Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld
Udgivet 2. jun 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
Nogle gange kunne man dog ønske, at oversætterne anstrengte sig lidt bedre for at finde på et passende navn til en karakter som Lady Snowblood, der på dansk har fået det noget hult klingende og ikke videre vellykkede “Blodsne”. Nuvel. Referencen til Snehvide fornemmes imidlertid stadigvæk, og det er heller ikke helt tilfældigt. “Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld” er med hævn som det altovervejende og bæredygtige motiv faktisk ikke uden en slet ironisering over Disneys tegneseriefigur. Filmen er ikke udelukkende blodig alvor, men forstår også – på ganske afvæbnende vis endda – at give plads til at trække på smilebåndet, når for eksempel afhuggede lemmer konsekvent efterlader ganske farverige springvand af blod.
Selvtægt som middel kan naturligvis diskuteres, men i tilfældet “Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld” er der ikke tvivl om, hvor sympatien ligger. Det synes at være helt i orden, og selvfølgelig er en kvinde, der har været så uendeligt meget grumt igennem, i sin gode ret til at dræbe og til at dræbe i sin mors navn. En særlig charme ved filmen – som Tarantino også har taget til sig – er de rystede billeder, dynamiske zoooms og de på lydsiden kendetegnende og kælne musiknumre, blandt andre Meiko Kajis velkendte “Flower of Carnage”. Træk fra en svunden tid, men også træk, der – sammen med filmens sublime klippefacon – gør “Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld” til en særlig oplevelse.
Ud over sine underholdende elementer og ditto momenter er filmen også et tidstypisk billede af de historiske vingesus, som bredte sig ud over forrige århundredeskiftes krigførende nation, Japan. Magtkampene mellem bønderstanden og borgerskabet er tilmed tydelig, om end de politiske paroler og systemkritiske vinkler dog træder mere i karakter i den knap så vellykkede efterfølger, “Lady Snowblood II: Love Song of Vengeance”. I nærværende film er balancegangen imidlertid hårfin og filmen som sådan velfungerende. Meiko Kaji er et skræmmende studie i gemen ondskab og regulær blodtørst. Manuskriptet er råt og kører uforsødet for det meste i samme vejspor, selv om talrige budskaber bevæger sig rundt underneden og gør filmen til en finurlig størrelse, men dog med ridser i lakken.
“Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld”, som har mere end tredive år på bagen, er bloddryppende alvor og ironisk humor. Filmen gør således hævnmotivet i skikkelse af Meiko Kajis kvindelige dræbermaskine til en kulinarisk oplevelse, men rummer imidlertid også mere lyriske passager og andre budskaber end det åbenlyse. Et svingende tempo og mere ligegyldige sekvenser giver sammen med tidens tand ridser i lakken, men alligevel skal filmens vigtighed ikke forklejnes. Og under alle omstændigheder er indtrykket af Tarantinos lignende meritter for denne anmelder sidenhen blegnet en smule.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet