Kvinden i guld

InstruktionSimon Curtis

MedvirkendeRyan Reynolds, Tatiana Maslany, Katie Holmes, Helen Mirren

Længde109 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen29/10/2015


Anmeldelse

Kvinden i guld

2 6
En gulddame i 1D

Det er mange år siden. Det mest omfattende folkemord i menneskehedens historie. Men mindet om Holocaust lever fortsat. Et grumt minde om, hvad mennesker er i stand til at gøre ved hinanden. “Kvinden i guld” vender imidlertid blikket væk fra de dræbte og retter fokus mod eftertidens behandling af de overlevne. Med Ryan Reynolds og Helen Mirren som galionsfigurer skal der fortælles en historie, der kunne have været en hudfletning af skyld og uskyld i kølvandet på Holocaust, men i stedet bliver en unuanceret fortælling om uretfærdighed og heltemod.

Udgangspunktet er en maler, der sidder roligt i det dunkle skær fra et stearinlys. Med forsigtige bevægelser påfører han små stykker bladguld på det, der skal vise sig at blive en af Østrigs største kulturskatte, ‘Portræt af Adele Bloch-Bauer I’. Næsten hundrede år senere ved årtusindeskiftet er det uvurderlige maleri genstand for et bittert juridisk opgør mellem den østrigske stat og Adele Bloch-Bauers jødiske niece, Maria Altman. Meget info på kort tid. Maria Altman har brug for hjælp til retsopgøret, så hun parres hastigt med den klodsede advokat Randy Schoenberg. Først kan de ikke lide hinanden, så kan de godt lide hinanden, og lige pludselig sidder de i et fly på vej til Østrig.

Den forhastede begyndelse og det karikerede venskab, der hurtigt opstår mellem de to hovedpersoner, kunne godt tilgives, hvis karaktererne havde været interessante. Det er ikke tilfældet. Maria Altman-rollen er tydeligvis skrevet til at være den excentriske, men elskelige gamle dame. Men udstyret med totalt ufarlige replikker kan selv ikke Helen Mirren få rollen til at blive mere end fattigmandsudgaven af Judi Denchs titelrolle i “Philomena”. Randy Schoenberg er imidlertid et endnu mere uinspirerende bekendtskab. Ryan Reynolds spiller fantasiløst den retskafne og samvittighedsfulde advokat, som engang imellem får ‘heureka-øjeblikke’, der hjælper ham med at vinde retssager.

De to 1D-karakterer flytter sig ikke meget. Det tætteste, man kommer en karakterudvikling, er da Maria Altman rejser tilbage til sit fædreland. Her tvinges hun til at tage stilling til en befolkning, som hun mener, der måske ikke personligt sendte hendes slægtninge i koncentrationslejr, men i hvert fald tog mod den tyske magtovertagelse med strakt Hitler-arm. Men det ellers interessante tema formidles også i 1D igennem en lang række actionfyldte flashbacks, der leverer den samme fortælling om de modbydelige nazister og den stumme befolkning, vi har set så mange gange før. Det bedste, jeg kan sige om disse sekvenser, er, at de giver en pause fra det unuancerede retssalsdrama.

Størstedelen af “Kvinden i Guld” foregår nemlig i en retssal. Det er fortællingen om det godes kamp imod overmagten. David er en gammel jødisk dame, Goliat er den onde østrigske stat Davids slynge er smuthuller i arveretslovgivningen. Men er verden virkelig kun endimensionelt sort eller hvid? Den ukritiske heltedyrkelse af Maria Altman ender faktisk med at virke problematisk. Hendes motiver for at bringe en af Østrigs største kulturskatte til USA fremstilles som fuldstændigt rene, en kamp for retfærdighed. Hvad er da retfærdigheden i, at hun ender med at sælge maleriet til en amerikansk milliardær for 132 millioner dollars?

Hvilke motiver Maria Altman havde for at hente det uvurderlige maleri til USA, skal jeg ikke kunne sige. Men at “Kvinden i guld” aldrig dykker ned i det, er problematisk og værst af alt kedeligt. Der er faktisk ingen grund til at se “Kvinden i Guld”. I stedet vil jeg anbefale klassikeren “Dommen i Nürnberg” og Christian Petzolds aktuelle “Phoenix”, der også behandler efterspillet for Holocaust. De gør det bare provokerende, nuanceret og medrivende. I modsætning til denne lunke gulddame.


Kort om filmen

“Kvinden i guld” handler om den 80 årige Maria Altman. Hun flygtede fra Østrig under Anden Verdenskrig til USA, for at undgå nazisternes jødeforfølgelse.

Efter søsterens død beslutter hun sig for at tage kampen op med den østrigske regering for at få et portræt af hendes tante tilbage. Men det er ikke et hvilket som helst portræt. Det er et meget berømt maleri af kunstneren Gustav Klimt, der blev taget fra Maria Altmans familie af nazisterne og efterfølgende udstillet på Belvedere galleriet i Østrig.

Maria finder frem til advokaten Randol, og sammen drager de til Østrig for at få maleriet tilbage til den retfulde ejer.