Selv om britiske Danny Boyle efterhånden må kaldes en garvet rotte på den internationale filmscene, er det desværre ikke nogen garanti for succes. Således nærmer “Millions” sig fortællermæssigt, i flere omgange endda, en sentimental smertegrænse, om end den, som udgangspunkt, forstår at udnytte det visuelle medium i ganske kreative vendinger. Det nyeste skud på stammen fra den notorisk afsøgende instruktør må derfor siges at være lidt af en svipser.

Udgangspunktet er ellers i orden. Den syvårige Damian får sin sag for, da udbyttet fra et dramatisk togrøveri i bogstaveligste forstand lander i favnen på den unge purk. De mange penge kommer som sendt fra himmelen. Den unge Damian, hvis mor netop er død, konkluderer derfor uskyldsrent, at det må være et tegn fra de højere magter på, at han skal træde i karakter som en slags vor tids Messias. Med en systematik og en iver, der er de fleste vel undt, begynder den unge ‘helgen’ således at fordele de mange penge blandt kvarterets hjemløse, dårligere stillede og andet økonomisk trængt godtfolk.

Nu er det naturligvis en ubarmhjertig kamp mod tiden at få fordelt alle de mange penge, mens tid endnu er. Inden for en tidshorisont på godt og vel to uger mister de nemlig deres umiddelbare værdi, når engelsk valuta ændres fra britisk pund til europæisk euro. Det store beløb har imidlertid stadig en væsentlig værdi for de togrøvere, der i første omgang bemægtigede sig de mange penge og af samme grund, naturligvis, viser de stor interesse for Damians gøren og laden. Og hermed skulle der være lagt op til underholdning for millioner.

Ikke desto mindre udviser “Millions”, som handlingen skrider frem, en meget frelst tone, hvilket absolut ikke klæder filmens helhed. Det hører forhåbentligt til sjældenhederne, at en syvårig knægt må tumle med de store spørgsmål om livet, døden, fattigdom og verdenssamfundets grundlæggende forfald i så ekstrem grad som i purunge Damians tilfælde. Alligevel fylder disse emner voldsomt meget her og bruges tydeligvis til at understrege instruktørens egne politiserede holdninger til globaliseringen og slagsiderne ved den vestlige verdens kapitalistiske system. Nu er der ikke noget i vejen for politiske holdninger i film som sådan, men en mere nuanceret tilgang til stoffet ville formentligt have klædt filmens udtryk noget bedre. Især anden halvdel af “Millions” virker derfor tung og usammenhængende, takket være de hyppigt inkorporerede politiske indspark.

Som et friskt pust lægger “Millions” sig ud i en åbenlys leg med det visuelle medium. Alle gængse muligheder inden for de æstetiske rammer bliver afprøvet. Det visuelle look har tydeligvis været lidt af en legeplads for den britiske instruktør. Stopmotion, farvenuancer, der tilnærmer sig en poetisk-realistisk stil, og 3D effekter hører nemlig til de tekniske faciliteter, som er med til at skabe filmens samlede udtryksform. Det kan selvfølgeligt være enormt forfriskende med sådanne tiltag, men i dette tilfælde går gassen desværre alt, alt for hurtigt af ballonen. Og lige præcis derfor kommer stilen i sin helhed til at fremstå enormt rodet og inkonsekvent.

“Millions” stiller på den måde ret store krav til sit publikum. Selv om udgangspunktet ser lovende ud, formår filmen imidlertid aldrig at leve op til de på forhånd skabte forventninger. Plottet er firkantet og stereotypt og æstetikken rodet og usammenhængende. Kort sagt er filmen ikke i stand til at finde sin egen stil og bevare det egentlige fokus. Og det er drønærgerligt. Danny Boyle har mange gode ting på hjerte men forstår altså ikke at bevæge “Millions” i en bestemt retning. Som det gamle ordsprog lyder, kan man ikke både blæse og have mel i munden.

Video”Millions” bliver præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Med denne udgivelse er Boyle i stand til, billedligt, på imponerende vis at skabe en uskyldsren fornemmelse af barndommens univers. Generelt fremstår billedsiden med en ren og skarp kontrast og farvegengivelse, der holder sig til det filmiske look, selv om farverne i enkelte tilfælde er for kraftfulde. Samtidig minimaliseres den digitale støj til bagateller. “Millions” fremstår derfor på dvd med et rimeligt transfer.

AudioLyden bliver præsenteret i Dolby Digital 5.1 Surround. Men trods de rige muligheder for at udnytte lyden, kommer den nu aldrig helt til sin ret. Kun forhøjtalerne er gennemgående i brug, selv om der er adskillige eksempler på effektlyd, der kunne lægge op til en bredere udnyttelse af surround mulighederne. Det til trods skabes der en fin atmosfære omkring den lyd, der nu engang er. Lyden fremstår skarp og koncentreret men havde med en bedre udnyttelse af mediets muligheder hævet sig op over et acceptabelt niveau.

EkstramaterialeSelv om baggrundsmaterialet til “Millions” næppe fremstår særligt dybdeborende, tilbydes der trods alt en forholdsvis bred vifte af indslag refererende til de medvirkende foran og bagved kameraet. Interviews og en længere featurette forklarer de nærmere omstændigheder omkring selve filmproduktionen, mens biografier forklarer skuespillernes og instruktørens baggrund, og enkelte b-optagelser endelig giver en live-fornemmelse af filmproduktionen.