Kys mig, for fanden
Udgivet 5. maj 2015 | Af: jannie dahl astrup | Set i biografen
Bedre sent end aldrig. Med små to års forsinkelse rammer den romantiske norske ungdomsfilm “Kys mig, for fanden” nu de danske biografer. Med sig i bagagen har den positive anmeldelser fra hjemlandet og prisen for bedste film uddelt af ungdomsjuryen ved sidste års Buster Film Festival herhjemme. Som titlen lader dig vide, er der smæk på hormonerne, og de romantiske implikationer står i kø, når en ungdomsteatertrup sætter et saftigt stykke op.
Dog er der lige et par bump på vejen inden den store premiere. Lars Nyqvist, der spilles med herligt, vrængende mine og fedtet kunstnerhår af Kristoffer Joner, fungerer bedst med et skvæt whisky i kaffen og en flaske rødvin under armen. Hans første gerning som instruktør og mentor for den umage flok amatører er at vrage den ’god-som-dagen-er-lang' og sødmælkssunde Johannes til fordel for fodboldholdets stjernespiller og byens slemme dreng, Vegard. Der skulle jo gerne være seksuelle spændinger på scenen mellem Tale og det mandlige modspil. Men kan en fodboldidiot overhovedet spille teater? Og hvad sker der, når Tale og Vegard, der egentlig ikke kan døje hinanden, bliver tvunget til at være helt tætte gennem tåkrummende teatersportsøvelser? Ja, du gættede det. Det er jo en romantisk ungdomsfilm.
Heldigvis er Stian Kristiansen flankeret af ægte charmerende, unge mennesker foran kameraet, mens Trond Tønder bag kameraet tilsætter ro og solbeskinnet varme. Billeder af friske, røde fodboldkinder, frynserne på de lidt for korte, afklippede jeans og de matchende solbrændte, syttenårige lår. Sødmen og ungdommen er til at tage og føle på, og det er svært ikke at blive revet med i den purunge forelskelsesrus og tilhørende jalousi, når bedsteveninden voldkysser ham den søde lige for næsen af én selv. Kys MIG, for fanden!
Jeg blev ikke meget klogere på kærlighedens sande væsen af “Kys mig, for fanden”. Men et minde eller to fra min egen, akavede ungdom blev da vakt til live undervejs og fik mig til at smile med på Tale, Vegard, Johannes, Nyqvist og alle de andres lige så akavede oplevelser. “Kys mig, for fanden” er en finfølt og forfriskende ærlig ungdomsfilm, der er på bølgelængde med sit kernepublikum, men også sagtens kan ses af alle dem, der kan huske teenageårenes blussende kinder, bankende hjerter og vilde hytteture. Sådan en er teatertruppen på. Med tungen ironisk velplaceret i kinden leveres den bedste replik: ”Den her tur bliver skide fed. Altså på sådan en kristen måde.”
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet