Der findes adskillige årsager til at afsætte den fornødne tid til at opholde sig i selskab med “Me and You and Everyone We Know”. Den vægtigste årsag må dog unægteligt tilskrives filmens charmerende, kvindelige islæt Christine, spillet af Miranda July, der også selv har stået for både manuskript og instruktion.

Det handler i korte træk om menneskelige relationer, ikke ulig dem, der for nogle år tilbage var de bærende kræfter i Sam Mendes’ “American Beauty”. Her hører al sammenligning dog også op. Således har “Me and You and Everyone We Know” en helt anden og noget mere ydmyg tilgang til sit stof.

Som de bærende kræfter møder vi den kunstneriske og vel også lettere excentriske Christine, der drømmer om det endelige gennembrud som en slags art performance kunstner men i og for sig lægger større vægt på at finde den eneste ene. Ham finder hun, ifølge hende selv i hvert fald, i den kejtede og forknytte skosælger Richard (John Hawkes), som netop er blevet alenefar til de to purke, teenageren Peter (Miles Thompson) og den noget yngre Robby (Brandon Ratcliff). De har også selv valgt, på hver deres måde ganske vist, at eksperimentere med seksualiteten og kærligheden.

For Richard og Miranda er det imidlertid ikke kærlighed ved første blik. I hvert fald ikke for Richard, der har så umådeligt svært ved at sætte sig ud over sin forknytte og indelukkede facon. Men mon ikke det er noget, Miranda nok skal få lavet om på? Dermed er Mirandas projekt altså kortlagt. Og egentligt også de mange andre karakterers, der følger med som solide, veletablerede bihistorier. Selv om kærligheden selvfølgelig får mest fylde, er det i mere bred forstand en fortælling om menneskelige relationer, ensomhed, gensidig tillid og venskaber. Og derfor får vi også lov til at følge skosælgerkollegaen Andrews (Brad William Henke) perverterede men egentligt også ganske uskyldige spil med de dødsensusikre teenagepiger Rebecca (Najarra Townsend) og Heather (Natasha Slayton), samt Peter og Robbys mildt sagt bizarre chat med den midaldrende Nancy (Tracy Wright).

“Me and You and Everyone We Know” er en fabulerende fortælling om livets kvaler med kærligheden, livet, og venskaberne. Og det er naturligvis set før. Men det, der gør denne film så unik, er dens skæve og finurlige tilgang til sit stof. Alle aktørerne har i deres ufrivillige ensomhed fremelsket deres egne små særheder, som tilfører både krop, sjæl og en vis portion charme. Og uden denne havde filmen ikke haft samme energiske udtryk.

Alle karakterne er i virkeligheden en sammensmeltet enhed i et indelukket, underfundigt univers. De ved det bare ikke helt selv, men det kommer de så unægteligt til. Hele baduljen underbygges af et eminent soundtrack, hvor de legende og aparte elektropop inspirerede toner på fineste vis understreger personernes ensomhed i en verden, hvor alle omkring dem har nok i sig selv.

“Me and You and Everyone We Know” stiller den lægelige diagnose på det moderne menneskes eksterne relationer. Det er et poetisk om ikke alt for muntert billede af vor tids samfund, hvor det er svært at finde tid til hinandens selskab. Måske netop derfor, og på grund af filmens udsøgte kvaliteter, kan der kun opfordres til at finde tid til at være i selskab med denne film.

Video”Me and You and Everyone We Know” bliver præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Generelt er der tale om et ganske udmærket transfer, der dog lider under udtværinger enkelte steder. Alligevel er farverne som helhed velfungerende, kontrasten god og edge enhancement aldeles fraværende.

AudioLyden fremstår i henhodsvis 2.0 Dolby, 5.1 Dolby og 5.1 DTS, der udelukkende leveres med et engelsk lydspor. De fungerer for så vidt alle fint. Alligevel havde det hjulpet markant på bedømmelsen, hvis også baghøjtalerne ville blive benyttet. Det gør de imidlertid ikke. Alligevel gør lyden en fin figur med rene og tydelige dialoger og et glimrende musikalsk lydunivers, der giver filmen dens nødvendige fylde.

EkstramaterialeEkstramaterialet til “Me and You and Everyone We Know” er relativt beskedent. Det er blevet til den traditionelle trailer, et kort interview med instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller Miranda July i forbindelse med filmens premiere ved Stockholm International Film Festival. Et længere et af slagsen går lidt mere i detaljer omkring filmen og støttes af småinterviews med John Hawkes, Brandon Ratcliff og Miles Thompson, der alle medvirker i filmen. Det er en sparsommelig affære og bestemt ikke imponerende.

“Me and You and Everyone We Know” er en lille og ydmyg film. Den råber ikke op, den bruger ikke store armbevægelser, og er både i form og indhold en audiovisuel oplevelse, der ikke søger at gøre unødig opmærksom på sig selv. Dermed ikke sagt at filmen ikke har noget på hjerte – for hjerte har den – men at den forstår at portrættere samtidens middelklasse-USA som en ikke-sensationel, ikke-spektakulær samling af dagligdagshændelser, der i deres simplicitet og varme humor får et skær af surrealistisk mystik. En lille skæv billedcollage fra den amerikanske independent-scene, der bedst kan beskrives som en pudsig dagdrøm, et sted mellem virkelighed og fantasi.

Debutinstruktøren Miranda July, der også spiller filmens ene hovedperson, videokunstneren Christine, har tydeligvis draget på erfaringer fra sin egen tilværelse som kunstner, og denne bittersøde komedie indbragte hende både specialprisen på Sundance, samt Camera D’Or-prisen i Cannes sidste år.

“Me and You and Everyone We Know” zoomer ind på en tilfældig lilleby somewhere over there, hvor vi introduceres for en gruppe skæbner centreret omkring de to hovedpersoner Richard (John Hawkes) og Christine (Miranda July). Richard, der til dagligt arbejder i en skobutik, er netop blevet separeret fra sin kone, med hvem han har to sønner, og Christine er chauffør for pensionister og forsøger ihærdigt at få godkendt sit videoprojekt af den lokale kunstudstilling. Det tilfældige møde mellem disse to usikre og ensomme individer udløser en atypisk “kærlighed ved første blik”, men at nærme sig en anden person viser sig at være noget af det sværeste, især når man kæmper med personlige idiosynkrasier og dagligdagens små ubelejligheder.

Både alvorlige emner som skilsmisse, pædofili og den moderne tilværelses afstumpethed og isolation trænger sig på i denne finurlige historie, der hele tiden bruger humoren som et afvæbnende forstørrelsesglas, der på den ene side blotlægger de ubetydelige hverdagsseancer, men også, som en slags kalejdoskop, forvrænger dem og viser absurditeten og det surreelle i ellers ganske normale situationer. Meget af denne humor skyldes den finurlige dialog, der er fyldt med quirky indfald, der måske nok synes mere poetiske end realistiske, men som derfor også giver hele filmen et skær af fritsvævende fantasi, hvilket underbygges af den drømmende musik, som gennemsyrer hele fortællingen. Derudover fungerer skuespillet upåklageligt, og især Hawkes og July i de bærende hovedroller lyser op, så det er en fryd. Det lykkes dem at skabe troværdighed og nærvær ud af de to komiske originaler.

Det er oplagt at drage paralleller til andre independent film, som f.eks. “Ghost World”, “Punch Drunk Love” eller “Garden State”, der alle nyder den samme frihed til at tænke udenfor de vante rammer. Men “Me and You and Everyone We Know” er dog glimtvis helt sin egen, da den narrative tråd ikke synes at være instruktør Julys hovedærinde. Man kan næsten bedre sammenligne filmens scener med små sketchs eller lyriske tableauer, der bevidner ophavskvindens ståsted som performance-kunstner, hvor de enkelte tematikker belyses hver for sig, men alligevel flettes ud og ind af hinanden. For det er stadig en sammenhængende historie der fortælles, bare uden den rigide dramaturgi og uden at være altoverskyggende.