Festlig animationsfilm kaster forgængerne for løverne

Jeg har aldrig set en værre 3D-animationsfilm end DreamWorks’ “Madagascar 2”, og umiddelbart ville jeg nok rangere den første “Madagascar” næsten lige så højt (eller bør det være lavt?) på listen over animationsverdenens fadeste fadæser. Siden “Madagascar” udkom i 2005, er DreamWorks for længst trådt ud af Pixars enorme skygge, især takket være pragtfulde pletskud som “Kung Fu Panda” og “Sådan træner du din drage”. Men hvis man udelukkende havde set de to første “Madagascar”-film, skulle man tro, at selskabet helt havde droppet at tage kampen op mod Pixars pionerer. Kronisk hysteriske dyr, der konstant leverer jammerlige jokes og danser til trættende technomusik, er bare ikke opskriften på nogen gedigen “Toy Story”-pendant i min bog.

Alligevel tillod jeg mig selv at have relativt høje forventninger til “Madagascar 3”. Ikke blot fordi man i denne ombæring havde hyret “Shrek 2”-instruktøren Conrad Vernon til at meddirigere løjerne, men også fordi den talentfulde auteur Noah Baumback (manden bag perler som “The Squid and the Whale” og “Greenberg”) havde været med til at forfatte drejebogen. Og så nægtede jeg simpelthen at tro, at en talentmasse bestående af komikere som Ben Stiller, Chris Rock, David Schwimmer og Sacha Baron Cohen kunne fejle tre gange i træk. Og heldigvis er “Madgascar 3” vitterligt en positiv overraskelse og en kæmpe forbedring i forhold til sine frygtelige forgængere.

Det skyldes ikke mindst, at filmmagerne bruger langt mindre spilletid end sædvanligt på seriens kedsommelige hovedpersoner: Løven Alex (Ben Stiller, som aldrig folder sig helt ud bag mikrofonen) giraffen Melman (en anonym David Schwimmer), flodhesten Gloria (Jada Pinkett Smith, der ikke får én mindeværdig replik) og zebraen Marty (en frygteligt højrøstet Chris Rock). I denne ombæring kæmper firkløveret for at komme frem til deres gamle hjemstavn, New York, og undervejs rejser de gennem Europa og støder på en broget cirkustrup bestående af bl.a. en russisk tiger (levendegjort af Bryan Cranstons vidunderlige og vidunderligt dybe røst) en italiensk jaguar (en tydeligt veloplagt Jessica Chastain), en noget fladpandet søløve (den evigt charmerende Martin Short) og en fuldkommen uimodståelig, kvindelig bjørn, som på sin lille, trehjulede cykel farer direkte ind i hjertet.

Alle disse figurer er yderst velkomne tilføjelser til et persongalleri, der indtil nu har været temmelig dødssygt. Alex er – om nogen – historiens omdrejningspunkt, mens hans tre kammerater blot kredser rundt i plottets periferi som enerverende døgnfluer. Mens Schwimmers giraf og Smiths flodhest ikke har noget særligt at byde på, tærer Rocks zebra på både koncentrationen og humøret, hver gang han skrålende springer rundt som en rabiesinficeret galning. Men efter en lidt ujævn begyndelse, hvor de fire dyrevenner forlader Afrika (hvor de landede i 2’eren), får de en semipsykopatisk, fransk dyrefanger, Kaptajn Chantel DuBois (en snerrende og sensationel Frances McDormand), på nakken, og filmen går prompte op i gear.

En fantastisk biljagt gennem Monte Carlo tager kegler, og derefter leverer filmen den ene visuelt overdådige sekvens efter den anden (højdepunkterne: En nervepirrende togtur langs en stejl klippeskrænt og en kæmpe cirkusforestilling, hvor lyd, musik og farver kolliderer i et fornøjeligt festfyrværkeri af akrobatiske stunts), som adskilles af små, muntre intermezzoer, hvor de kulørte karakterer får både tid og spillerum til at massere lattermusklerne. Humoren er simpelthen langt mere raffineret end i de to forgængere, hvor “morskaben” var forankret i slatten slapstick og ordspil af værste skuffe. Der var intet i forgængerne, der tilnærmelsesvis matcher sekvensen her i 3’eren, hvor en tårevædet DuBois fremfører Edith Piaf-evergreenen “Non, je ne regrette rien”, og denne gang har filmmagerne også omsider lagt nogle kræfter i at få samspillet mellem figurerne til at fungere.

“Madagascar 3” når stadig hverken Pixar eller DreamWorks’ egne fuldtræffere til sokkeholderne. Dertil er hverken historien eller persongalleriet helstøbt nok. Men “Madagascar 3” har altså tilpas med karisma og god spas i sine computerskabte blodårer til at udgøre 93 minutters effektivt, familievenligt og letfordøjeligt tidsfordriv. På baggrund af filmens enorme finansielle succes er en 4’er formentlig uundgåelig, så lad os håbe, at filmmagerne fortsætter i samme spor, bevarer de nye figurer i persongalleriet og beholder Noah Baumback på lønningslisten.

Video

Præsenteret i 1080p/MVC-3D 1.78:1. Jeg bemærkede ghosting i et par skud undervejs, men det er også det eneste negative, jeg kan sige om skivens 3D-transfer, som i dén grad fortjener topkarakter. Gennem 99% af filmen er “Madagascar 3” en fuldkommen fantastisk oplevelse i 3D. Dybden er simpelthen lamslående – i hvert eneste billede fornemmer man en klar afstand mellem billedsidens forskellige elementer, og når de computeranimerede dyr stikker snuden frem mod den virtuelle kameralinse, er det lige før, man får lyst til at række ud efter den. Man får immervæk fornemmelsen af, at karaktererne krydser barrieren mellem fladskærmen og stuen, men der er ingen distraherende 3D-gimmciks. Scenen med toget på bjerget og biljagten i Monte Carlo er to af de flotteste 3D-sekvenser, jeg mindes at have set. Derudover bliver hverken de lækre farver eller kontrasten berørt af 3D-brillernes dunkle linser, detaljerigdommen er enorm, og hverken glorier, banding eller støj forekommer.

Audio

Diskens engelske Dolby TrueHD 7.1-mix er lige så imponerende som 3D-billedsiden. Lydbilledet er uhyre detaljeret, og samtlige højtalere er aktive konstant. Man føler sig nærmest til stede i det stærkt trafikerede bymiljø, på den levende, afrikanske savanne og i det begivenhedsrige cirkus takket være de utallige raffinerede lydeffekter, som kanalnetværket hele tiden disker op med. Derudover kommer hver eneste replik, lydeffekt og musiknummer klokkeklart igennem, og der balanceres så fornemt mellem de forskellige elementer, at intet nogensinde overdøves eller overdøver. Panoreringerne er naturtro, og subwooferen giver både lydeffekterne og musikken ekstra fylde.

Ekstramateriale

Udgivelsen huser to skiver. På den ene ligger udelukkende 3D-udgaven af filmen, mens 2D-versionen og ekstramaterialet ligger på den anden disk. Hér er en række trailere til andre DreamWorks-film og en reklame for et “Sådan træner du din drage”-liveshow, som her er også er en 20 minutter lang dokumentar omkring. De mindste kan more sig med et interaktivt spil, “Get Them to the Train”, hvor man via en kanon skal skyde dyrene fra filmen ind i deres respektive togvogne. Personligt havde jeg det nu også meget sjovt med at skyde flere af de enerverende bæster ind i de tornede buske med fuldt overlæg.

På Blu-ray kan man også aktivere et såkaldt ‘trivia track’, hvorefter man præsenteres for en masse anekdoter i tekstform, mens filmen kører, og her er også et udmærket video-kommentarspor, som viser alt fra storyboards og interviews til relevante klip af filmmagerne, der arbejder – også mens filmen kører. Instruktørerne Eric Darnell, Conrad Vernon og Tom McGrath har også indtalt et almindeligt lyd-kommentarspor til filmen, men selvom d’herrer er ganske interessante og velformulerede, er det altså svært at tage sig sammen til at lytte til dem, når man har adgang til det mere informative og underholdende video-kommentarspor.

Her er tre ufærdiggjorte slettede scener (samlet varighed: ca. 6 min.), som man ikke just savner i den endelige film, men som alligevel fremtvinger en smule kluklatter – ikke mindst fordi de byder på flere øjeblikke med den herlige DuBois. Desuden er her fire dokumentarer – “Big Top Cast” (14 min.), “Mad Music Mash-Up” (1 min.), “Ringmasters” (16 min.) og “Madagascar 3 Roundtable” (4 min.), som primært omhandler skuespillernes arbejde i lydstudiet (man savner blot at høre Frances McDormand tale om DuBois). “Ringmasters” er den bedste af dokumentarerne – her gennemgår filmens tre instruktører de forskellige processer, som eksisterer i skabelsen af en animationsfilm. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.

Tredje gang er… forbierens gang?

Inden for filmverdenen balancerer treere ofte på en faretruende linje, for der er jo ikke blot en masse forventninger, men også to forgængere, der skal leves op til. Alligevel har DreamWorks satset, og “Madagascar 3” ser nu dagens lys. Desværre betræder filmen den udstrakte line med nogle temmelig forsigtige og alt for genkendelige skridt. Filmen har nemlig garderet sig med et kraftigt og forudsigeligt sikkerhedsnet af klichéer, punchlines og ineffektive 3D-effekter. Var der nogen, som sagde MadagaZZZzzzzz…?

Løven Alex, flodhesten Gloria, zebraen Marty og giraffen Melman er tilbage, og denne gang forsøger de på at komme hjem til deres elskede storbyjungle, New York. Men ak og ve, meget går grueligt galt i deres tur fra Afrikas fjerne kyster, hvor de er strandede. Rejsen strækker sig langt for de elskelige dyr: Lige fra et casino i Monte Carlo til det gamle Colosseum i Rom. Undervejs stifter de bekendtskab med den dyrehadende, ondsindede leder af det franske veterinær-politi, kaptajn Chantel DuBois. Hun er en madame, som ikke er til at løbe om hjørner med. DuBois’ intense jagt på vores venner får dem derfor til at søge tilflugt hos et cirkus. Men som i vanlig madagascansk stil, så går det heller ikke stille for sig her.

Instruktørtrioen Eric Darnell, Tom McGrath og Conrad Vernon har haft et højt ambitionsniveau. I treeren formår de både at levere referencer til “En verden udenfor” og “Spurven” samt at have et soundtrack, der byder på alt fra Katy Perry til Andrea Bocelli. På trods af spændvidden så ændrer det ikke på det faktum, at der i biografsalen var langt imellem grinene. Ja, det var endda sjældent, at der optrådte et lille smil på læben. Den eneste karakter som rigtig formår at underholde, er den franske madame DuBois. Hendes terminator-agtige uovervindelighed skræmmer og fornøjer på samme tid. Højdepunktet er, da hun giver sin version af Edith Piafs sang “Non, je ne regrette rien”. Hun er et friskt pust i en noget rutinepræget og uopfindsom atmosfære.

Men når nu der er så langt imellem grinene, må man jo fokusere på noget andet. “Madagascar 3” skuffer for eksempel ikke på det visuelle plan. Animationen og farverne er prima, og særligt i cirkusscenerne bliver man nærmest hensat til de psykedeliske og euforiserende 70’erere (godt hjulpet på vej af 3D-brugen). Bare rolig, det er stadig en film for børn, men farvespektret er altså så bredt og dragende, at man ikke kan undgå at bive forført under de mest kulørte øjeblikke.

Det danske skuespillerhold består af navne som Søren Fauli, Trine Dyrholm og Mick Øgendahl. De gør det da også okay… Men de, der for alvor bemærker sig, og som sjovt nok også er de nye karakterer i filmen, er Søs Egelind, som gør det fortrinligt som Madame DuBois, samt Zlatko Buric i rollen som den tigeren Vitali. Egelinds fortolkning af den spidsnæsede madame sidder lige i øjet (eller er det i øret?) takket være en fyrstelig fransk accent, og på samme måde mestrer Buric den russiske accent. Velvalgte skuespillere må man sige.