Et liv i bevægelseAt rejse er at leve proklamerede Danmarks vel nok mest berømte forfatter, H. C. Andersen, engang i forrige århundrede. For landsmanden, den nulevende multikunstner Jørgen Leth, synes tankegangen at være den samme. Livet er i ydmyg forstand en rejse i evig bevægelse fra et punkt til et andet, fra livets begyndelse til dets uomgængelige slutning. Denne følelse synes da også sammen med en hungrig oplevelses- og skuelyst evigt nærværende i tredje del af “The Jørgen Collection 3: Rejsefilmene”, som favner over dokumentaristens brogede skare af rejsefilm.

Mest bemærkelsesværdige er de væsentlige og uafrystelige USA-portrætter, som falder over to omgange i “66 scener fra Amerika” og “Nye scener fra Amerika”, som er kommet til verden med over tyve års mellemrum og fungerer fortræffeligt uafhængigt af hinanden. Dog er det i samspillet, de to film for alvor løfter sig ud over instruktørens samlede oeuvre, særligt med den viden i baghovedet, at sidstnævnte blev filmet i guds eget land i dagene efter terrorangrebene 11. september 2001. Meget ligger i det usagte, i de poetiske og umanerligt smukke billedkompositioner, og så byder filmene i øvrigt også på hver deres unikke stunder, hvor blandt andre Andy Warhol og Dennis Hopper viser sårbare sider.

Mere åbenlys brutalitet – men også sprudlende vitalitet – er der at finde i den haitianske rejsedokumentar “Haiti. Uden titel”, som i et betragtende og vuggende leje følger med fra sidelinjen, mens eksilregenten Aristide med amerikanernes hjælp midt i halvfemserne under tumultagtige scenarier vender tilbage for at lede det Haiti, han få år tidligere var blevet forvist fra. Filmen er umådeligt meget mere end blot krig, politik og retorik og rummer således poetiske og tidsløse sekvenser med bedårende kvinder reciterende egne digte samt landets kulturelle og voodo-dyrkende aspekter. Mindre væsentlig er “Drømmere”, som over en årrække udstiller og udfritter lokale billedkunstneres syn på liv, inspiration, samtidens Haiti samt den vigtige religion.

For Jørgen Leth er et gennemgående tema i rejsefilmene de små fortællinger og finurlige skævheder i livet. Det fænomenologiske snit er allestedsnærværende i den betragtende facon, som er Leths helt egen. Ikke mindst i udgivelsens bedste film, “Notater fra Kina”, som via en togrejse gennem landets tyndtbefolkede egne tegner et interessevækkende billede af en kompleks befolkning og et ditto samfund. De hårdtarbejdende kinesiske individualister kobles sammen af flotte panoramiske scenerier, når lokomotivet med Leth ombord tøffer igennem frodige og bjergrige egne.

Godt lyder det, og godt er det. Alligevel hører “The Jørgen Leth Collection 3: Rejsefilmene” ikke til filmekvilibristens bedste filmsamlinger. Trods fortræffelige rariteter og uforglemmelige billeddigte fra et righoldigt liv er der ujævnheder hen af vejen. “Det legende menneske”, der omhandler legen i menneskets liv på tværs af generationer og på tværs af kulturer, har da sine øjeblikke, men ligner – i forhold til andre præstationer – regulært venstrehåndsarbejde og er tilsyneladende et længere sammenkog af optagelser lavet i forbindelse med andre filmprojekter, mens “Århus” – hvor Leth vender tilbage til barndommens kvarter – nok mest har personlig værdi og næppe vil vække stor interesse hos den brede publikumskare. Det vil de andre og vigtigere film trods alt.

“The Jørgen Leth Collection 3: Rejsefilmene” er i bogstaveligste forstand en bred udgivelse og bevæger sig rundt i yderkanterne af et filmisk kosmos. Fra det fængslende til det uinteressante, fra dokumentaren til poesien og fra det beskuende til det opsøgende. Et fællestræk for filmene er – ud over rejsedokumentet i sig selv – det mærkbare nærvær fra tidens tand. Tiden går, og livet er forgængeligt. Heri ligger formentligt det allervigtigste budskab skåret over en bred karm. Herved ser Leth tilbage og antyder nærmest med et tilbagelænet anstrøg, at et langt liv giver en guldgrube af erfaringer at trække på. En guldgrube er nærværende udgivelse immervæk stadigvæk.

Der er både saft og kraft i filmenes mange lag, kulturer, mennesketyper og oplevelser, som Leth har mødt på sin rejse igennem livet. Rejsen er ikke slut endnu. Langt fra. Her gives blot et indblik i den søgende, fantasifulde og ikke mindst fænomenfikserede natur, som altid har været drivkraften i Jørgen Leths livsværk. “The Jørgen Collection 3: Rejsefilmene” er ikke en perfekt og helstøbt lancering og har sine ridser i lakken. Alligevel er udgivelsen både essentiel, inspirende og prægnant. Og det mærkes trods alt i glimt.

Video”The Jørgen Leth Collection 3: Rejsefilmene” fremstår i de tre 1.33:1-, 1.37:1- og 1.66:1-formater, som visuelt er en blandet kortbunke, men alligevel af jævn karakter. Mest gennemgående er de hyppige tilfælde af edge-enhancement, mens grums forekommer i nogen grad og digitale forstyrrelse samt udtværinger slet ikke. De dokumentariske optagelser spænder over flere årtier, og det ses naturligvis på kvaliteten, som ikke desto mindre gennemgående er holdbar. Farvetemperaturen og kontrasten har begge udsving, men tager sig alligevel begge hæderligt ud. Alt i alt et udmærket transfer, forholdene taget i betragtning.

AudioBedre er de medfølgende mono- og stereolydspor. Dialogen og replikkerne – som der også er enkelte af – er tydelige og helt uden overstyringer. Tillige drukner de ikke i de ofte stemningsfulde lydcollager, som akkompagnerer flere af filmene. Endelig er atmosfæren også detaljerig og skaber et godt fundament for den realismeprægede lydside.

EkstramaterialeBlandt ekstramaterialet er de to interviews med Jørgen Leth, “Udvalgte ord fra tog” og “Jørgen Leth om ‘Haiti. Uden titel'” omhandlende henholdsvis baggrundene for “Notater fra Kina” og “Haiti. Uden titel”. Interviewene er korte, men koncise og skildrer med kirurgisk præcision, hvad det her drejer sig om. I tilgift er de koleriske og collageagtige “Gadeartister i New York” og “Ra-ra”, hvor førstnævnte taler for sig selv, og sidstnævnte viser de ceremonielle og voodoistiske sider af Haiti. Bestemt et kig værd.