Just Like Heaven
David må opgive at smide hende ud, og i stedet forsøger de sammen at finde ud af hvordan hun er havnet i den ulykkelige tilstand. Undervejs begynder det umage par dog at blive stadigt mere knyttet sammen, men forholdet bliver sat under pres da de opdager Elisabeths sande tilstand.
Som en romantisk komedie med et overnaturlige indslag minder “Just Like Heaven” om film som “Sliding Doors” og særligt “Ghost”. Filmen er stærkt afhængig af de to stjerners evne til at charmere publikum. Heldigvis giver både Reese Whiterspoon og Mark Ruffalo fine præsentationer, og fremstår begge så sympatiske og søde at man ikke kan lade være med at blive bare en anelse berørt. De bærer begge filmen fornemt og holder historien jordbunden når den truer med at blive lidt for kvalm.
Selvom det ikke indeholder mange anledninger til højrystet latter, så er manuskriptet dog rigt på sjov dialog og pudsige betragtninger. Filmen har desuden nogle gode bipersoner. Særligt den nørdede alternative boghandler Darryl, der forsøger at rådgive David underholder.
“Just Like Heaven” er dog mere romantisk end komedie, og fungerer da også først og fremmest på disse betingelser. Plottet udvikler sig på en ganske snedig måde, selvom de færreste vil være i tvivl om det endelige udfald. Først til allersidst bliver der kastet en unødvendig og ganske uvelkommen komplikation ind i handlingen, hvilket fører til en slutning der er mere lyserød og langtrukken end filmen ellers lægger op til.
Titlen “Just Like Heaven” stammer formodentlig fra det iørefaldende “The Cure” hit der bliver spillet undervejs. Hvis filmen selv ikke kun indeholder himmelsk toner, så er den dog meget langt fra helvede.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
