Mistet opkald

InstruktionTakashi Miike

MedvirkendeKou Shibasaki, Anna Nagata, Shin'ichi Tsutsumi, Kazue Fukiishi, Atsushi Ida, Mariko Tsutsui, Azusa

Længde112 min

GenreGyser, Gyser, Thriller, Thriller, Fantasy, Fantasy

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Mistet opkald

4 6
Asiatiske film, og i høj grad folk som japanske Takashi Miike, har de seneste år været med til at hæve grænserne for, hvad man kan tillade sig at vise på film. Flere af Miikes film, såsom “Ichi the Killer” og “Audition”, har skabt furore verden over og skaffet den 46-årige herre en gevaldig mængde respekt såvel som hidsig afsky, hvilket ikke synes at have haft en effekt på den midaldrende instruktør, der fortsat udgiver talrige film om året – endda så mange, at flere af dem synes at drukne i mængden. “Mistet opkald” er en af disse mere ukendte bestanddele af Miikes famøse CV, men den fortjener at blive trukket op fra glemslens dyb.
Det er ikke første gang, at et lettere vanvittig koncept danner rammen om fortællingen i en asiatisk gyser. For selv om film som “Mistet opkald” og “The Ring” ofte er effektive og medrivende, så er ideen med f.eks. at have et forbandet vhs-bånd, der dræber alle, som ser det, på sin vis både overordentlig langt ude og en anelse grinagtig. Det var scenariet i netop “The Ring”, og i “Mistet opkald” er situationen lidt den samme. Men ligesom i “The Ring” (som tydeligvis har været en direkte inspiration for folkene bag “Mistet opkald”) er man her for opslugt til at fundere over plottets forrykthed. I hvert indtil rulleteksterne går i gang.

Yumi er en ung og sød japansk kvinde, som under en middag med flere af sine bedste venner oplever noget ganske sært. En af hendes veninder modtager en telefonbesked, som hun tilsyneladende selv har indtalt få dage ude i fremtiden. Beskeden ender med et ubehageligt, skingrende skrig, men telefonbeskeden bliver i første omgang blot tolket som en ondsindet joke. Men da veninden dør få dage senere, og Yumi erfarer, at flere fra hendes omgangskreds modtager fremtidsbeskeder fra dem selv og dør kort tid efter, indser hun, at hun må gøre noget for at sætte en stopper for drabene. Hun bliver først og fremmest ledsaget af den hjertelige Hiroshi, som mistede sin søster under lignende omstændigheder.

Miike er tydeligvis en herre med forstand på filmisk fortællerteknik. Troværdige, skrækindjagende effekter, mageløse billedkompositioner og et uforligneligt lydbillede gør det hele tiden svært at slappe af, selv under filmens mere stilfærdige øjeblikke. Det er forfriskende at se en film, der med relativt få midler skaber en formidabel atmosfære og ikke tyer til letkøbte chok og computergenereret nonsens. Filmen fungerer bedst som gyserfilm, mens det centrale plot bliver fortalt en smule rodet og snørklet, og historien (især slutningen) virker en anelse fortænkt, hvilket desværre synes at være en udbredt svaghed blandt asiatiske gysere, der for ofte hæmmes af en unødigt kompliceret fortællermåde. Skuespillerne gør det generelt godt, og filmen er så stemningsfuld og nervepirrende, at man på trods af dens ujævne bump glædeligt holder fast, så længe filmen varer.
VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Det er sjældent, gyserfilm udnytter dagslyset meget, og “Mistet opkald” er ingen undtagelse. De mange mørke scener fremstår ofte grumsede, og kontrasten er bestemt ikke særlig stabil. Skyggeområder og dunkle scener har et unaturligt hvidligt slør, og enkelte detaljer synes at gå tabt. Slutvurderingen af transferet er ofte i fare for at dale et enkelt point, men den fine præsentation af farverne, det generelt skarpe look og fraværet af støj og snavs ender med at gøre billedsiden acceptabel, men stadigvæk skuffende.
AudioI “Mistet opkald” er lyden, ligesom i mange andre gysere, en af filmens vigtigste bestanddele. Miike elsker tydeligvis at lade lyden skabe stemningen og uhyggen… at lade den prikke til tilskueren hele tiden og af og til give seeren en ordentlig, auditiv lussing. Det japanske Dolby Digital 5.1 lydspor på discen er et glimrende spor, der udover en smule mangel på atmosfærisk raffinement og baghøjtaler-aktivitet ikke har nogen egentlige minuser. Sporet har en solid bund, her er masser af fine panoreringer, dialogen er tydelig og atmosfæren god (selvom den altså, som sagt, godt kunne have været en anelse bedre). Det skal for øvrigt lige siges, at de danske undertekster er en smule svage. Der er flere stavefejl og mærkværdige oversættelser.
EkstramaterialeUmiddelbart lader det ikke til, at der er meget ekstramateriale på discen. Men længden af de få dokumentarer er særdeles betragtelig og forklarer i høj grad, hvorfor billedsiden skuffer, som den gør – ekstramaterialet tager simpelthen en masse plads.

“The Making of One Missed Call” (55 minutter) er pure nirvana for fans af Miike og naturligvis også selve filmen. Den er fyldt med fine interviews og fascinerende ‘behind-the-scenes’ optagelser. Der bliver svaret på masser af gode spørgsmål, optagelserne er som regel interessante, og de interviewede er spændende at lytte til – især Miike.

I “Tokyo International Filmfestival” (6 min.) får man lov til at se nogle få optagelser fra filmens deltagelse på filmfestivalen i Tokyo. Flere af skuespillerne og Miike taler om filmen efter dens screening. “Cast & Crew Interviews” (14 min.) byder på interviews med den lidt kedelige hovedrolleindehaver, Kou Shibasaki, den mere interessante skuespiller Shin’ichi Tsutsumi, skuespillerinden Kazue Fukishi og endelig et meget kort et med Miike. Enkelte bidder fra disse interviews figurerer desværre også i den førnævnte dokumentar.

“Takashi Miike Interview” (15 min.) er et helt andet interview med den japanske instruktør, der igen fremstår interessant og intelligent. Endeligt indeholder dvd’en Miikes filmografi, et lille billedgalleri og et hæfte med et godt, kort essay af Another World Entertainments Claus Jensen.

Det er svært at bebrejde folk, der har hørt om eller stiftet bekendtskab med instruktør Takashi Miikes film, at ønske at undgå japanerens produktioner fremover. Men selv om “Mistet opkald” ofte er næsten ulideligt intens, så er den ikke så direkte ubehagelig som flere af mandens andre film. Historien er lidt rodet fortalt og samtidigt for lang, men her er nok skræmmende overraskelser og velsmurte choks til at holde ens koncentration og opmærksomhed næsten konstant oppe på dupperne. Transferet er middelmådigt, men lydsiden er fornem, og ekstramaterialet er fyldigt. Filmen er en glimrende introduktion til Takashi Miikes univers og en fin udgivelse at hygge sig med de sene nattetimer (dog helst i selskab med en ven eller to).


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

En dag opdager du et mistet opkald på din mobiltelefon. Opkaldet dateres tre dage frem i tiden og er foretaget fra dit eget nummer. Når du lytter til den indspillede besked, kan du høre din egen stemme, fyldt med rædsel og næsten ugenkendelig… Der er nu tre dage til, samtalen skal finde sted. Hvad gør du?