Misfits

InstruktionJannik Splidsboel

Længde74 min

GenreDrama, Dokumentar

IMDbVis på IMDb

I biografen05/03/2015


Anmeldelse

Misfits

3 6
En utilpasset det-er-svært-at-være-homo-film

”Forbliv mærkelige,” appellerede Graham Moore til os alle og særligt de homoseksuelle, da han modtog sin Oscar for manuskriptet til “The Imitation Game”, der omhandler matematikgeniet Alan Turing, som brød nazisternes Enigmakode under 2. Verdenskrig. Virkelighedens Turing endte med at tage sit eget liv, fordi han ved britisk lov blev dømt for at være sig selv. For at være homoseksuel. Problemet er stadig aktuelt. I det amerikanske bibelbæltes epicenter, Oklahoma, er selvmordsraten skyhøj blandt unge, der føler sig mærkelige på grund af deres lyst til eget køn. Det sætter Jannik Splidsboels problemdokumentar her fokus på.

Problemet med Splidsboels problemfilm er imidlertid, at han aldrig fører belæg for sin påstand: At Oklahomas 2000 kirker er skyld i de mange selvmord. Det religiøse højre, som kendes fra den skøre Tea Party-bevægelse, fungerer kun som stråmand, der skal skules ondt til. Måske har Splidsboel ikke fået adgang til det fundamentalistiske bibelmiljø? Måske har han ikke evnet det? Jeg ved det ikke. Det, jeg ved, er, at “Misfits” ellers begynder veltilrettelagt, dramaturgisk stramt.

400.000 indbyggere. Mange selvmord blandt unge. 2000 kirker. Et eneste ungdomscenter for homoseksuelle. Introen er ikke til at misforstå. Selv Sherlock Holmes på sine mest misbrugsramte dage kan regne den ud. Der er noget helt galt. Fæle bibelprædikanter får lov til at agere baggrundsstøj med forsikringer om, at homoseksuelle er syge og ryger direkte i Satans ild. Jeg var herfra sikker på, at vi skulle på tur ind og konfrontere de tossede bibelfreaks. Som Sacha Baron Cohen gjorde det i homoskikkelse af Brüno i den satireprovokerende film af samme navn. Men nej. Der kommer aldrig et payoff på det indledende setup. Kun påstande, der sikkert er rigtige, men her forbliver de påstande, der er lige så hule som Tea Party-bevægelsens argumenter.

I stedet følges tre helt almindelige unge, der bruger Oklahomas eneste ungdomscenter for homoseksuelle. Åbne Arme hedder stedet. De tre unge følges hver for sig. De er forvirrede, drømmende, overfladiske, selvcentrerede, selvmodsigende og usikre. Altså som unge er flest. Men vi følger dem, fordi de tre her er ekstra forvirrede, da de også drømmer om en partner af eget køn. I en af de bedste scener præsenteres Benny med familie siddende i sofaen indrammet af kameraets ene indstilling. Det er tid til at skrifte. Da Benny sprang ud af sit skab, ville storebror hellere se ham dø, end vide at han er homoseksuel, fortæller den brødebetyngede brormand, der nu har ændret sit syn på den sag. Det er jo fint, men det rykker aldrig uden for familiens sofa.

Mest interessant af de unge er lesbiske Larissa, der foran spejlet tuscher markeringen op af det skæg, hun drømmer om. Eller gør hun? Senere i “Misfits” leger hun sin identitet i en hel anden retning uden forklaring. Høje hæle, franske negle og langt hår. Hvor kom det fra? Er hendes seksualitet i virkeligheden bare en del af en avanceret identitetsleg? En ung, der ikke ved, hvem hun er endnu? Det virker mest som en tilfældighed i en film, der har valgt tre tilfælde unge, og så håbet på det bedste. At noget ville ske. Det gør der næsten ikke.

Graham Moore bliver utvivlsomt en eftertragtet manusmand efter sin Oscar. Måske Jannik Splidsboel skulle tage en kop kaffe med ham inden sin næste film? For selv den mest velmenende virkelighed behøver en plotretning, et setup til sit indledende payoff. Jeg er sikker på, det er nederen, at være ung homo blandt Oklahomas 2000 kirker, men det fortæller “Misfits” bare meget lidt om.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

I Tulsa, Oklahoma, mellem et par af byens totusinde kirker, finder man OpenArms Youth Project – byens eneste ungdomsklub, der huser unge homo- og transseksuelle teenagere, som har besluttet sig for at springe ud midt i bibelbæltet. Disse unge er betragtet som MISFITS, og deres ugudelige livsstil passer ikke ind i Tulsas konservative og religiøse samfund.