk. Filmen er en fin og nuanceret påpegning af den mangel på respekt, der har været nærværende over for landets urbefolkning. I et større hele kan filmens budskab dog med nemhed påduttes verdenssamfundets kulturer in plenum, og om end filmen ikke helt holder takten og roder sig ud i en forceret finale, fungerer den egentligt fint som sådan.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet