I sig selv er ideen med at skildre en så skrabet historie om politik, Lincoln og slaveriets afslutning nærmest genial. Det er de færreste, der – armeret med et stort Hollywood budget – tør give sig i kast med en så snæver og “tør” politisk historie. Men det viser sig så også, at det gør Spielberg egentlig heller ikke. Eller også har han ikke fået lov. Det er i hvert fald en skam, at en historie med så meget hjerte ikke når ud til publikum i salen. Den ellers meget fokuserede film bliver nemlig spoleret i forsøget på at kaste lidt underholdende krymmel på den lidt tørre kage, som historien i sin enkelthed måske kunne blive. Mange i biografsalen vil formentlig kratte fingrene mod bunden af popcornsbægere, når filmen, der emmer af fortvivlede forsøg på at opbygge suspense, når sit klimaks: Pokkers. Der er ikke flere. Hvor længe bliver filmen mon ved?!

“Lincoln” mangler kort sagt det vovemod, som karakteriserede præsidenten af samme navn. Det havde derfor klædt filmen, hvis folkene bag den ikke havde tænkt så meget på det forestående Oscar-show med pinligt lange og patriotiske monologer, for det bider forsøget i halen. Ud af filmens tolv nomineringer er kun de fem velfortjente. Heraf Daniel Day-Lewis’ og Tommy Lee Jones’ præstationer samt filmens nomineringer i de tekniske kategorier som ‘Best Cinematography’, ‘Best Costume Design’ og ‘Best Sound Mixing’. Men når det så er sagt, så er de nomineringer isoleret set værd at tage i biffen for.

Se også: Filmz TV til “Lincoln”-gallapremiere