Far, mor og barn

Den fortsat eneste fremragende spillefilm med ordet versus i originaltitlen er altså ikke en film om massemordere iført hockeymasker, japanske megamonstre, grufulde bæster med jamaicanske frisurer eller rumvæsner med syre i årerne… Nej, det er derimod et sobert familiedrama om en mand og hans ekskone, der kæmper om forældremyndigheden over deres søn. Wow, tænk at sådan en trist dyst formår at pumpe mere adrenalin rundt i kroppen end de førnævnte uhyrer i åben kamp! Der er naturligvis tale om Robert Bentons “Kramer mod Kramer” fra 1979 – dét års store Oscar-sluger og en film, hvis gennemslagskraft på ingen måde er dulmet med årene.

Mange film hævder at være tidløse, men “Kramer mod Kramer” er en af de få af slagsen, som vitterligt er det, idet den omhandler en trend, som desværre aldrig går af mode: Skilsmisser. Det vrimler mildest talt med tv-serier, bøger og film om familier i opløsning á la Kramer-slægten i Bentons klassiker, men “Kramer mod Kramer” skiller sig ud fra de fleste med dens nøgterne skildring af en families sammenbrud. Visuelt er filmen stilfuld, og brugen af Vivaldis klassiske musik er genial. Her er ingen aggressive kamerabevægelser, lyde eller sange, som distraherer fra karaktererne eller dialogen. “Kramer mod Kramer” formidler og vækker store følelser uden store armbevægelser.

Og her er ingen overdrevne taler, pludselige twists eller pure onde eller godhjertede individer, men til gengæld godt, gedigent drama om almindelige mennesker under ualmindeligt pres. Ofte insisterer den her slags fortællinger på at få publikum til at heppe på enten manden eller kvinden, men “Kramer mod Kramer” nægter at lade os slippe let ved at gøre nogen oplagt at elske eller hade. I stedet inviterer filmen os med på samtlige karakterers personlige rejser og til aktivt at granske deres fortrin og brister på klos hold sammen med dem. Det er desværre sjældent, film respekterer tilskuerens egen dømmekraft og intelligens lige så meget som “Kramer mod Kramer”.

Dustin Hoffman spiller Ted Kramer – en ambitiøs PR-mand, som vi møder lige umiddelbart før, han kommer hjem fra arbejde og konfronteres af sin hustru, Joanna (spillet af Meryl Streep), der konstaterer, at hun forlader Ted og ikke længere elsker ham. Det er en hjerteskærende scene, som Streep og Hoffmans spidsfindige, Oscar-belønnede skuespil og Bentons replikker og nænsomme instruktion formår at gøre så troværdig, at man næsten bliver forlegen over at overvære den. Hoffman selv var på vej igennem en skilsmisse under optagelserne, og hans personlige oplevelser var i høj grad med til at udforme både hans præstation og manuskriptet, som tager udgangspunkt i Avery Cormans roman. Intet under, at filmen føles så autentisk.

Benton og hans bitte, brillante ensemble holder den høje standard fra start til slut. Filmen fokuserer først og fremmest på Ted og hans søn Billy (en sensationel, 7-årig Justin Henry), som bor alene sammen i månedsvis, indtil Joanna er kommet til hægterne igen og pludselig dukker op med et ønske om at overtage opdragelsen af Billy. Hoffman og Henry er fantastiske sammen, og det er en fornøjelse at overvære Hoffman skildre Teds forvandling fra en kynisk forretningsmand, som forsømmer sin søn og driver sin ensomme kone væk, til en vaskeægte far, der vil ofre alt for sit barn. Bedst er næsten retssalscenerne, hvor Ted og Joanna nærmest ser håbløst til fra retssalens skyttegrave, mens deres advokater udkæmper en brutal kamp om Billys fremtid, der også får det tidligere par til at mindes de gode tider midt i al hurlumhejet.

Nej, her er tilsyneladende intet at sætte en finger på. “Kramer mod Kramer” er et komplekst, men samtidigt lettilgængeligt og uprætentiøst familiedrama med talløse nuancer i sit skuespil og sine dialoger, som gør filmen værd at gense adskillige gange. Og i en tid hvor tidsslugende karrierer, finansiel uro og stress slår flere og flere familier itu, er film som “Kramer mod Kramer”, der også stiller skarpt på de familieværdier, der fører os sammen, ikke blot relevante, men også tvingende nødvendige.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.85:1. “Kramer mod Kramer” er en efterhånden 30 år gammel film, så det siger sig selv, at der indimellem optræder lidt grums. Men det er svært at forestille sig “Kramer mod Kramer” se bedre ud på hjemmevideo, og hvis man udelukkende har set filmen på tv eller dvd, vil man formentlig blive blæst omkuld af dette fremragende transfer. Billedet er sædvanligvis knivskarpt. Både nær- og totalbilleder er spækkede med visuelle detaljer, og tidens gang har ikke haft nogen negativ effekt på farverne. Kontrasten er også solid, og edge-enhancement forekommer aldrig.

Audio

Det engelske Dolby TrueHD 5.1-lydspor er ikke just spektakulært – “Kramer mod Kramer” drives jo først og fremmest frem af dens replikker, som kommer krystalklart igennem og ikke plages af støj. De forskellige højtalere bidrager med enkelte fine atmosfærelyde, og der er også et par udmærkede panoreringer, som er med til at gøre filmen mere besnærende, men ofte er det kun fronthøjtalerne (og indimellem udelukkende centerhøjtaleren), som er aktiv. Subwooferen er tavs igennem hovedparten af filmen, mens de få musikalske indslag lyder dejlig distinkte.

Ekstramateriale

Trailere til “Open Season 2” og “Sense and Sensibility” medfølger, og man kan få adgang til flere af slagsen, hvis ens afspiller er tilkoblet internettet. Derudover medfølger desværre kun en enkelt dokumentar, men den er til gengæld glimrende: “Making of Kramer vs. Kramer” (49 min.). Den fascinerende og grundige dokumentar byder på interviews med filmens instruktør Robert Benton, forlæggets forfatter Avery Corman, produceren Stanley Jaffe samt skuespillerne Dustin Hoffman, Jane Alexander, Justin Henry og Meryl Streep. De medvirkende taler om alt fra samarbejdet mellem skuespillerne og Benton til det lettere anstrengte forhold mellem Hoffman og Streep under optagelserne.