Det kom for nyligt frem, at budgetoverskridelserne i forbindelse med konstruktionen af DR-byen i Ørestaden kommer til at kræve besparelser på kanalens fremtidige sendeflade. Mange formodede dog, at besparelserne var fundet sted, før “Jul i verdensrummet” (DR2’s voksenjulekalender fra sidste år) gik i luften. Modtagelsen af Rasmus Horskjærs serie var generelt køligere end temperaturen i december måned. Men javist er der blevet sparet på julen – og kulisserne, rekvisitterne og lyddesignet er langtfra prangende… Men under føljetonens ulakerede overflade gemmer der sig en serie med massevis af enormt morsomme øjeblikke, der uheldigvis er flankeret af mange tørre passager.

Der er i alt fem hovedpersoner. Mark Henriksen (en dejlig underspillende Jacob Riising) har netop vundet en tur ud i det ydre rum via en morgenmadskonkurrence, og han forlader derfor sin højgravide kone for at besøge Danmarks eneste rumstation nogle (i første omgang) få dage. Her møder han astronauterne Allan Falk Nielsen og Klaus Ricardo (spillet hhv. af Jonas Schmidt og Rasmus Bjerg – begge mindst lige så sjove som de er i tv-succeserne “P.I.S.” og “Dolph & Wulff”). Ydermere finder vi den dovne, døsige Gajol (Mick Øgendahl i fin form) og den svenske planteekspert Monica Hertz (Yasmine Garbi).

Hvert afsnit varer mellem 10 og 15 minutter, og efter at have set samtlige afsnit på dvd kan undertegnede bekræfte, at serien er langt bedre egnet til hjemmevideo end til tv. Hovedårsagen er, at der vitterligt ikke sker meget i et enkelt afsnit. Det føles lidt ligesom at se en spillefilm delt unaturligt op i 24 dele á 10 minutter. Set i sammenhæng etablerer “Jul i verdensrummet” et langt bedre flow og føles meget mere helstøbt. Men det betyder dog ikke, at serien ikke har sine kedelige øjeblikke. Det tager nogle afsnit, før den for alvor kommer i gear, og anden halvdel af serien er bedst. Her dukker bl.a. Drengene fra Angora op som en gruppe fordrukne russiske kosmonauter. Men den populære gruppes gæsteoptræden bør ikke overskygge hovedensemblets fine indsats.

For det er primært, fordi alle skuespillerne lever sig så godt ind i deres karakterer, at man lader sig rive med. Og figurerne selv er også forholdsvis charmerende og fornøjelige, hvilket må siges at være et plus. Godt nok er serien ikke ligefrem kronisk morsom (man kunne godt have undværet et par afsnit, som byder på lige lovlig megen ligegyldig tomgang), men i det mindste bliver der sparet på slapstick og trættende pruttehumor.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. “Jul i verdensrummet” ser ganske skarp ud, og farverne er fint gengivet. Der er ingen edge-enhancement og minimal digital støj, men billedet virker dog en anelse mudret og grynet engang imellem.

Men hovedproblemet med transferne er, at billedet tydeligvis er blevet de-interlaced. De-interlacing processen forsøger at kombinere detaljerne i hver lige nummereret horisontal billedlinie med hver ulig nummereret i forbindelse med præsentationen af hvert enkelt billede. Dermed går detaljer tabt, og kvaliteten daler. Ydermere bevirker det i dette tilfælde, at mange overflader får et unaturligt kantet look, hvilket ofte er irriterende at se på. Hvorfor man har valgt at gøre dette, er et godt spørgsmål…

AudioDer er ikke meget, man kan sige om de danske Dolby Digital 2.0 lydspor. Der er ikke nogen særlig mærkbar bund, og lyddesignet er en anelse tamt og kedeligt. Lyden kommer til gengæld tydeligt og klart igennem.

EkstramaterialePå disc 1 leverer Jonas Schmidt en nytårstale som rumstationens leder, Allan Falk Nielsen. Sidste år leverede Schmidt en forrygende nytårstale som den famøse, aggressive flodhest Dolph. Nytårstalen her på denne udgivelse har ikke nær så meget bid og er langtfra lige så morsom, men det er svært ikke at trække på smilebåndet. Schmidt kan sit kram.

Disc 1 giver også seeren mulighed for at se et fiktivt tv-avis indslag, som beretter om seriens rumstation og Mark Henriksens snarlige rejse dertil. Der er også en kort og forholdsvis morsom scene, hvori Mark og hans kone, Lisbeth, er ude for at købe barnevogn.

Disc 2 byder på “Bag om Jul i verdensrummet” (14 minutter). Den korte featurette viser udelukkende klip fra optagelserne til seriens sidste afsnit, og man savner både flere anekdoter relateret til resten af serien, samt flere kommentarer fra seriens bagmænd og skuespillere. Men det, der nu engang er her, er fint.

Der er også ca. 20 minutters slettede scener, som man kan se med kommentarer fra Rasmus Horskjær. Instruktøren argumenterer godt for sine valg, og scenerne er af meget svingende kvalitet, men bliver dog præsenteret godt.