Kongens valg

InstruktionErik Poppe

MedvirkendeJesper Christensen, Anders Baasmo Christiansen, Tuva Novotny

Længde133 min

GenreDrama, Krig

IMDbVis på IMDb

I biografen02/02/2017


Anmeldelse

Kongens valg

5 6
Kempegrei krigsfilm

De kan ikke forstå, hvad vi siger, men Norges bud på en Oscar-vinder har alligevel dristet sig til at hyre Jesper Christensen i den altdominerende hovedrolle. Det tæller selvfølgelig med, at kongen var dansk, og så har det nok også noget at skulle have sagt, at Christensen er fremragende i det meste, han laver. Det er han også her, og heldigvis holder næsten alt omkring ham et lige så højt niveau.

Her er Christensen en gammel mand med titlen Kong Haakon. Halvskaldet og med dårlig ryg lunter han rundt og leger gemmeleg med børnebørnene. Han har kun et halvt distræt øre for den internationale politik og nazisterne, der buldrer løs i baggrunden. Det virker som en helt uoverstigelig udfordring at skulle sætte sig imod det tyske magtapparat, der sejler langsomt, men sikkert ind i de norske fjorde. I imponerende actionsekvenser starter nordmændene et forsvar, men det falder snart og åbner op for en kamp mod uret for at sikre landets selvstændighed. En fortælling, der i intensitet og tyngde kan måle sig med langt de fleste Hollywood-produktioner.

Centralt står det paradoksale i Haakons status som demokratisk valgt konge med mandat til at udnævne en regering. Det har givet Erik Poppe muligheden for at lave en stramt skåret spændingsfilm, hvor man ellers kunne frygte et fladt helteportræt. Nærmest time for time skildres den tyske invasion og kongehusets efterfølgende flugt, så der effektivt bygges en spændingskurve frem mod kongens forhandling med den tyske gesandt og titlens valg. Det er samme kurve, der flader lidt tidligt ud og gør, at de sidste timers dilemma ender med at fremstå som en forceret skygge af de første.

Det kan imidlertid ikke forhindre Erik Poppe i at vise, hvordan man fortæller medrivende, selv om de fleste allerede kender slutningen. Det er et godt take på den politiske maskinrum-genre at fokusere på manden, der mest har symbolsk betydning i det unge norske demokrati. For alle ser alligevel op til ham som den naturlige leder. Overgangen fra gudgiven arvekonge til folkets kransekagefigur kan vi stadig slås med i dag, og det giver bare ekstra lag til Jesper Christensens figur at skulle forholde sig til sin status midt under en invasion. At Christensen spiller ham som københavnsk socialrealisme anno 1980, gør egentlig bare Haakon mere levende. Ikke nogen bedaget teaterdiktion her.

Samtidig er der en stor portion elegance i krydsklipningen mellem de stædige nordmænd på flugt i sneen og den tyske gesandt Bräuer, der fra Oslo panisk forsøger at skabe et fredeligt kompromis. Han er egentlig en dybt tragisk figur, fanget i krydsilden mellem den aggressive Hitler og den stolte Haakon. Karl Markovics er på randen af et sammenbrud i samfulde to timer, tydeligt overbebyrdet som mellemled mellem to mænd, der føler sig hævet over ham. Det er godt at se en flertydig tysk karakter i en krigsfilm, især blandt flokken af iskolde, ariske generaler, der rutinemæssigt lægger pres på for militær magtanvendelse. Overgivelsen er et spørgsmål om hvornår ikke hvis, men Poppe rykker sine figurer rundt med overblik og tæft for at trække spændingen ud.

Nordmændene viste med “Max Manus”, at de kan iscenesætte krigens bulder til stor effekt, men også kan forfalde til indforstået national fingerpegning. “Kongens Valg” har lidt af det samme, omend det er småting i en flot produktion. Den binder dele af sit drama på Kong Haakons følelsesladede beslutninger, og selv om det måske er fremstillet historisk korrekt, ender det ofte med at give et indtryk af formummet stædighed. ’Sig mig, har du ikke forstået noget som helst!?' råber han flere gange af sin søn. Helt befippet kan man så sidde i salen og synes, at Prins Olav da godt lige kunne bede om at få forklaret det én gang til. Eller bare læne sig tilbage og bare nyde et velfortalt stykke spænding.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Jesper Christensen indtager rollen som Kong Haakon i denne film, der tager afsæt i tre højst dramatiske dage i april 1940, hvor den tyske militærmagt forsøger at gøre som med Danmark: At besætte landet. Den norske modstand er dog overraskende stor, men kongehuset må alligevel rømmes, og den kongelige familie flygter med tyske fly og soldater i hælene. Prinsesse Martha (Tuva Novotny) rejser med børnene til Sverige, mens Kong Haakon og Kronprins Olav bliver i landet, hvor de i samråd med regeringen overvejer, hvorvidt de skal konfrontere fjenden eller overgive sig betingelsesløst.