Jumper halterDet siger næsten sig selv, at filmen “Jumper”s allerstørste problem er, at den har så travlt med at hoppe hastigt mellem fortællingens talløse scener, at man som seer aldrig får tilstrækkelig tid til virkelig at engagere sig i plottet eller karaktererne. Men pudsigt nok er filmens høje tempo også dens største force. For selv om man ikke får meget incitament til at interessere sig for persongalleriets eskapader, så får man heller ikke megen tid til at fundere over figurernes stereotype natur eller plottets mange banaliteter. Med en spilletid på blot 88 minutter inklusive rulletekster er “Jumper” ren, filmisk fastfood, der glider ubesværet ned og hurtigt glemmes.

David Rice opdager som 14-årig, at han har evnen til at ‘hoppe’ omgående mellem alskens destinationer. David, der har været vant til at blive tæsket af både klassekammeraterne og farmand, vælger i første omgang at bruge sine evner til at stjæle penge og forføre kvinder over hele planeten. Men pludselig dukker den fjendtlige, evigt surmulende Roland op, som arbejder for en organisation, der jagter og dræber de såkaldte hoppere. Lyseslukkeren Roland er blot ét af Davids utallige problemer i en film, der er proppet med nok ideer og historier til en hel kavalkade af actionfilm.

Udover Roland og hans slæng må David undervejs også døje med sin alkoholiske far, skolekammeraternes drillerier, sine evners uforudsigelige følger, sin mors traumatiserende fravær, en anden temperamentsfuld hopper og så videre… Svagest af alle de parallelle handlingsforløb er historien om David og hans forhold til barndomsveninden Millie, som tydeligvis er indsat for at humanisere David, der oftest opfører sig som en forkælet, lettere usympatisk playboy.

Men før Davids åbenbaring og efterfølgende flugt til New York mønstres blot to minutters scener med Millie og David, der absolut ikke virker forelskede, hvorfor deres senere møde og pludselige elskovsrus virker ekstremt påtaget. Desværre er der heller ikke megen kemi mellem Hayden Christensen og Rachel Bilson, der spiller de to turtelduer. Og den langsommelige kærlighedshistorie optræder lige så snart, filmen for alvor er kommet op i gear. Den sluger en masse værdifuld spilletid, der i stedet kunne være blevet brugt på de dele af fortællingen, som faktisk pirrer vores nysgerrighed: Såsom konflikten mellem hopperne og deres modstandere samt Davids voksende samvittighedskvaler og evner.

Filmens største trumfkort er en veloplagt Jamie Bell, der spiller hopperen Griffin, hvis mål er at likvidere Roland og Co. Bell er energisk, morsom og intens, og han giver virkelig filmen et tiltrængt spark i røven via sin oprigtige, slagkraftige entusiasme. Forhåbentlig får Bell hovedrollen i den kommende fortsættelse, der angiveligt får premiere i 2011. Hayden Christensen er ikke nær så stiv eller monoton her, som han var som Anakin Skywalker, men han blegner over for sin løsslupne medspiller. Og Samuel L. Jackson er tilforladelig som Roland, der skænkes et uventet glimt i øjet af Jackson, hvorfor karakteren gudskelov ikke ender som en fuldstændig uinteressant, endimensional lømmel.

Instruktøren Doug Liman er tydeligvis dygtig til at iscenesætte action med god brug af kamera, computereffekter, lyd og musik. Men da Liman overlod “Bourne”-franchisen til kollegaen Paul Greengrass efter at have instrueret den forholdsvis traditionelle “The Bourne Identity”, forvandlede serien sig fluks til actiongenrens mest betydningsfulde og underholdende føljeton i umindelige tider. Måske hvis Liman nu også overlader den kommende “Jumper”-fortsættelse til et nyt filmhold, vil de formå at skabe en ordentlig toer, der bygger videre på etterens hæderlige, om end spinkle fundament.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen-format. En nyproduceret blockbuster som “Jumper” bør se godt ud på dvd, og det gør den heldigvis også. Kontrasten er solid, farverne er mætte og troværdige, og hverken støj eller snavs optræder. Billedet er knivskarpt igennem hovedparten af filmen, mens edge-enhancement kun optræder i en håndfuld lyse skud.

AudioSkivens engelske Dolby Digital 5.1-mix gengiver lydsidens dybeste toner med en forbavsende klarhed, som man sjældent oplever på almindelige DD5.1-lydspor. LFE-kanalen springer selvsagt i aktion, når karaktererne hopper, men subwooferen misbruges ikke. Der er flere fine panoreringer, replikkerne er tydelige, og støj optræder aldrig. Under de fleste sekvenser mønstrer hele kanalnetværket også en masse finurlige lydeffekter, der skaber en troværdig auditiv atmosfære, som er rig på både underfundige og genkendelige lydeffekter fra filmens locations.

EkstramaterialeInstruktøren Doug Liman, manuskriptforfatteren/produceren Simon Kinberg og produceren Lucas Foster diskuterer filmen på et udmærket kommentarspor. Trioen taler især om problemerne med det begrænsede budget og forskellen på filmen og Steven Goulds romanforlæg.

“Jumpstart: David’s Story” (8 min.) er en meget stemningsfuld animeret tegneserie, som skildrer Davids forsøg på at finde sin forsvundne mor. “Previz: Future Concepts” (5 min.) er en interessant montage af ufærdige computeranimationer, der formentlig blev skabt som et animeret storyboard til en storstilet actionsekvens, der desværre ikke optræder i filmen. Seks slettede scener medfølger også, som tilsammen varer 11 minutter. De saksede sekvenser er nogenlunde, og en kort samtale mellem David og en psykolog samt en humoristisk scene på et hotelværelse ville formentlig have fungeret fint i filmen.

Dokumentarerne “Jumping Around The World” (11 min.) og “Making an Actor Jump” (8 min.) handler hhv. om filmens mange locations og brugen af computereffekter. Begge er ganske underholdende og velproducerede. Endnu bedre er “Jumping From Novel to Film: The Past, Present and Future of Jumper” (8 min.), der bl.a. indeholder et jovialt interview med forfatteren Steven Gould. Men skivens bedste dokumentar er uden tvivl den fremragende “Dough Liman’s Jumper Exposed” (36 min.), der gør op med myten om, at det altid er sjovt og enkelt at lave film i glamourøse Hollywood. Vi får et fascinerende indblik i, hvordan alskens budgetproblemer, tidspres og ophedede diskussioner påvirker filmens bagmænd og medvirkende.