MørkeBlåNæstenSort
Udgivet 22. maj 2008 | Af: Benway | Set i biografen
Paula bliver jævnligt overfaldet af sine kvindelig medfanger og beder derfor Antonio om at gøre hende gravid, så hun kan blive overflyttet til den mere fredelige forældreafdeling. Antonio indvilger, men det viser sig, at han er steril. Han beder derfor Jorge om at lægge krop og sæd til foretagendet, hvilket Jorge dog ikke umiddelbart er helt komfortabel med.
I stedet er filmen båret oppe af en oprigtig interesse for sine hovedpersoner. Så mange ensemble-fortællinger mislykkes, fordi historien er mere interesseret i at spinde så udspekulerede samlingstråde som muligt snarere end i at levere nogle overbevisende persongallerier. Det er ikke en fejl, Arévalo begår, og man kan ikke lade være med at fatte interessere og holde af filmens hovedpersoner, der i bund og grund alle er sympatiske mennesker.
Til gengæld har filmen måske lige et par handlingstråde for meget. Ikke mindst sidehistorien om Jorges kæreste i bygningen bliver aldrig rigtig vedkommende, og filmen forsvinder da også relativt hurtigt fra hukommelsen bagefter. Sjov og underholdende er den dog, så længe den står på, og man forlader biografen med et skævt smil på læben. Lykken kommer muligvis fra accept snarere end uforløste længsler, men sidstnævnte er ikke desto mindre langt mere interessante at opleve på det store lærred.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet