London to Brighton

InstruktionPaul Andrew Williams

MedvirkendeGeorgia Groome, Johnny Harris, Sam Spruell, Lorraine Stanley, Alexander Morton

Længde85 min

GenreThriller, Thriller

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

London to Brighton

4 6
På livets skyggesideSocialrealistiske film med rod i arbejderklassen har i årtier hørt til britisk films allerstærkeste kort. Til den tradition hører også den vedkommende og af Paul Andrew Williams instruerede “London to Brighton”, der oser af menneskeligt ondskab og forfald og grundlæggende er en rejse ind i samfundets mest dystre afkroge.
Handlingen kredser – som udgangspunkt i hvert fald – om prostitutionsmiljøet i den engelske hovedstad London, hvorfra den forhutlede og prostituerede Kelly med den 11-årige Joanne på slæb flygter – uvist helt af hvilke årsager – med næserne vendt mod badebyen, sydengelske Brighton. Undervejs kundgør en række raffinerede flash backs imidlertid den barske forhistorie, der ligger til grund for de to rejsepartneres desperate valg. Åbenlyst bliver det under alle omstændigheder hurtigt, at alfonsen, den tyranniske Derek, der selv ligger under for andres tyranni, vil gå meget langt for at få fat i kraverne på de to på flugt.

“London to Brighton” emmer af en knugende og nøgen ærlighed, mens den bortløbne Joanne og den mangeårige prostituerede Kelly over et par intense og rystende døgn forsøger at gøre op med og flygte fra deres respektive fortid med vold og købesex som hovedret. Selve fortællingen er bestemt ikke metervarekunst, men tilbyder desværre heller ikke voldsomt meget nyt inden for sin genre. Det, der til gengæld gør filmen til en påtrængende og uafvendelig oplevelse, er et gennemgribende realistisk skuespil, der naturligvis især holdes i skak af dets hovedaktører. Både Georgia Groome og Lorraine Stanley er som Joanne og Kelly et studie ud i realistisk, nærværende og sjælekrængende skuespil og er med til at hive filmen et godt stykke op over gennemsnittet.

Filmens mest intime scener foregår på toiletter og badeværelser, hvorfra fortællingen også tager sin begyndelse. Her kan de jagede karakterer drage et lettelsens suk for et øjeblik og for en stund nyde en falsk sikkerhed, inden omverdenens realiteter banker på døren med trusler om vold, udnyttelse og pædofili. Ja, tematikkerne er mange og bekymrende. De tegner tilsammen et uafrysteligt billede af et samfund på livets skyggeside, og det tæller derfor til filmens overordnede redning, at der også indbefattes blidere passager, hvor undertrykkelsen og grusomheden glimtvis løsner sit tag og afløses af stilhed. Men det er stilhed før stormen.

Med til den nøgterne og realistiske stil hører den håndholdte og frapperende facon, der præger billederne i de forslidte miljøer undervejs. Sideløbende med den centrale handling inviterer den forholdsvist ubeskrevne instruktør Paul Andrew Williams til en forklaring på situationen for Joanne og Kelly, om end ikke en løsning. Igennem flash backs kundgøres langsomt, men med sikker hånd den episode, der ligger til grund for den store interesse for de flygtendes opholdssteder. Og det er mildt sagt en gruopvækkende forklaring, der her løftes sløret for. Bedst er dog filmens slutning, der tager uventede drejninger og vendinger, og ikke følger en klassisk amerikansk afrunding, selv om dette umiddelbart kunne synes det mest oplagte.

Men også alfonsen Derek, der er dumt svin per definition, er i en situation, som bevæger. Han er en lille fisk i en rørt andedam og bliver trukket rundt i manegen af de større og mere betydningsfulde kunder, mens han selv må finde afladning i sin korporlige og voldelige behandling og mishandling af sine prostituerede og håndlangerne. Der er ikke meget glamour over “London to Brighton”, hvor den sociale bund er nået og også for længst passeret. Trøstesløsheden og mismodet er hele tiden til stede, og hver især er de involverede aktører deres egne lykkes smeder – men mest baseret på udnyttelse af sig selv og andre. Fattes man penge, så synes eneste oplagte løsning at være købesex i forskellige afskygninger.

“London to Brighton” kommer ikke med formaninger og opstiller heller ej løsningsmodeller. Her tegnes blot et realistisk billede af samfundets absolutte skyggeside. Det er ikke et billede, der er svært genkendeligt, dels fordi det nu engang er en del af ethvert moderne samfund, og dels fordi en lang række beslægtede film efterhånden har udstillet problemerne på kryds og tværs. Alligevel er det svært at fornægte “London to Brighton”, der rummer en evigt stærk historie og et på alle fronter knugende skuespil, der skriger til himlene i afmagt. Man undrer sig en gang i mellem over, at menneskeracen kan besidde så stor ondskab og så meget godhed på samme tid.

VideoVisuelt fremstår “London to Brighton” i et 1.78:1 anamorphic widescreen format og tager sig nu ganske godt ud. Der er ikke udprægede tegn på edge-enhancement og digitale forstyrrelser, om end de gennemgående grynede billeder rummer blødhed hist og her. Kontrasten er til gengæld en smule svingende, særligt i filmens anden og mørkere halvdel, mens farvegengivelsen generelt er realistisk og tager sig godt ud. Den håndholdte og dogmeagtige billedæstetik afslører desuden ikke nævneværdige eksempler på udtværinger.
AudioPå lydsiden rummer udgivelsen de to engelsksprogede Dolby Digital 5.1 og DTS lydspor, der fungerer godt. Dialogen ligger udelukkende i systemets front og er gennemgående tydelig. Der er desuden tale om en velgennemarbejdet atmosfære, hvor flere velfungerende lydpanoreringer kræver fuld udnyttelse af højtalersystemet. Endelig er underlægningsmusikken – der i visse tilfælde bruges kontrapunktisk – stærk, sanselig og stemningsfuld.
EkstramaterialeUdover trailere for de andre Midget Entertainment udgivelser “Chapter 27”, “Fragile” og “Straightheads” er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.

“London to Brighton” fik tidligere på året store roser med på vejen, da den blev vist på Copenhagen International Film Festival. Selvom filmen bestemt lægger sig i fin forlængelse af en mangeårig britisk realismetradition, rummer den imidlertid også herlige skævheder. Bedst er dog det intense skuespil og de altid nærværende emner, der er den gennemgående drivkraft. Ikke nyskabende og stor filmkunst, men trods alt en særdeles vigtig pejling af, hvor langt der kan være mellem samfundets top og bund, der ydermere formidles igennem udmærkede billed- og lydforudsætninger.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Klokken er 3:07 om natten, og den unge prostituerede Kelly vælter ind af døren på et af Londons offentlige toiletter. Med sig har hun den kun 11-årige Joanne, der græder ubehersket. Kellys ansigt er forslået, og hendes tøj er revet i stykker. Hun er på randen af panik. Et andet sted i byen ligger gangsterbossen Duncan Allen i sit badekar og er ved at forbløde. Hans utilregnelige søn, Stuart, har fundet sin far og stiller Kellys alfons, Derek, overfor et valg: Find pigerne inden for det næste døgn eller betal for mordet med dit eget liv! Nu skal Kelly og Joanne bare overleve de næste 24 timer…