Små voksne

I “13 snart 30” går Jennifer Garner bogstaveligt talt fra at være 13 til at være 30 år. I “Little Men” bliver der ikke spillet så meget med fantasymusklerne, men ideen er lidt den samme. Det handler om to drenge, som egentlig helst bare vil være børn og venner. Problemet er bare, at deres forældre ikke har samme venskabelige idéer. Jake og Tony får ikke lov til bare at være venner. De må vælge side – og tvinges dermed til at blive små voksne nærmere de 30 end 13.

Instruktør Ira Sachs laver film om dagligdagens udfordringer. Han har tidligere arbejdet sammen med danske Thure Lindhardt i “Keep the Lights On”, mens hans forrige film, “Love is Strange”, handlede om New Yorks boligmarked. Sidstnævnte problematik arbejder Sachs videre med i “Little Men”, da 13-årige Jakes bedstefar dør, flytter han og forældrene nemlig ind i den nu ledige lejlighed. Der medfølger en lille butik, som Leonor nedenunder har lejet i mange år. Men nu stiger huslejen med de nye udlejere, hvilket der ikke er råd til.

Det tager Jake sig dog ikke af. For ham handler det mere om Leonors søn, Tony. Tony er Brooklyn, born and bred, lidt af en mini-De Niro med samme swagger og accent som Johnny Boy i “Mean Streets”. Jake er hans diametrale modsætning. Mødet mellem de to er perfekt sat op. ’Skal jeg hjælpe dig med at bære nogle af dine ting indenfor?' spørger Tony. Sådan begynder venskaber. Sachs forstår, at det handler om de små ting. Drengene tegner, øver skuespil, snakker om piger, spiller fodbold, videospil. Dagene flyder sammen, hvor starter de, hvor ender de, måske aldrig?

Men det gør de jo så en skønne dag. For stridighederne mellem deres forældre truer hele tiden med at splitte dem ad. Som titlen antyder, tvinges de til at blive voksne lidt før tid. Den virkelige verden venter ikke på dem, de bliver slynget direkte ud i den. Det vises fint i en scene, hvor de to tager til et søndagsarrangement, en slags natklub for børn. Der er farvet lys og pulserende musik. Med et andet klientel og andre drikkevarer kunne scenen lige så godt være taget ud af “Pusher” eller “Trainspotting”.

Linjerne mellem barn og voksen bliver sløret. Musikken pumper af sted ufortrødent. Og sådan er det hele vejen igennem. Jake og Tony bliver konstant mødt med voksenlivets udfordringer. Det fine ved “Little Men” er, at man forstår alle. Jakes far – spillet inderligt af Greg Kinnear – prøver desperat at holde Jake ude af stridighederne. Men så bliver det til sidst for meget med hende Leonor, og pludselig må Jake ikke være på besøg mere hos Tony. Eneste mulighed for Jake og Tony er at give forældrene den kolde skulder. Hvad skulle det hjælpe? Det ved jeg ikke, men jeg har da selv gjort det, da jeg var mindre. Det føltes rigtigt dengang – det vækker genklang og følelser fra perioden, hvor barn bliver til voksen.