Koncerten

InstruktionRadu Mihaileanu

MedvirkendeAleksei Guskov, Mélanie Laurent, Dmitri Nazarov, Valeriy Barinov, François Berléand, Miou-Miou, Lionel Abelanski, Vasile Albinet, Laurent Bateau, Ramzy Bedia, Jacqueline Bisset, Roger Dumas, Guillaume Gallienne, Anna Kamenkova, Aleksandr Komissarov

Længde123 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb

I biografen25/12/2009


Anmeldelse

Koncerten

3 6
Med klicheerne til koncert

Selvom Sovjetunionens fald efterhånden ligger tyve år tilbage i tiden, synes der på mange måder stadig at være en umådelig kulturkløft mellem Øst- og Vesteuropa. Netop mødet mellem disse to dele af Europa behandles i den rumænske instruktør Radu Mihaileanus nye film “Koncerten”. Her spiller den fælles kærlighed til musik en altoverskyggende rolle. Desværre er resultatet en noget ujævn film.

Den tidligere så berømte russiske dirigent Andrei Filipov er vicevært ved det teater, hvor han i sin tid var ansat. Fordi han nægtede at udrense jødiske medlemmer i orkestret, blev han fyret af det kommunistiske regime. Ved et tilfælde opsnapper Andrei en fax, hvori teatrets orkester inviteres til at optræde i Châtelet Teatret i Paris. Da Andrei er den eneste, som kender til invitationen, griber han chancen for comeback i Paris og samler sit gamle orkester. Men det er langt fra nogen let opgave at få ført denne plan ud i livet.

“Koncerten” er for det meste en fjollet farce. Svindlerhistorien giver anledning til en række komiske situationer, hvor Andrei og hans tro hjælper Sacha tonser rundt i Moskva for at samle det gamle orkester og realisere rejsen til Paris. Det er til tider morsomt, som da hele orkestret får udleveret falske pas af en flok sigøjnere i lufthavnen lige inden afrejse. Denne scene er i øvrigt ganske kendetegnende for det kaotiske Rusland, man præsenteres for i “Koncerten” – et sted, hvor statsmagten synes sat ud af kraft til fordel for røvere, plattenslagere og magtfulde oligarker. De sidstnævnte får endda en plads i orkestret, idet en rigmand med meget ringe musikalske evner kan levere den nødvendige kapital til Andreis ambitiøse plan.

Desværre er der langt imellem de rigtigt morsomme scener, og filmen benytter sig af et væld af forslidte klicheer om russere, sigøjnere, jøder og franskmænd – f.eks. følger filmens jøder stereotypen og fordriver tiden i Paris med at sælge russisk kaviar til overpris. Filmens andre folkeslag følger ligeledes de vanlige forestillinger. Sigøjnerne er uregerligt vilde. Franskmændene er affekterede og fimsede, og russerne er temperamentsfulde og kaotiske. Ud over farcens komiske forløb vil filmen også meget gerne være en fortælling om, hvordan musikken trodser alt og forener og forsoner mennesker på tværs af grænser. Dette budskab synes at være så vigtigt for instruktøren, at han flere steder fuldstændig tilsidesætter plottets logiske sammenhæng. Alt løser sig, når musikken spiller. Helt mærkværdigt er det, at orkestret, som ikke har øvet sammen, siden de blev fyret fra teatret tilbage i sovjettiden, viser sig at spille som en drøm. Professionalisme er åbenbart ret ligegyldigt. Når blot man har passion for musik, så spiller den nærmest sig selv.

Musikken får sågar til opgave at løse fortællingens gåde om, hvordan den unge franske violinist Anne-Marie Jacquet er forbundet til en russisk violinist med en ulykkelig skæbne fra Andreis ungdom. Den dybt passionerede Jacquet spilles blændende af den indtagende Melanie Laurent, som sidst kunne ses på det store lærred i Quentin Tarantinos “Inglourious Basterds”. Men gåden om hendes karakter bliver skuffende og klodset forløst i filmens musikalske klimaks. Under Tjajkovskijs brusende violinkoncert får vi det hele fortalt i flashbacks, mens Andrei og Jacquet forenes i deres passion for musik. Musikken er elegant og smuk, fortællingen er det så langt fra.

“Koncerten” vil med kærlighed til musik som omdrejningspunkt behandle et vanskeligt kulturmøde mellem Øst- og Vesteuropa. Desværre sker det som en svindlerfarce, der i for høj grad udnytter klicheer til billige grin, og hvor smuk musik forsøger at overdøve alt for mange huller i fortællingen.


Trailer

Kort om filmen

Bolsjoj Teatrets feterede dirigent Andrei Filipov er faldet i unåde under kommunismen, fordi han har nægtet at rense sit orkester for jøder og andre folkefjender. Siden er Andrei blevet ansat som vicevært på sin gamle arbejdsplads, og det er her, at han ved et tilfælde ser, at orkestret er inviteret til at optræde på Châtelet Teatret. Andrei griber muligheden og samler sit gamle orkester på ægte Buena Vista Social Club-manér, men dermed er hans lykke ikke gjort, for det kræver mere end almindelig snilde, hvis de vordende værtsfolk i Paris skal undgå at opdage svindelnummeret.