I terrorens navnEr det i orden at bruge sine udsendte soldater som regulær kanonføde, hvis det kan gavne krigen mod terror? Et aktuelt spørgsmål set i lyset af USA’s seneste militære engagementer i henholdsvis Irak og Afghanistan. Med “Lions for Lambs” har den amerikanske stjerneinstruktør Robert Redford begået et stjernespækket oplæg til netop den debat, hvor kritik, engagement og patriotisme kondenseres ud igennem veloplagt dialogspil.

Debatten synes ikke mindre aktuel set med danske briller, al den stund de danske Jenser med støt stigende hyppighed kan skrives på tabslisten i terrorens navn. I Redfords seneste instruktion, hvor han for i øvrigt også selv medvirker, er der både blod på tanden og på hænderne. Anklager om fejl i administrationen siden hin septemberdag i 2001, hvor verden gik af lave, er hele tiden nærværende, men det er patriotismen trods alt ligeså. Midt imellem det skisme skal så findes filmens kerne. Er krig virkelig hele engagementet værd? Er det, hvad der skal til for at dæmme op for den nyere tids største trussel, bortset fra de massive klimaændringer?

“Lions for Lambs” er en tredelt historie fortrinsvis fortalt henover skrivebordene hos henholdsvis den akademiske universitetsprofessor Stephen Malley spillet af en veloplagt Robert Redford og den opadstræbende og snævertsynede senator med Det Hvide Hus i sigte – Jasper Irving – spillet af en tilsvarende veloplagt Tom Cruise. To magtfulde mænd. Den ene på vej frem, den anden på vej tilbage. Mens to af Malleys mønsterelever kæmper for det amerikanske flag mod Al-qaedas terrorceller i Afghanistan, konverserer Malley i filosofiske vendinger med den begavede, men hyppigt pjækkende studerende Todd Hayes om krigens aspekter. Opskriften er for så vidt ikke meget anderledes på senator Irvings kontor, hvor han interviewes – på egen foranledning vel at mærke – af den erfarne krigsreporter Janine Roth omkring en ny strategi, der skal bane vej for amerikansk militærsucces.

Der er ikke tvivl om, at Robert Redford hermed har kreeret en opsigtsvækkende film, der beskriver en lidt anden tilgang til et så ømtåleligt emne, som krig er. I sin skildring er plottet dog for påtaget og for konstrueret. Det er en ordentlig mundfuld at skulle sluge handlingen, som er både urealistisk og da egentligt heller ikke i synderlig grad prøver at lægge skjul på sin skematiske form. Styrken ligger derimod i dialogen og didaktikken, som rummer alle nuancerne og væsentlighederne. Mens Malley og Hayes ivrigt diskuterer nødvendigheden af krig og et engagement som sådan, tager Irving og Roth et skridt videre og diskuterer rigtigheden af samme.

Heri gemmer “Lions for Lambs” på utallige lag. Hen over en times tid, mens de to mønsterelever som hvervede soldater omringes af fjenden i Afghanistan, Irving lancerer sin nye krigsstrategi, og Malley finder den større mening med livet, fyger meningerne hen over bordene. Ingen kan siges at ligge inde med et rigtigt svar, men alle kan og bør i det mindste tage stilling. Det kræver engagement at skabe en bedre verden frem for bare at lade står til, synes at være filmens åbenlyse pointe. Spørgsmålet er så bare, hvilke ofre man vil acceptere i den sags tjeneste.

Samtidig er “Lions for Lambs” en understregning af, at vi alle har et medansvar. Det gælder naturligvis politikerne, men medier og vælgere har i lige så høj grad noget at skulle have sagt. Skuespillet er herudover største styrke ved filmen, hvor Meryl Streep sjældent fungerer på egen hånd, men her trods alt funkler i samspil med en dynamisk og kætterisk Tom Cruise. Førersædet besiddes dog solidt af en tilbagelænet, rutineret og kraftfuld Robert Redford, der over for sig i unge Andrew Garfield har fundet en værdig og lunefuld modstander.

Der skal oplysning og indsigt til for at skabe en bedre verden. De fleste misforståelser bygger på uvidenhed. Det er en velkendt problematik. Men hvorfor er det altid de forkerte, som udkæmper andres krige? “Lions for Lambs” er ikke ligefrem en storfilm trods kompetente skuespilkræfter og en væsentlig debat. Fængslende er den dog ikke desto mindre, og den stiller i bund og grund de rette spørgsmål. Mest velvalgt er titlen. For hvorfor dikteres verden i bund og grund af ‘lam’ bag skrivebordspultene, når de rigtige kampe for en bedre verden i virkeligheden udkæmpes af ‘løver’ ved fronten?

VideoVisuelt forekommer “Lions for Lambs” i et ganske lækkert anamorphic widescreen 2.40:1-format. Edge-enhancement, digitale forstyrrelser og udtværinger forekommer ikke i nævneværdig grad, kontrasten er god, og så supplerer farvevalget fint det dejligt filmiske look. Med andre ord er dette transfer et ganske indtagende et af slagsen og bestemt oplevelsen værd.

AudioOgså det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor gør imidlertid en god figur. Således er dialogen som grundlæggende substans tydelig, rummer ikke overstyringer og overdøves heller ikke på noget tidspunkt af den stemningsskabende musik. Tilmed – og det særligt i filmens kampscener – er der eksempler på en detaljerig atmosfære, hvor en række velfungerende lydpanoreringer og distinkte effektlyde træder fortræffeligt i karakter.

EkstramaterialeTrods coverets påpegning af det modsatte rummer udgivelsen desværre ikke noget kommentarspor med instruktøren Robert Redford. Til gengæld kan tiden så bruges på de to ganske udmærkede featuretter “Script to Screen” og “The Making of Lions for Lambs”, som begge tager et tilbundsgående kig på tankerne bag filmen, karaktererne, tematikken med mere. Herudover forefindes to forskellige trailere for “Lions for Lambs” samt en nostalgisk gennemgang af de allerstørste film fra United Artists igennem tiderne, som nu er udkommet på dvd. Jævnt er det da, men dog ikke imponerende.