Katyn

InstruktionAndrzej Wajda

MedvirkendeArtur Zmijewski, Maja Ostaszewska, Andrzej Chyra, Danuta Stenka, Jan Englert, Magdalena Cielecka, Agnieszka Glinska, Pawel Malaszynski, Maja Komorowska, Wladyslaw Kowalski, Oleg Drach, Oleg Savkin, Sergei Garmash, Antoni Pawlicki, Agnieszka Kawiorska

Længde117 min

GenreDrama, Krig

IMDbVis på IMDb

I biografen30/01/2009


Anmeldelse

Katyn

4 6
Den glemte forbrydelse

Det er tankevækkende, at der – til trods for de kolossale mængder Holocaust-film der er lavet – stadig er så mange folkedrab, som er så underbelyst i offentligheden. Hvor vi alle er yderst velkendte med nazismens forbrydelser, er mange af de områder, der vedrører kommunismens massemord, stadig et langt mindre omtalt fænomen på trods af, at den statsreligion rent faktisk tog livet af langt flere.

Det er dog heldigvis ved at ændre sig, og med den polske film “Katyn” bearbejdes en forbrydelse, som de fleste af os kun kender ganske perifert, og som Rusland først i 1990 indrømmede havde fundet sted: Massehenrettelsen af omring 22.000 polske officerer, intellektuelle og civile krigsfanger, som blev fortaget af sovjetiske soldater på Stalins ordre, men som man belejligt gav nazisterne skylden for.

Filmen forgår under Anden Verdenskrig. De polske soldater tages til fange af Sovjet, som efterfølgende frigiver de menige soldater, men fører officererne til fangelejrer i Rusland. Vi møder en ung polsk kaptajn, hvis kone og barn tigger ham om at forlade soldaterne, men som pga. sin pligtfølelse overfor kammeraterne beslutter at blive og registre begivenhederne i sin dagbog. Årene går, og krigen er ovre. De sovjetiske myndigheder beretter om tyske massegrave, de har fundet, men længslen efter de bortkomne lever videre. Ligeledes gør visheden om, hvem der i virkeligheden er synderne.

“Katyn” er en usædvanlig film af mange årsager. Først og fremmest adskiller den sig ved at fortælle sine mange historier i glimt og ved at følge en håndfuld forskellige skæbner snarere end ved at have en egentlig hovedperson. Historierne er baseret på interviews, efterladte dagbøger og papirer, hvilket er medvirkende til at give filmen en temmelig fragmentarisk fortællerstil. I stedet for en overordnet handling består den af en serie øjebliksbilleder, og man chokeres et par gange, når enkelte personers roller viser sig at have en del kortere levetid end forventet. Ligeledes er den i modsætning til gængse Hollywood-film relativt usentimental, og selvom den bestemt indeholder stunder af stærk sørgmodighed, så dvæler den sjældent ved dem.

Filmen er instrueret af den 82-årige veteran Andrej Wajda, hvis fader selv var et af ofrene for forbrydelsen. Det giver et fingerpeg om, hvor rodfæstet tragedien er i det polske folk, der er blevet trådt på som de færreste europæiske lande i det sidste århundrede. Derved giver filmen dem en sjælden lejlighed til at fortælle deres historie, hvilket også gør det lidt overvældende at nærme sig et værk som “Katyn”, der har en så kolossal betydning. Wajdas mor troede helt frem til sin død i 1950 på, at hendes mand ville dukke op igen, og filmen bærer også præg af mere at handle om de efterladtes mentale tortur end soldaternes grusomme skæbne.

“Katyn” har været en kæmpe succes i sit hjemland, hvad der ikke kan undre, men er for en udenforstående til tider lidt vanskelig at følge. Værst er det dog, at dens episodiske struktur reducerer mange af dens hovedpersoner til klichéer, som man aldrig kommer under huden på. Ikke desto mindre er de alle velspillede, og filmen er glimrende iscenesat med en atmosfærisk og overbevisende stemning, der ligger langt fra den lidt upassende nostalgi fra f.eks. “Flammen og Citronen”.

I filmens afsluttende scener bevidner vi selve den systematiske udryddelse af soldaterne, som er udført med gedigen rædselsvækkende uhøjtidelighed, der gør den til en rystende oplevelse. Scenerne er ikke mindst barske at se, når det dæmrer for en, at Wajda her illustrerer sin egen fars endelige skæbne. For undertegnede var det en fæl nok oplevelse at overvære. Hvordan det må have føltes for Wajda, har jeg slet ikke fantasi nok til at forestille mig.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Polen invaderes af Tyskland 1. september 1939. To uger senere angreb Rusland fra øst. At 15.000 polske officerer forsvandt var længe et uløst mysterium, men i foråret 1943 fandt man ofrene i en kæmpe massegrav. Henrettelserne havde fundet sted efter direkte ordre fra Stalin. Men den fuldstændige sandhed blev fortiet helt indtil afslutningen af den kolde krig. Filmen bygger på beretninger, breve og dagbøger, som alle bærer vidnesbyrd om en af Stalins største ugerninger. Instruktøren Andrzej Wajdas far var selv en af dem, som blev henrettet.