Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene

InstruktionJørgen Leth

MedvirkendeMichael Laudrup

Længde441 min

GenreDokumentar


Anmeldelse

Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene

5 6
De særligt udvalgte

Sprudlende virtuos. Dansk films livslange connaisseur. Erot. Poet. Levemand. Kunstner. Ja, kære læser, kært barn har som bekendt mange navne, også som voksen. Og alle ovenfornævnte floskler passer i usædvanlig grad på den forhenværende danske konsul på Haiti, filmmageren Jørgen Leth. Det er derfor heller ikke af tilfældighedens vej, at instruktørens livslange værk i disse år – for nogles vedkommende for første gang – ser dagens lys på en række fyldestgørende boksudgivelser.

Seneste skud på den stamme er formentlig den bedste og mest bemærkelsesværdige i den efterhånden omfangsrige serie. Med “Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene” har Leth som altid rodfæstet sit metier i livslange temaer som poesien, sporten, kroppene og individualisterne. Denne gang imidlertid på en måde, så det på uforlignelig vis går op i en højere enhed. De otte dokumentarfilm strækker sig over mere end tredive år i filmbranchen og opsummerer vitterligt den legendariske mesters evner og uforbeholdne talent, der om noget har tegnet kreativiteten og vovemodet i dansk film, mens hovedmassen i fortvivlende grad i stedet har skelet til amerikanske forbilleder.

Med sine portrætfilm tager Jørgen Leth et usædvanligt kig på de mindst lige så usædvanlige personligheder, som qua et helt særligt talent inden for netop deres respektive felt har gjort sig bemærkede i den danske offentlighed. Digteriet og det kunstneriske forenes kompromisløst og fortræffeligt, når dansk fodbolds ubetinget største spiller igennem tiderne, Michael Laudrup, jonglerer sig igennem verdensstjernebesatte forsvarskæder, mens Peter Martins har viet sit liv og sin krop til New Yorks fornemmeste balletskole, og Søren Ulrik Thomsen nærmest med livet som indsats udleverer sig selv og lever sig ind i sine ekvilibristiske digte. Ja, mine damer og herrer, de nævnte personligheder kan måske nok synes jævne mennesker i den knastørre papirspresse, men i Leths hænder opnår de gudestatus.

Jørgen Leth er grangiveligt ikke det perfekte menneske. Men til gengæld samler nærværende udgivelse en række portrætter, hvor fokus er den menneskelige perfektion. At opøve en gave til det perfekte og bruge den på en måde, hvorpå det bliver et kald, synes her at være den røde tråd. Der kredses om talentet i individualisten, når sportsudøvere som Laudrup og bokseren Kalule sætter kroppens maskineri i værk, mens forfatteren Klaus Rifbjerg med flere i stedet sætter fantasien, tankespindet og fortællemekanismen i svingninger med et saftigt og kraftfuldt kig på litteraturens udvikling i Danmark i det forgangne århundrede. Betagende og stærkt vedkommende. Superlativerne står i kø for at lovprise.

Bedst er “Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter”, som er nyeste film inden for denne subgenre. Den nulevende danske poet fremstår i Leths billedæstetiske optik hudløst ærlig, nøgen og sårbar. Barndommens dal sitrer som noget ufremkommeligt og farefuldt, men brændt barn skyr som bekendt ilden. Og i den grad også Thomsen, som ikke synes at savne sin fortid. I sportens verden bør de euforiserende billeder af boldkunstneren Laudrup dog ikke forklejnes. Det handler om fodbold, og der får vi præcis, hvad vi kommer efter. Fodboldspilleren, her etableret i daværende spanske omgivelser, er overraskende åbenmundet, når det gælder fodbolden, mens reservationen i forhold til privatlivets fred er en dyd. Men kommer det egentligt os ved, hvordan privatpersonen Michael Laudrup lever sit liv?

Det kom for nyligt frem, at Jørgen Leths skrinlagte projekt “Det erotiske menneske” igen er på vej tilbage på sporet. Så selv om pensionsalderen for længst er rundet for den aldrende kunstner, er dokumentaristen og mennesket Leth i allerhøjeste grad stadig i live. Og gud ske tak og lov for det. I “Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene” formås på imponerende vis at dissekere og analysere, at forevige og ikonisere de fantastiske præstationer og øjeblikke. Forunderlige og uforglemmelige momenter udført af enere, der i et kort øjeblik i livets bane rammer noget stort, noget unikt, som måske aldrig kan gøres om, men ikke desto mindre beriger hverdagen i mange menneskers liv.

Det handler om livet og døden, forgængeligheden og forfængeligheden, men først og fremmest at gøre det, man er bedst til, som der også hyppigt messes i reklamepauserne på den ene af de landsdækkende kanaler. Leth er hele tiden den fødte iagttager, som fascineres og tiltrækkes af de drifter, der driver mennesket helt ud i de tove, hvor kun meget få bevæger sig. Opmærksomheden henlægges hele tiden delelementerne, og hvordan de i sammenhæng får de allerstørste præstationer frem i folk. Femte boks i rækken er i sig selv lidt af en præstation, en livsbekræftende kollektion, der om noget understreger, hvorfor Jørgen Leth aldrig blev optaget på Den Danske Filmskole. Et ophold på denne statsstyrede anstalt havde ganske enkelt været regulært tidsspilde. For denne dokumentarist har til alle tider været lysår foran landet fornemste og dyreste kunstuddannelse.

Video

“Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene” præsenteres grundet de mange film, fremkommet hen over en længere årrække, i både 1.37:1- og 1.66:1-format, men gør sig generelt rimeligt. Farvetemperaturer og kontraster holder sig begge stabile, og udtværinger, digitale forstyrrelser eller edge-enhancement forekommer ikke. Dog skæmmer de løbende eksempler på støj og slitage i enkelte af celluidstrimlerne dog en smule.

Audio

Lydsiden præges fortrinsvist af monolyd, mens “Michael Laudrup – en fodboldspiller” dog er i stereo, og “Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter” i Dolby Surround. Filmene er alle som én et anliggende for fronthøjtalerne og besidder generelt en tydelig dialog. Overstyringer forekommer kun i begrænset omfang, og også atmosfæren gør en hæderlig figur.

Ekstramateriale

Eneste ekstramateriale er et længere interview med manden i centrum, Jørgen Leth, hvor instruktør og forfatter Anders Leifer stiller spørgsmål til dokumentarfilmen og personportrættet af Michael Laudrup. Mere er der desværre ikke at komme efter i den henseende.

“Jørgen Leth Collection 5: Portrætfilmene” er del af en længerevarende føljeton, der præsenterer dokumentaristen Jørgen Leths værk for menigmand. Og med det sagt er seneste udgivelse i rækken uden tvivl også den bedste. I højere grad end tidligere fornemmes Leths guddommelige talent for det sansende, det observerende og det skildrende, her leveret i form af en række fornemme personportrætter af en række usædvanlige personligheder. Den største personlighed befinder sig imidlertid bag kameraet.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Den femte boks i serien “The Jørgen Leth Collection” indeholder ‘portrætfilmene’ – en samlebetegnelse, der med lidt god vilje kan siges at være dækkende for de otte film, der indgår. De spænder nemlig vidt – fra ballet over dansk litteratur til sport. Der er filmene om balletdanseren Peter Martins og Bournonvilles trin og tradition. Der er de litterære portrætter af Klaus Rifbjerg og Søren Ulrik Thomsen, samt intet mindre end det mangehovede portræt af dansk litteraturs fremmeste forfattere fra Brorson til Michael Strunge. Og endelig portrætterne af sportsikonerne, fodboldspilleren Michael Laudrup og bokseren Ayub Kalule.