Der kom sgu noget på krogen!

Det var bestemt ikke med de store forventninger i tasken, at jeg satte mig til at se svenske Lasse Hallströms seneste romantiske komedie med den ikke just dragende titel “Laksefiskeri i Yemen”. Sådan er der imidlertid så meget, for filmen viste sig faktisk at være både fornøjelig og varm, og så havde den oven i købet noget på hjerte.

Filmen handler om Harriet (Emily Blunt) og Alfred (Ewan McGregor). Harriet arbejder i et britisk investeringsselskab ejet af en rig sheik fra Yemen, og hun er nyforelsket i en soldat, der snart skal sendes til Afghanistan. Alfred er fiskeekspert og ansat i et ministerium, og dels på grund af sit Aspergers syndrom, dels på grund af sin kones karriereiver, kører hans ægteskab ikke videre godt. Harriet og Alfred bliver sat sammen, da den rige oliesheik og den britiske premierministers spindoktor får en fælles interesse i at bringe laksefiskeri til Yemen, hvilket tilsyneladende er et umuligt projekt, eftersom forholdende i Yemen ikke er velegnede til laks.

Det går selvfølgelig, som man forestiller sig: Modgang og modvilje afløses af medgang og velvilje, som så bliver sat på prøve, da modstridende interesser og kærlige, men besværlige følelser kommer i vejen og kræver, at vores kære hovedpersoner træffer et afgørende valg og svømmer imod strømmen – ligesom fiskene skal, hvis de vil overleve klimaet i Yemen. Historien er aldrig synderligt overraskende, men noget af det, der er så dejligt ved romantiske komedier som denne, er, at de nogle gange fungerer på trods af (eller måske netop på grund af?) forudsigeligheden.

“Laksefiskeri i Yemen” er nemlig utroligt godt skruet sammen. En sjælden gang imellem når man lige at frygte, at det hele vil drukne i klicheer og sødsuppe, men (næsten) hver gang formår filmen at knuse ens skepsis med et velfungerende, indtagende øjeblik. “Laksefiskere i Yemen”, som er baseret på bogen af samme navn, formår at anvende genrekonventionerne konstruktivt til at forbinde sine led, og den leverer tilmed op til flere prisværdige pointer om valg, kærlighed, tro og sågar politik.

Derudover er filmen yderst velspillet. Både Blunt og McGregor er næsten umulige ikke at holde af, og der er en betagende kemi imellem dem. Amr Waked er også god som rig sheik, og Kristin Scott Thomas er fremragende og morsom som kynisk spindoktor og lige så kynisk husmor. Størstedelen af de humoristiske indslag udspringer fra hendes præstation, hvorfor filmen langt hen af vejen især fungerer godt som en vittig satire over det politiske system, politiske pressestrategier og politiske stride.

I starten af filmen beskriver Alfred projektet med at flytte 10.000 laks fra England til Yemen som en teoretisk mulighed på linje med en bemandet ekspedition til Mars. Lidt på samme måde havde jeg det med “Laksefiskeri i Yemen”, der på papiret vitterligt ligner en sovepude af en film, men som faktisk både er sjov, romantisk og seværdig. Den virker, og jeg er faktisk blevet overbevist om, at det vitterligt er ganske hyggeligt at fiske efter laks. Jamen dog.

Video

Udgivelsens transfer er generelt fint nok med en kølig farvetemperatur, fin detaljerigdom og skarpt fokus. Problemet er dog (og det er virkelig et problem!), at kontrasterne er så ringe, at det i flere halvmørke aften- og nattescener er decideret umuligt at se skuespillernes ansigter. Det er meget forstyrrende, og når transferet derudover ikke klarer de basale ting bedre end “fint nok” og tilmed indeholder enkelte halvslørede skud, kan det vist ikke betegnes som andet end en skuffelse.

Audio

Lydsiden, som gengives via et DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, er til gengæld rigtig flot! Under enkelte scener (f.eks. helikopterflyvningerne) får hjemmebiografen virkelig lov at vise muskler, men ellers ligger den store bedrift i den fyldestgørende brug af alle højtalerne, som man oplever i de almindelige dialogscener. Der skabes en god rumfornemmelse, som er med til at inddrage seeren i filmen, og ingen nuancer eller detaljer overdøves. Det er bare en lækker, lille lydside!

Ekstramateriale

Udgivelsen indeholder intet ekstramateriale.

Overfladisk sukkerknald

Lasse Hallström har endnu en gang haft sine fingre ned i roman-kagedåsen. Denne gang har han kastet sig over filmatiseringen af forfatteren Paul Tordays “Salmon Fishing in the Yemen.” Men nogle gange bør Hallström altså beholde sine jävla fingre for sig selv. Tordays anmelderroste debutroman er nemlig blevet transformeret til en sødladen og ligegyldig, pladderromantisk fortælling med malplacerede thrillerelementer og naturprogram-islæt. Tack så mycke, Lasse.

Den småkedelige Dr. Jones arbejder i det britiske departement for fiskeri og landbrug. Det er et temmelig stilfærdigt job, og på hjemmefronten må doktoren tøjle med et stagnerende ægteskab. Men pludseligt bliver han kastet ud i et vanvittigt projekt: En rig sheik fra Yemen vil gerne udbrede interessen laksefiskeri i sit hjemland, og han har taget sin smukke repræsentant Harriet (Emily Blunt) med i et forsøg på at overtale Jones til at hjælpe. Sidstnævnte fascineres selvfølgelig af den skønne og karismatiske Harriet, og inden længe er projektet i gang på trods af Jones’ egentlige modvilje. Projektet falder dog i yderst god jord hos den britiske regering, som ønsker at stable en positiv relation på benene med det mellemøstlige land.

“Laksefiskeri i Yemen” er en vældig suppedas af forskellige genrer, hvilket er filmens største brist. Det ene øjeblik befinder man sig i komisk territorium, det næste øjeblik lander vi i en veritabel elskovsrede, før filmen pludseligt transformeres til et politisk drama. Der er selvfølgelig ikke noget nyt i, at en film mikser genrer på kryds og tværs, men i “Laksefiskeri i Yemen” er skiftene så abrupte, at det føles, som om man ser flere film på én gang – hvoraf ingen af dem er meget værd. Kristin Scott Thomas er dog en smule underholdende i rollen som den iltre britiske premiereministers talskvinde, Patricia, der også agerer husmor. For eksempel da hun “opdragende” råber til sin teenagesøn ”Jeg er ikke en af dine kællinger, jeg er din fucking mor!” Thomas er et forfriskende indspark i Hallströms honningsøde filmatisering, hvor fy-ord ellers ikke forekommer velkomne.

For selvom der både er spænding og politisk spin på dagsordenen i “Laksefiskeri i Yemen”, så er det altså den altoverskyggende romantik, som ikke overraskende spirer frem imellem Dr. Jones og Harriet, der dominerer filmen (ærlig talt, det havde du nok set komme – vi har jo at gøre med instruktøren bag “Chocolat” og “Dear John”) Man skulle tro, at der står en strygerkvartet i baggrunden, hver gang de to mødes. Underlægningsmusikken er simpelthen så idyllisk og konstant, at den snarere irriterer end fornøjer. Her kunne man godt have overvejet at skrue lidt ned for strygerne, så romantikken var lidt mindre åbenlys, forudsigelig og forceret.

I rollen som Dr. Jones formår Ewan McGregor dog at være udmærket som sarkastisk og bedrevidende lakseekspert, og man bliver underholdt over den store kontrast, der er imellem ham og Harriet. Blunt er derimod en smule intetsigende, men det skyldes primært hendes banale karakter, som ganske vist lader til at være den varme og følsomme pige, som Dr. Jones har savnet, men som i dén grad savner personlighed. Ligeledes savner man mere kød på den noget trivielle handling, som på trods af sin “genrehoppen” ikke leverer nogen synderlige overraskelser overhovedet. Desværre.