Mollycam
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 2. jun 2009 | Af: kaduffo | Set på DVD
Den århusianske filminstruktør Aage Rais-Nordentoft har fortrinsvis gjort sig bemærket for sine velfungerende skildringer af de barnlige og ungdommelige universer. Ikke mindst er “2 ryk og en aflevering” en vellykket en af slagsen, der har fin føling med ungdommens vår. Mere alvorstung er seneste skud på stammen, om end ungdommelig naivitet stadig er til at føle på i den periodevis ufravigelige “Mollycam”.
Molly er en ung, naiv og sårbar teenager, og som så mange andre på hendes alder tillægger hun udseendet stor betydning. Med hendes baggrund har hun ikke de store muligheder, og det ligger derfor også i hendes kort, at hun møder en brutal og noget ældre fyr som Sako, der måske nok udnytter hendes manglende dybde. Om han ligefrem kan tiltales for voldtægt er så en helt anden sag, og selv om den unge mand ganske vist virker en smule sindsforvirret i afhøringens øjemed, er der et og andet, som siger den erfarne betjent, at mere stikker under. Nordentoft spiller her på de voyeuristiske og ekshibitionistiske tangenter.
Med det sagt må man tage hatten af for gymnasieeleven Lea Baastrup Rønne, der er et helt ubeskrevet blad på det danske filmtræ, for hun påkræver sig udelt opmærksomhed. Ikke kun fra mændene i filmen, men også fra os tilskuere. Og den får hun med en imponerende styrke og udstråling, der gør “Mollycam” til en intens oplevelse. Samtidig må hun også anerkendes for at have modet til en rolle, der kræver et og andet af sine karakterer – hun er mere eller mindre nøgen i de fleste af filmens scener. “Mollycam” veksler fornuftigt mellem de håndholdte optagelser, der naturligvis udstiller den unge piges privatliv – deraf filmens titel – og sekvenserne fra afhøringerne på politigården og hjemme hos Jens, der er stilistiske korrekte og anderledes kedelige. Måske et symbol på forskellen mellem ungdommelig virilitet og voksenlivets rutinepræstationer?
“Mollycam” præsenteres i et nogenlunde udseende anamorphic widescreen 1.78:1-format, som ikke er uden minusser på kontoen. Der er både tilfælde af edge-enhancement og gryn, mens udtværinger og digitale forstyrrelser til gengæld ikke forekommer. Også kontrast og farvetemperatur holder sig i ave og understøtter et rimeligt transfer, der qua uskarpheder og overbelysninger dog aldrig bliver mere end jævnt godt.
Bedre er det dansksprogede Dolby Digital 2.0-lydspor nu ikke, selv om det medvirker til filmens realismepræg. Dialogen er flere steder utydelig, om end hæderlig, mens atmosfære og særligt underlægningsmusik er en del af attraktionen. Lydsporet lægger ikke op til de store armsving, så af samme grund er de dragende effektlyde ikke ligefrem til stede i overflod.
Ekstramaterialet kunne godt have tålt et supplement, men i nærværende udgave må vi dog slå os til tåls med en trailer til filmen samt en featurette, der viser filmens verdenspremiere på Roskilde Festival ’06, hvor både skuespillere og instruktøren Aage Rais-Nordentoft indfinder sig til et par kortvarige interviews. Mere interessant er dog filmens kommentarspor, hvor Nordentoft og skuespiller Christian Lollike sætter hinanden stævne og diskuterer filmens tema.
Grænsen mellem succes og fiasko er hårfin i “Mollycam”, der på rigtig mange måder er en glimrende film. Dog virker sidehistorien med en betjent i eksistentiel krise påklistret, og problematisk er det også, at den får en dikterende rolle. Foruden havde “Mollycam” formentlig besiddet en vildskab og fandenivoldskhed, der kunne have gjort den til en af årets bedste film. Alligevel er Molly & co. stadig et længselsfuldt blik værd.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet