Looper

InstruktionRian Johnson

MedvirkendeJoseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Piper Perabo, Jeff Daniels, Paul Dano, Tracie Thoms

Længde118 min

GenreSci-Fi, Action

IMDbVis på IMDb

I biografen04/10/2012

Anmeldelse

Looper

3 6
Ikke helt godt nok…

Det er en smule svært at beskrive præcist, hvorfor en film som “Looper” ikke fungerer helt optimalt (ligesom det er med artsfællerne “Prometheus” og “District 9”), uden at afsløre gode dele af filmen. Det vil jeg dog naturligvis holde mig fra at gøre, for “Looper” er fuld af mystik og ubesvarede spørgsmål, som skal holde tilskueren fanget og betaget. Men desværre figurerer der undervejs nogle nagende plothuller og dårlige actionscener, og noget middelmådigt skuespil er også en medvirkende årsag til, at filmen desværre ikke lever op til den positive omtale, den allerede har fået blandt de amerikanske filmanmeldere.

Plottet skal der ikke afsløres for meget af, så jeg fatter mig i korthed: Joe (Joseph Gordon-Lewitt) er en såkaldt looper – det vil sige en særlig, velbetalt lejemorder, hvis ofre er blevet sendt tilbage i tiden af kriminelle organisationer. Filmen foregår nemlig i 2044, men 30 år senere bliver tidsrejser opfundet, for med det samme igen at blive forbudt. Det er nu kun hårdkogte forbrydere, der bruger teknologien til at slippe af med lig. Imidlertid kan en looper risikere, at den, han skal slå ihjel, er hans eget, ældre jeg.

Historien er spændende og anderledes, og den kræver, at man holder tungen lige i munden. Det er tydeligt, at instruktøren Rian Johnson har ladet sig inspirere af især Christopher Nolans plottunge og karakternære spændingsfilm, men det er desværre ikke med samme sikre hånd, at Johnson får eksekveret sin film. Det skyldes blandt andet, at plottet opstiller nogle præmisser, der ikke giver frygteligt meget mening. F.eks. står det hen i det uvisse, hvorfor det skal være den samme looper, der slår sit eget fremtids-jeg ihjel og derved “lukker loopet”. Den slags problemer (og vi kan desværre ikke gå meget mere i dybden med dem uden at afsløre vigtige twists) opstår løbende.

Et større problem er dog næsten, at filmen desværre ser ret billig ud. Effekterne er langtfra prangende, og actionssekvenserne, der netop gerne vil ligne noget fra en Nolan-film, har desværre flere ligheder med “Die Hard” end med “Inception”. Herfra skal der ikke lyde ét ondt ord om den fremragende “Die Hard”, men “Looper”s seriøse og alvorlige attitude og look hæmmes altså, når Bruce Willis opfører sig og skyder som en actionhelt fra en B-film. Det havde været væsentligt bedre, hvis man lige havde skruet op for troværdigheden i de i øvrigt overraskende få actionssekvenser, så vores helte ikke havde fremstået usårlige.

Et andet problem er, at hverken Bruce Willis eller Joseph Gordon-Lewitt leverer skudsikre præstationer. Flere af replikkerne falder til jorden og bidrager dermed til, at filmen føles som en andenrangs science fiction-film, der kun formår at hige efter at være en storfilm. Dertil hører også, at Noah Segan medvirker i en tåbelig birolle som semi-skurken, der af uransagelige årsager har set sig sur på Joe og derfor fører et personligt korstog mod ham. Slutningen er derudover anstrengende, malplaceret og dybt uforløst. Som mafiabossen Abe, der er sendt tilbage i tiden for at organisere looperne, finder vi imidlertid en sprudlende Jeff Daniels, der leverer filmens bedste replikker.

Jeg havde glædet mig meget til “Looper”, men blev desværre slemt skuffet. Det er en film, der er udsprunget af Nolans indflydelse på Hollywood, men som ikke kan bære den opgave, den påtager sig. Dårlig action, middelmådigt skuespil og en slutning, der er flot, men efterlader flere plothuller, gør, at selvom filmen er ambitiøs, så ender den med ikke at være meget mere end en fint underholdende, lille actionthriller, der kun med nød og næppe retfærdiggør købet af en biografbillet og en bitte pose popcorn. “Looper” ligger et sted mellem tre og fire stjerner, og om man ender på den ene eller den anden karakter afhænger formentlig af ens forventninger forinden. Personligt havde jeg sat snuden op efter mere, end jeg fik.

Kort om filmen

Joe er en looper. Det er Jordens nemmeste job i
2040. På nærmere bestemte tidspunkter og steder
møder han op med sin skyder og likviderer
en bagbundet mand med en sæk over hovedet.
Det er den perfekte forbrydelse, for offeret kommer fra 30 år ude i fremtiden. I 2070 er tidsmaskinen en realitet, men den er også forbudt. Derfor er gangsterne de eneste, der anvender den – til at skaffe sig af med folk. På hvert offer finder Joe og de andre loopere deres rigelige betaling i sølv. Der er kun én hage ved jobbet: Man risikerer, at ens arbejdsgivere i fremtiden vil ’close the loop’ – lukke kredsløbet – ved at sende ens fremtidige jeg tilbage som næste offer. Der er vedlagt en bonus i guld, men så ved man, man skal dø. For egen hånd. Derfor tøver Joe et øjeblik, da hans seneste offer ikke har en sæk over hovedet… og ser svagt bekendt ud. Da Joes offer – hans ældre jeg – undslipper, er Fanden løs.