Dommedag med englehjælp

En ting må man give “Legion”: Den har en ualmindelig indbydende plakat. Synet af den fromt-udseende bevingede engel med kniv og maskinpistol er så herligt smagløst, at det i hvert fald fik undertegnede til at se frem til filmen i håb om, at den ville være en guilty pleasure. Man skal imidlertid som bekendt ikke dømme en bog på dens omslag, og ej heller kan man vurdere en film på dens plakat…

Filmens præmis er ellers også lovende i al sin forvrøvlethed: Gud er blevet rigtig godt gammeldags træt af alle de evigt svigtende mennesker og deres syndige adfærd. Han beslutter derfor, at det er på høje tid at få vasket tavlen ren og begynde forfra. Sidste gang Vorherre var i så skidt humør, sendte han som bekendt en syndflod, men denne gang sender han i stedet engle. Det lyder måske umiddelbart ikke så slemt, men disse engle viser sig ikke at have den mindste lighed med Rafaels nuttede størrelser, men er i stedet nogle lede bæster, der tager bolig i mennesker og bider ens pulsåre over med syleskarpe tænder.

Fremtiden ser kort sagt ikke alt for lovende ud, og det er nok nu, man skal skynde sig at sælge sin faste ejendom, men heldigvis er der en enkelt frafaldende engel i form af Michael, der beslutter sig for at skære sine vinger af og slutte sig til menneskeheden i kampen mod de faretruende engle. Han kommer til undsætning hos en samling forhutlede typer i en afsidiges diner, hvor en af kvinderne netop er gravid med det barn, der måske rummer menneskehedens frelse.

Der er altså lagt op til en actionfilm, og Michael – spillet af Paul Bettany – viser sig hurtigt at være en slags guddommelig Dirty Harry, der har medtaget våben nok til at udraderede en lille landsby. Hvor filmens beretning umiddelbart vækker forventninger om en global konflikt, så viser den sig dog i stedet at udspille sig på en meget lille skala, og vi forlader næsten aldrig den omtalte diner, som bliver angrebet af horder af engle. De viser sig til gengæld at være overraskende lette at dræbe, og beretningen kommer hurtigt til at ligne en zombiefilm til forveksling.

Filmen er instrueret af Scott Stewart, der hermed får sin spillefilmsdebut. Han har også været medforfatter på manuskriptet, men hvor han i filmen viser en vis evne bag kameraet, så kniber det til gengæld gevaldigt på denne anden front. “Legion” er simpelthen umådeligt skidt skrevet, og man er næsten målløs, mens det ene mere tåkrummende stykke dialog afløser det andet. Det gælder ikke mindst filmens rædsomme klichefyldte monologer, som man oven i hatten har valgt at placere i forlængelse af hinanden, således at filmen går fuldstændig i stå midtvejs. Med så ringe materiale kan selv så pålidelige skuespillere som Paul Bettany og Dennis Quaid ikke stille meget op.