Helena i eventyrland

Det er pudsigt, hvordan film om små piger, der forveksler virkelighed med fantasi og forvilder sig ind i særprægede drømmeverdener, er blevet enormt populære på det seneste. Guillermo del Toros Oscar-belønnede mesterværk “Pans labyrint” er formentlig den bedste af slagsen. Terry Gilliam begik den dystre og rædsomme “Tideland” for få år siden, men er lovligt undskyldt, eftersom hans nærbeslægtede “Verdens største løgnhals – Münchausens eventyr” med en blot 9-årig Sarah Polley i hovedrollen som et fantasirigt pigebarn var en af 80’ernes bedste familiefilm. Tarsem Singhs visuelt overdådige “The Fall” bør heller ikke glemmes i denne sammenhæng, og Tim Burton er i fuld gang med at indspille nichegenrens kendteste historie – “Alice i eventyrland”. Og så er der “MirrorMask”.

Det er et mindre mirakel, at filmmagerne formåede at skrue en så æstetisk overrumplende film sammen med sølle 4 millioner dollars til rådighed – blot en brøkdel af det beløb, de fleste Hollywood-stjerner får for at medvirke i en spillefilm. Den velrenommerede, talentfulde kunstner Dave McKean er manden bag denne produktion fra 2005, som er McKeans første og hidtil eneste spillefilm. Men man skulle ikke umiddelbart tro, at filmen var blevet skruet sammen af en forholdsvis uerfaren filmmager. “MirrorMask” har et udmærket flow, skuespillerne yder deres ypperligste, og både den exceptionelle lydside og Iain Ballamys spøgefulde, jazzede musik supplerer den underskønne billedside fornemt.

Stephanie Leonidass, som var 19 år gammel under optagelserne, er fænomenal i hovedrollen som Helena. Hendes forældre bestyrer et omrejsende cirkus, men efter et skænderi mellem mor og datter besvimer Helenas moderlige ophav, Joanne, og hun indlægges på hospitalet. Situationen virker alvorlig, men farmand Morris virker forbavsende rolig (et af filmens få tilfælde af upræcis instruktion). Men i et formentlig underbevidst forsøg på at håndtere sorgen drager Helena ind i et mystisk univers befolket af alskens særprægede kreaturer og også personer, der ligner folk fra hendes virkelig omgangskreds. Helena bliver udset til at finde en værdifuld, magisk maske, som kan redde et venskabeligt kongerige fra skyggedomænets onde kræfter.

Før Helena vågner op i den alternative virkelighed, kommer filmen lidt skidt fra start. Den første akt er rodet, og tempoet er så afsindig højt, at man ikke når at få et egentlig forhold til karaktererne, før Joanne falder om, og Helenas odyssé begynder. Det er en skam, for det svækker filmens emotionelle slagkraft, og der går længere tid, før man opnår sympati for Helena og forståelse for hendes situation. Ligesom førnævnte “The Fall” er “MirrorMask” også undertiden lidt for glad for at sætte fortællingen på pause og give publikum god tid til at måbe over billederne. Kostumerne og kulisserne, som det talentfulde Jim Henson Company har været med til at konstruere, er da også flotte. Men lige så bevægende og rystende som “Pans labyrint” bliver “MirrorMask” aldrig.

Historien er også enormt simpel, men det er ikke ment som en kritik. Ved ikke at spække filmen med tung symbolik, sideplots eller unødvendige karakterer har McKean og manuskriptforfatteren Neil Gaiman gjort det lettere at nyde både filmen og dens audiovisuelle forcer samtidigt. Og basalt set er “MirrorMask” en historie om en pige, der må erkende, at hun snart bliver voksen og må give slip på barndommens privilegier, og derfor er “MirrorMask” også en universel beretning, som de fleste af os formentlig kan relatere os til – også selvom vi ikke har haft nær så grandiose drømme. Med et bedre manuskript til rådighed kan man sagtens forestille sig, at McKean ville kunne skrue en både overdådig og virkelig engagerende film sammen.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.85:1. Filmens absolut største force er dens underskønne billedside, så det er heldigt, at transferet på denne Blu-ray er glimrende. Transferet er ikke nær så skarpt som markedets bedste, og der forekommer desværre edge-enhancement under en håndfuld scener. Men både kontrastgengivelsen og farvegengivelsen er exceptionel. Især de mange orange nuancer er appetitlige, og farverne bløder aldrig. Billedet har masser af dybde, og selv under de dunkleste scener og i billedets mørkeste afkroge (og filmen er spækket med nattescener og skygger) er detaljerigdommen enorm. Komprimeringsfejl optræder aldrig, og transferet er blevet rengjort for snavs.

Audio

Blandt andre den svenske lyddesigner Joakim Sundström, som gjorde et fantastisk stykke arbejde på film som “Touching the Void” og “The Constant Gardener”, har været med til at udtænke filmens lyddesign. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at “MirrorMask” lyder fantastisk. Filmens særprægede univers har for alvor givet lyddesignerne mulighed for at lege, og diskens Dolby TrueHD 5.1-mix får samtlige højtalerne til at diske op med frydelige, spøjse lyde på både dybe og høje tonelejer, der gengives klokkeklart. Brugen af LFE-kanalen er gennemtænkt, og der er adskillige fænomenale panoreringer – nogle af dem er endda blandt de mest usynlige af slagsen, som denne anmelder nogensinde har lagt øre til. Replikkerne kommer også klart igennem, støj figurerer aldrig, og musikken folder sig godt ud.

Ekstramateriale

Instruktøren Dave McKean og manuskriptforfatteren Neil Gaiman har indtalt et udmærket kommentarspor, som formentlig vil interessere filmens fans. De to mænd er meget oprigtige omkring, hvad, de mener, fungerer og ikke fungerer i “MirrorMask”. De diskuterer især filmens design, men også manuskriptet, skuespillet, musikken og alt muligt andet debatteres. Ca. 53 minutters dokumentarer og interviews med bl.a. Gaiman, McKean og diverse skuespillere er også inkluderet, og de er alle særdeles interessante og ofte både informative og morsomme. En trailer til “Monster House” medfølger, og disken giver seeren adgang til endnu flere trailere online, hvis ens afspiller altså er koblet til internettet.