Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 119

Hvem ser du helst som Star Wars-instruktør?

  • Denis Villeneuve
    26%
  • Christopher Nolan
    26%
  • En anden
    10%
  • Peter Jackson
    9%
  • Tommy Wiseau
    7%
  • Joss Whedon
    7%
  • Taika Waititi
    6%
  • Ridley Scott
    4%
  • Zack Snyder
    3%
  • Patty Jenkins
    2%

Justice League

Originaltitel: Justice League
Instruktion: Zack Snyder
Medvirkende: Gal Gadot, Henry Cavill, Jason Momoa, Ben Affleck, Ezra Miller, Ray Fisher, Amy Adams
Produktionsår: 2017
Længde: 121 min.
Land: USA
Sprog: Engelsk
Genre:
Action, Adventure, Fantasy
Links: IMDb
Censur: 11 år
I biografen: 16/11-2017
Bio-distributør: Warner Bros.

Dato: 15. November 2017   Af: Morten Vejlgaard Just (Morten Vejlgaard Just) - Skriv din mening i forummet

Du kan ikke redde verden på to timer

Det skal gå hurtigt. Så hurtigt, som The Flash kan løbe. MCU-forspringet skal indhentes - "Justice League" samles i en fart, så DC-heltene kan blive rigtige avengers. På to timer skal Batman og Wonder Woman samle et hold af hidtil ukendte helte, så de sammen kan redde Jorden fra en Sauron-light, der vil indhylle verden i mørke. Bare fordi. Det er en Team Up-film per tjekliste.


Foto: Warner Bros.


DC Films har lyttet til kritikken fra "Batman v Superman" i stedet for at stå ved den dystre undergangsstemning. Ud er røget den filosofiske alvor om guder og mennesker til lyden af pumpet støj fra Junkie XL - ind er til gengæld kommet Joss Whedons tøhø'ede Marvel-jokes til tonerne af Danny Elfmans 1990'er-blæsere, der spillede op, dengang Michael Keaton var Batman, og Pingvinen var skurken.

Med reference til netop "Batman Returns" konstaterer en nu humoristisk Alfred, at det var nemmere dengang med bombe-pingvinerne. Nutidens modstand er nemlig selveste slemme Steppenwolf, der vil forene moderboksene - tænk Midgårds magtfulde ringe - så han kan bruge deres onde kraft til at regere over verden som en anden Sauron. Det har han tidligere forsøgt på for mange år siden, hvor Amazoner, Aquamen og mennesker stod sammen imod ondskaben - nu er menneskeheden igen verdens eneste håb. Præcis som i "Ringenes herre". Batman = Aragorn. På to timer.


Foto: Warner Bros.


Men selv om talen er storladen og mytisk, så føles det altså mere som "Batman Returns" i skala, hvor Steppenwolf i stedet for Pingvinen skal besejres i en tom fabrikshal. Det er langt fra det episke anslag fra "Dawn of Justice", hvor Metropolis og Gotham agerede samlet arena for kampen imod det onde, selv om Steppenwolf bestemt er lige så CGI-kedelig som Doomsday. Og Incubus. Og Ares. Og det bliver ikke bedre, da Steppenwolf sætter det endelige stød ind med en lilla effekt-pølse, som er så pixeleret, at det ligner noget fra "Troldspejlet" anno 1992.

Det dufter straks mere moderne og af "The Avengers", når retfærdighedsholdet ikke er i kamp. I mangel på ombyggelige solofortællinger er de tre nye - Aquaman, Cyborg og Flash - reduceret til solide arketyper, der er arbejdsmænd for holdets stjernespillere; Batman og særligt Wonder Woman. Aquaman er den seje, stærke med tatoveringer og langt hår. Cyborg er den alvorligt kloge med en del på hjerte. Og The Flash er den hurtige, der Marvel-hårdt forsøger sig med en sjov punchline i hver scene: 'Hej Barry, jeg hedder Diana,' siger han hurtigt til Wonder Woman. For hurtigt. Det er jo ham, der er Barry...


Foto: Warner Bros.


Vurdering: Justice League

Det er derimod Bruce Wayne, der er rig. Det svarer han i det sjoveste comeback i "Justice League", da Flash spørger, hvad det nu lige er, der gør Batman super? Den store ambition i "Batman v Superman" er forvandlet til lette jokes, der trods alt er bedre, end dem de fortæller i "Suicide Squad". Men man må give DC Films, at Steppenwolf fik samlet moderboksene, før Thanos fandt sine infinity stones. De har indhentet Marvel og reddet verden på to timer. Hvad så nu, DCEU?



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Der skal minimum være 5 brugerstemmer før resultatet bliver vist.