May

InstruktionLucky McKee

MedvirkendeNorwood Cheek, Nora Zehetner, Bret Roberts, Mike McKee, Connor Matheus, Jesse Hlubik, Jennifer Grant (III), Roxanne Day, Rachel David, Jeremy Sisto, Chandler Hecht, Merle Kennedy, Nichole Hiltz, Angela Bettis, Anna Faris, James Duval, Kevin Gage, Will Estes (I)

Længde95 min

GenreKomedie, Komedie, Gyser, Gyser, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb



Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Den ensomme May arbejder på en dyreklinik sammen med den lesbiske Polly, som prøver at lægge an på May. May er imidlertid mere interesseret i den perfekte Adam. Men når May forelsker sig er det ikke på en helt almindelig måde: Hun forelsker sig i – eller besættes af kropsdele; ørerne, læberne eller som i Adams tilfælde, hænderne. Denne lidenskab opdager Adam imidlertid, hvilket fascinerer ham, og det ender med, at de går ud sammen. Adam har hang til den mørke side af tilværelsen, hvilket antydes gennem hans udvalg af blodige kortfilm. Lidenskaben er dog ikke mere end en uskyldig hobby, for Adam afskriver snart den ekstreme May, hvis mørke og suspekte adfærd begynder at skræmme ham.

May indleder i stedet et forhold til Polly og oplever endelig en snert af den intimitet, hun så desperat længes efter. For Polly er forholdet dog udelukkende baseret på sex, hvilket kun forvirrer May og skubber hende yderligere ud på et sidespor. Et sidespor, der får skrækkelige, tragiske og blodige konsekvenser. For når man ikke kan få det som man vil ha’ det, må selv skabe den ideelle ven og elsker…