Mediterranea

InstruktionJonas Carpignano

MedvirkendeKoudous Seihon, Alassane Sy, Annalisa Pagano

Længde107 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen15/10/2015


Anmeldelse

Mediterranea

3 6
Et læserbrev om flygtningekrisen som spillefilm

Undertiden kan en film være heldig (eller for den sags skyld uheldig) at ramme lige ned i en samfundsdebat eller større aktuel begivenhed. “Mediterranea” får premiere på et tidspunkt, hvor vi taler mere om bådflygtninge, end vi nogensinde har gjort før. Der ligger altså et stort pres på den for at levere en forklaring eller et svar eller bare en stemning, der på en eller anden måde kan nuancere den debat. På det punkt skuffer “Mediterranea” ikke.

Historien begynder i Afrika, hvor Ayiva og Abas forsøger at tjene penge, mens de leder efter en vej til Europa. Efter flere traumatiserende oplevelser og et deprimerende billede af flygtningenes rejse bliver de samlet op af kystvagten ud for den italienske kyst. Instruktøren har truffet et interessant valg, idet han på intet tidspunkt skildrer det officielle Italien som ondt eller kynisk, men bare som en professionel, men kold institution. I stedet er ‘de onde’ her entydigt de jævne italienere. Det er de unge fyre i byen, der skuler efter de mørklødede fremmede, når de ikke direkte truer dem med tæsk. Det er landmændene og fabriksejerne, der udnytter dem som billig arbejdskraft. Og det er ikke mindst de helt almindelige menneskers ‘uskyldige’ hverdagsracisme.

Alle de små, sidelæns blikke, hviskede samtaler og mistroen gør Abas vred og oprørsk, imens Ayiva indpasser sig og håber på det bedste. Den konstruktion, hvor de to venner vælger hver sin reaktion, er en smule søgt. Specielt da det helt klart er Ayivas historie, der er i forgrunden. Abas leverer bare en psykologisk sidebemærkning, indtil han skal bruges som katalysator for klimaks. Den italienske del foregår i den lille by Rosarno i Calabrien, hvilket nogle måske stadig husker som stedet, hvor en større folkemængde af flygtninge som reaktion på flere episoder af overfald og drab smadrede byen i en række optøjer, som måtte nedkæmpes af politiet. For den opmærksomme beskuer er der altså aldrig tvivl om, hvor historien bevæger sig hen.

Det er tydeligt, at instruktøren kender det miljø og de mennesker, han skildrer, indgående. Han har brugt meget tid i Calabrien, hvor han også har fundet sin hovedrolleindehaver, Koudous Seihon, hvis egen historie til forveksling ligner karakterens. Det tilfører stor troværdighed. Dens problem er dog, at det føles meget af tiden, som om man sidder og ser en kedeligt fortalt dokumentar. I en scene ser vi Ayiva gå ud af en bygning. Han drejer om et hjørne og hen mod en lastbil. Ud af en anden dør kommer hans chef. De sætter sig ind i bilen. Den starter og kører ud af en port. Det er en scene, der intet tilfører hverken i historiefortælling, karakterisering eller stemningsopbygning. Og dem er der altså en del af.

Heldigvis er Seihon god. Han har en evne til med et enkelt smil eller en venlig gestus at tilføre håb og kærlighed til en film, der ellers mestendels er blottet for det. Men hans øjne har altid et fjernt udtryk, der vidner om traumer og bekymringer, som ikke kan glemmes. Med så stærkt et skuespillertalent burde det ikke have været svært at lave en film, der ikke blot ender som et kedeligt læserbrev i Politiken, som sikkert er utroligt vigtigt og rigtigt, men som jeg bare springer over for at komme frem til filmanmeldelserne.

På grund af timingen kommer “Mediterranea” muligvis til at blive husket som FILMEN om bådflygtninge eller om flygtninge i Italien. Det er synd, da der faktisk er kommet en del andre (og bedre) film i de senere år. “Terraferma” fra 2012 var en på alle måder mere bevægende film, der samtidig formåede at kommentere vedkommende på samfundssituationen, og “La prima neve” fra 2013, der desværre aldrig fik dansk biografpremiere, var en totalt overrumplende film i modsætning til dette læserbrev.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Ayiva har forladt sit hjem i Burkina Faso i sin søgen efter nye muligheder for at kunne forsøge sin søster og sin datter. Hans medvirken i en illegal smugleroperation giver ham og hans bedste ven, Abbas, en chance for at flygte væk fra kontinentet – og de griber den. En risikabel rejse over Middelhavet fører dem til Italiens kyst, hvor de skal forsøge at tilpasse sig. Men da spændingerne stiger mellem dem og det lokale samfund, udvikler tingene sig med alvor og fare. Fast besluttet på at få sin nye situation til at fungere forsøger Ayiva at afværge stormen. Men alt har sin pris.